Historiske podcasts: I fodsporet af Luther

Den hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor.
Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde.
Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat, ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? Sporet er ikke ligetil.

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng
Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine.

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse?
Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse

Tænk, hvis mure kunne tale
De historier, de kunne fortælle.
Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen.

Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd? Hvad havde de gjort? Hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag? Nej, lyder det overraskende svar fra ledende forskere, Loise Nyholm Kallestrup, på det sidste spørgsmål. Men en meget berømt dansk konge var til gengæld meget involveret. Hør hvem den konge var, og hvordan det hele hænger sammen i udsendelsen ” Hekseafbrændinger: Reformationens mørke side:”.
Medvirkende er lektor, Ph.d. Loise Nyholm fra Syd Dansk Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen.

Bogtrykkeriet: Datidens internet revolution
I den her podcast ser vi på en revolution. En opfindelse der ændrede den vestlige verden. Vi tør godt afsløre at din verden ville se MEGET anderledes ud hvis den teknologiske udvikling aldrig var sket. Se dig omkring. Meget af det du ser, ville ikke være der. Din arbejdsdag ville sandsynligvis se helt anderledes ud. Det er sandsynligt at du ikke ville kunne hverken læse eller skrive. Hvad det er for en revolution kan du høre om i vores podcast.
Medvirkende er lektor Charlotte Appel fra Århus Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen.

Velfærdsstat. Kvinderettigheder. Folkestyre. Sikkert ikke nogen begreber ret mange tænker ret meget over. Vi tager dem for givet. Men hvor stammer det egentligt fra? Vores søgen efter svaret begynder i en periode de færreste ville have troet muligt.

Hvis vi siger motionsrum, individualisme og endda egoisme. Hvad med, at der findes flere analfabeter i dag end i 1700-tallet? Tænker du så på reformationen? Det burde du måske. Lyt til den overraskende historie her...
Med udgangspunkt i videnskabsfolk som Niels Henrik Gregersen (prof. Teologisk fak. Kbh Universitet) fortæller vi om et af de helst store forandringer reformationen medførte