Bliv støttemedlem                                      

Vi behøver din opbakning

Kære radiolytter. Vi er glade for al den opbakning vi igennem årene har modtaget. Både ved at I lytter til os, og alle dem, der støtter os økonomisk.

Tidligere sendte vi girokort ud, men nu er det blevet så dyrt at gøre den slags, at koster os flere penge, end vi henter ind på den front.

Men heldigvis er det nu muligt at støtte os via mobilpay.

Alt du skal gøre er, at åben for din mobil pay app, skriv:

5624LW

. Det gør du i feltet på modtageren og så vælger du det beløb du vil overføre til os. Hvor meget du vil overføre lader det være op til dig. Om det er 10 kroner eller 10 mio kroner, det afgør du selv ;-) Vi kan bruge selv så beløb.

En anden måde er at du scaner koden du ser her som billede med MobilePay. Så skulle det gå helt af sig selv.

Til alle jer der støtter os: VI SIGER MANGE TAK!



Bliv medlem

Vil vil gerne have så mange medlemmer som muligt. Naturligvis. Både aktive, som vil gi' os en hånd med, eller dem der gerne vil støtte os ved at blive medlem.

For at radioen kan overleve og/eller levere den kvalitet du gerne må kræve, ja, så kræver det penge.Hvis blot en lille del af alle de lyttere vi har blev medlemmer, ja så ville det være herligt!

En del af indskomsten radioen har er projekter. For at at vi kan søge projekter, så er det vigtigt, at vi har så mange medlemmer som muligt. Så overbevis endelig også din nabo om, at blive støttemedlem.

For at så mange som muligt har råd, så har vi sat kontigentet som støttemedlem så lavt, som muligt.

Hvordan bliver vi medlemmer

Meget simpelt: ved at betale, og fortælle os jeres fornavn og efternavn. I kan enten komme ind og besøge os, eller overføre penge, fx 30 kroner, og skrive fx
"st.medl. 3prs, Jens, Guerli og Brotgaard" som oplysning for overførsel.

Vores bankoplysninger er: regnr: 8401 --- kontonr. 0001126830
Vi har planlagt mobilpay, så det kommer...

Hvorfor behøver i penge?

Radio Mælkebøtten er en ikke kommerciel radiostation med base i Fredericia.Det betyder på godt dansk, at vi ikke må sende reklamer.Til gengæld får vi en lille pose penge af staten hvert år, som til gengæld kræver en såkaldt "public service-forpligtiglse". Hvis vi også oversætter det sidste til almindelig dansk, så skal radioen altså producere lokale nyheder, og andre gode programmer. Det har vi det fint med. Det betyder også at vi ikke må sende non-stop musik, og en masse andet. Kravene til radioen er altså en helt anden og meget længere historie

Til sidst: tak er kun et fattigt ord

Her til sidst vil vi takke dig for at lytte til os, og måske endda støtte os med et medlemsskab

Billeder: