Vi producerer også kortere indslag med EU som omdrejningspunkt. De udsendelser og podcast's er mere nyhedsprægede.

Dem finder du på vores side her

Analyse: EU's Vej gennem Internationale Storme og Indre Uro

Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide. Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe".

Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland.

Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten. Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer.

En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”. De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer.

Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker.

Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.

• Læs mere om tænketanken "Think Europa"/"Tænketanken Europa"

Manglende resultater truer klima og demokratier

Klimakampens realiteter. Så kort kunne man beskrive vores udsendelse. Vi ser i podcasten på de politiske klima-resultater. Hør om dunkle magtspil på den internationale scene, hvor også EU netop har spillet en nøglerolle. Men… Har politikerne leveret hvad vi kan forvente? Er det politiske system overhovedet funktionsdygtigt når det gælder miljø- og klimakampen? Og når vi er ved det spørgsmål, så vil vi runde både nogle forskers, og klimakrigeres meget mørke kurs imod afskaffelsen af demokratiet. Medvirkende i vores udsendelse er minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og mange flere. Ja, endda Donald Trump og Le Pens på en lidt anderledes måde…

Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk
Der raser en kamp - en kamp, der af nogle opfattes som en strid mellem mørket og lyset. Lidt ligesom i eventyr, som Ringenes Herre. Et betydningsfuldt slag, der påvirker utallige liv og har verdensomspændende konsekvenser for tusinder, der måske ender som ludfattige klimaflygtninge. Men det er ikke blot menneskeliv og levevis, der står på spil. Vi befinder os midt i en masseuddøen, hvor dyrearter forsvinder fra jordens overflade hurtigere end nogensinde før.

Sådan kan man på den mest dramatiske måde sammenfatte videnskabens og miljøorganisationernes alvorlige opfattelse af den pågældende klima- og miljøkamp. Men selvom ord som "klimakamp" og "miljøkrige" får det til at lyde som noget fra en gammeldags krig, er lydkulissen til denne kamp anderledes udramatisk. Når politiske klinger krydses, og argumenter fremføres, er våbenklangen og stålet mod splintrende skjolde erstattet af lyden af papirraslen, monotone taler til PowerPoint shows.

Toppolitiker svarer til masseødelæggelsesvåben

Når vi er ved vores billede af den stille måde klimakampen ”raser”. Lyden af en atombombeeksplosion erstattes her af lyden af klimakampens modstanderes svar på masseødelæggelsesvåben - udtalelser som dem fra Donald Trump, der nægter at klimaopvarmningen er menneskeskabt.

Men… svarer det nu også til et masseødelæggelsesvåben? Ja, måske. For den tidligere præsidentens udtalelser og ikke mindst politik gik i retning af mere olie, gas og kul. Men har var ikke alene. I Brasilien så den daværende præsident Bolsonaro et stort lys i den daværende, og i øvrigt måske igen kommende, præsident af USA og fik fældet og ryddet så store områder af regnskove, at det er svært at forstå. Enorme mænger af CO2 slap ud i atmosfæren. Så ja, i overført betydning kan man godt hævde, at politikere som Donald Trump er den sorte industris svar på et masseødelæggelsesvåben. Vi kunne også nævne Le Pens og mange flere.

Selvom Jorden ikke går under på grund af politikere som ham, peges der på det ødelæggende i magthavernes manglende indsats. Klimaaktivister er generelt utilfredse med politikerne, og Greta Thunberg udtrykker det med et resolut "Bla bla bla."

Farlig mistillid er kendt resultat i krigstider

Kritikere, heriblandt Greta Thunberg, mener, at politikerne kun leverer tomt snak. Underskrifterne på klimatopmøderne er ikke andet et figenblad, for at politikerne kan fremtrylle en illusion om handlekraft. Den manglende tillid til politikere som helhed viser sig at være farligere, end man skulle tro, da det truer demokratiet. De mest yderligtgående af klimaaktivisterne er ikke alene. Der er også en del forskere, der mener, at demokratiet skal afskaffes. For at rede kloden.

Det argument svarer fuldstændig til andre krige. Hver gang kriser og krige raser, er demokratier i fare.

Det er vigtigt at understrege, at et demokrati netop fungerer ved at kritisere de enkelte politikere eller partier, men det kan være et farligt skråplan at kritisere alle politikere over en kam, og det politiske system som helhed. Et demokrati giver jo mulighed for at afsætte politikere hvis vælgerne er utilfredse. Det gør et diktatur ikke. Heller ikke ”et oplyst diktatur”, som flere nordiske professorer ønsker sig.

Dit ansvar

Som borger i et demokrati har man altid muligheden for at vælge andre politikere. Men det er ikke det eneste sted den enkelte har indflydelse. Pensionsfonde investerer store summer i sorte industrier, uden nogen rigtigt klager. En almindelig pensionsopsparing på 600.000 kroner fører ifølge Energiforum Danmark til en CO2-udledning svarende til 24 benzinbilers årlige udslip.

I den anden ende er luften for længst gået ud af den grønne industri. De stigende renter har simpelthen taget luften ud af investeringerne. Selv om EU har lanceret en meget stor grøn investeringsfond, så er det intet at regne i forhold til de penge, pensionsselskaberne sider på.

• Her finder du links og dokumentationer
• Læs/print artiklen om udsendelsen
• Se os i kortene, her vores INTERNE dokument til speak, research osv.

I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.

Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.

De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog.

EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.

Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.

• Marker har INTET med natur at gøre. Læs her Den Danske Ordbogs defination
• Læs DOF's guide hvordan landmænd kan skabe fulgevenlige brakmarker
• Læs om Økologisk Landsforening her
• Slut med lærkernes svanesang: Nu er der godt nyt for naturen

Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død.

Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø.

”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang.

Marianne Vind (S) fastslår:
”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.

”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”. Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte. ”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.

Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier. Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.

• Følg Marianne Vinds arbejde i Parlamentet her

I sommeren oplevede EU-lande voldsomme klimaforandringer, men EU's reaktion har været svag. Interne magtkampe og svagheder i Europa-Kommissionen truer klimaindsatsen, selvom der har været grønne sejre. Danmark overtræder EU-direktiverne, hvilket truer havmiljøet. Det skyldes alt sammen en svag EU-Kommission. Sådan lyder det fra vores interviewperson

I løbet af sommeren har borgerne i mange EU-lande oplevet, hvad klimaforandringerne kan betyde for dem. Der har været tørke, oversvømmelser og skovbrande på skift i mange EU-lande, for slet ikke at tale om resten af verden. Derfor skulle man da også tro, at EU's svar på en præsident, kommissionsformanden Ursula von der Leyen, så ville blæse til kamp imod klimagasudslip. Men det er endnu ikke sket. Nærmere tværtimod. Den manglende grønne fokus fra Europa-Kommissionen er dog ikke noget nyt, men er sket gradvist. Hør historien om interne magtkampe i den konservative EPP-gruppe i parlamentet, lobbyisme og få et sjældent indblik i, hvordan realpolitikken bliver til i et Europa med måske alt for mange politiske kokke. Men hør også historien om, at de interne slagsmål i grupperne til højre for midten medførte en afgørende grøn sejr. Mens det måske lyder som godt nyt, så er der også dårligt nyt. Dette er nemlig den svageste kommission, som Margrethe Auken igennem sine mange år i Europa-Parlamentet har oplevet. En kommission, der ikke har styrken til at sørge for, at loven bliver overholdt. Danmark er et godt eksempel på, at lande slipper af sted med ikke at overholde EU-direktiverne. Resultatet kan vi blandt andet se på det danske havmiljø, som enten er døende eller i bogstavelig forstand gisper efter vejret.

• Følg Margrete Aukens arbejde i Parlamentet her
• Læs om Margrete Auken her
• Ikke alle er enige. Hør interviewet med Asger Christensen (V) her, som er glad for EU Kommissionens nye politiske kurs

De fleste af os har nok prøvet at blive irriteret over, hvor meget plastik vores madvarer bliver pakket ind i. Man skal efterhånden nærmest bruge både dynamit i svejsebrændere for at få brudt en pakke pålæg op. Men plastik-indpakning ender som plastikaffald. Hvis du samtidig synes, at der er kommet mere plastik overalt, så har du, kære lytter, ret. Siden midten af 1950'erne er plastikaffaldet steget. Ikke bare med 100 procent, men med 18.300 procent. Lige nu er forhandlingerne i EU i fuld gang.

Plastikindpakning har måske irriteret de fleste af os på et eller andet tidspunkt. At bryde igennem en pakke pålæg kan efterhånden føles som en opgave for professionelle, der kræver alt fra svejsebrændere til dynamit. Men den ærgrelse, vi føler, når vi står over for dette problem, er kun toppen af isbjerget, bogstaveligt talt.

Plastikindpakning ender alt for ofte som plastikaffald. Og hvis du har bemærket, at plastik synes at have invaderet vores verden, så er du ikke alene. Siden midten af 1950'erne er mængden af plastikaffald ikke bare steget med 100 procent, men med et astronomisk spring på 18.300 procent. Ja, i dag producerer vi mere end 18.000 gange så meget plastikaffald som for blot få årtier siden. Plastik udgør ikke kun en miljømæssig trussel, det udgør også en trussel for vores planet.

I øjeblikket er EU-landene midt i forhandlinger om en banebrydende ny ordning. Dette inkluderer et forbud mod eksport af plastikaffald uden for EU's grænser. En sådan eksport sender effektivt vores miljømæssige ansvar til lande, der ikke har de nødvendige ressourcer til at håndtere dette problem. I disse modtagerlande har vores plastikaffald katastrofale konsekvenser, både for miljøet og for de mennesker, der leder efter en indkomst ved at gennemsøge bjergene af affald eller ved at brænde plastikken.

Affaldskriminalitet er endda blevet et uhyggeligt realistisk begreb. Hvis EU vedtager dette eksportforbud, vil det være et kraftfuldt signal om, at vi er nødt til at tage ansvar for det enorme plastikaffald, vi genererer konstant. Dette kan ske ved at gentænke genbrugsmuligheder og reducere emballage. Hvis vi ikke handler, risikerer vi bogstaveligt talt at drukne i plastikaffald.

Dette forbud vil gavne vores miljø, bekæmpe klimaforandringer og beskytte de tusindvis af mennesker, der i dag i tredjeverdenslande er ved at blive begravet i vores skrald. Plastikaffaldseksport er en billig løsning sammenlignet med genanvendelse og affaldsbehandling, hvilket resulterer i enorme affaldsdynger. Plastikaffaldet er ikke kun et problem i tredjeverdenslande. Selv i flere østeuropæiske lande som Polen, Bulgarien og Rumænien begynder ulovlige plastikaffaldsdumper at dukke op. Disse lande er naturligvis ikke glade for udsigten til at modtage ulovligt affald, medmindre der strammes op på regler og overvågning internt i EU.

Der er dog en udfordring med EU's drøm om at gøre alting let transporterbart i hele Unionen. Den såkaldte Basel-konvention sætter krav om kontrolprocedurer og mere nøje sporing af affald. Dette betyder mere bureaukrati, hvilket nogle er trætte af. Men ifølge Plastic Change er det en nødvendighed for at tackle plastikproblemet effektivt.

Plastik udgør en voksende trussel for vores verden, men EU arbejder på at tage et skridt i den rigtige retning ved at forhindre eksport af dette problem. Det er på høje tid, at vi gør vores del for at løse plastikkrisen og beskytte vores planet.

• Den 16. november skal vores minister stemme om forslaget der vil dæmme op for plastik-tyraniet. Klik her for at sætte din underskrift og støtte Plasticchange's forslag.
• Læs en grundig rapport om problemerne med plastikforureningen. For mange nok chokerende læsning
• Plasticchanges medarbejdere og interviewpersoner

"EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop afholdt årets store tale. Her opsummerede hun de ting EU har opnået, men også de mål EU endnu ikke er kommet i mål med. Temmelig forudsigeligt, vil kritikerne hævde. Så det måske ikke så underligt, at talen ikke blev mediernes topprioritet den dag. Eller?

Nej, det er helt forkert. Det mener vores interviewperson Asger Christensen, som er valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet venstre. Talen var, ifølge ham, rigtig god. EU’s mest magtfulde person var nemlig usædvanligt konkret kom ind på en lang række gode emner. Men der var især én ting der glædede vores interviewperson, det var nemlig at landbruget blev nævnt anerkendende.

Det kan måske ikke overraske nogen. Men ifølge Asger Christensen er netop landbruget en vigtig medspiller i klimakampen. Ny teknologi står på spring for at hjælpe os ud af krisen, og også her er landbruget oftest en vigtig medspiller. Det drejer sig om indfangning af CO2, men også fremtidens energiproduktion. Men... hvad siger Danmarks Naturfredningsforeningen til landbrugets ideer?

Vi kommer dog slet ikke i mål uden atomkraft, forklarer venstre politikeren overfor os. Netop atomkraft er en del af EU’s fremtidige energistrategi. Der er, ifølge vores interviewperson, faktisk en fællesnævner for både atomkraften, og landbrugets fremtid.

Mange teknologier står på spring for at hjælpe i kampen for et bedre klima, men der er et problem: Godkendelsesprocedurer af ny teknologier tager alt for lang tid. Hør om det og meget andet i vores udsendelse.

"De fortæller ikke andet end dårlige nyheder i medierne", lyder beskyldningen ofte. Jamen, så har vi her en rigtig god nyhed, der reelt har EU's nye skovlov som omdrejningspunt. Men det er ikke den gode nyhed, det er noget helt andet...

Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed. Nej, ligefrem en fantastisk nyhed.

I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU’s nye skovlov fra i foråret. Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove, og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores interviewpersoner. Bliv hængende og hør mere om den historie.

En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare.

Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på motorvejene i Danmark tilbage i 2015 og al den politiske virak det førte med sig? Har du tænkt på alle de flygtninge og migranter der igennem de seneste år er druknet i deres forsøg på at slippe ind i EU? Over 26.000 menes er at være druknet. Det svarer til alle indbyggere i Hjørring kommune. Prøv så, kære lytter, at tænke på dem der lige nu, mens du hører det her, sidder i et vrag af en båd på vej imod Europas sydlige kyster fra Afrika.

Men det her er kun begyndelsen. Det spår vores interviewperson, som frygter for konsekvenserne for et kraftigt stigende pres fra flygtninge og migranter. Mange flere drukne. Men vores interviewperson frygter også, at det pres på EU landene vil føre til en kraftig politisk højredrejning. Faktisk langt mere og mere alvorligt, end de fleste kan forestille sig. Selve demokratiet kan være i fare. Der skal gøres noget, og det kan kun gå for langsomt.

Dog er der nu, ifølge vores interviewperson Asger Christensen, for første gang i mange år lys for enden af tunnelen. Han er valgt ind i Europa Parlamentet for Partiet Venstre

Vi skal i Europa igang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop.

Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand.

Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.

I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en positiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken.

Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU.

Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks.

Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.

• 3 mio fugle er forsvundne i Danmark
• Birdlifes årsrapport: Læs here hvor slemt det står til
• Læs mere om Egon Østergaard

I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer?

EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver. Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU.

Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gammel teknologi? Er tiden ikke for længst løbet fra det medie? I USA er antallet af radiomodtagere faktisk faldet stødt i de seneste år, som det fremgår af seneste nummer af fagbladet ”Journalisten”.

I den her udsendelse tager vi dig på en rejse i radioens verden. Fra et af EU’s store radioprojekter, Euranet-Plus, til et projekt i Afrika, som også får støtte af EU midler. Dog ikke direkte men igennem de såkaldte NGO’ere. Så læn dig tilbage, og lyt godt efter når vi nu svarer på spørgsmålet, om det nu er en god ide at EU støtter radiomedier ikke bare i EU, men hele verden…

Radioen ikke er et ufarligt medie. At propaganda bliver brugt aktivt, viser krigen i Ukraine med al tydelighed, hvor radioerne i begge lande bliver styret med ret hård hånd. Netop i Ukraine har EU ellers tidligere støttet medier for netop at modgå en ret velsmurt russisk propaganda maskine. Men den indsats er sidenhen selv blevet beskyldt for at være modpropaganda. Euranet Plus, som du kan høre om i vores udsendelse, tæller radiostationer over hele EU. Dog har mediet igennem alle årene oplevet et pres fra netop EU Kommissionen, som gerne ser ”EU venlig radio”. Heldigvis kæmpede ikke mindst den danske parlamentariker fra Venstre Morten Løkkegaard for at radiosamarbejdets journalistiske uafhængighed bliver bevaret. Det er lykkedes indtil nu. Derudover kan vi da lige nævne, at EU også finansierede hundredevise projekter over hele EU for at oplyse om FN’s bæredygtighedsmål. Du ved, det med at bekæmpe fattigdom, forurening osv. Det bedste projekt ifølge EU Kommissionens egne undersøgelse var, ja du har sikkert gættet det, et radioprojekt. Et radioprojekt VI faktisk stod for. Så en lille radio i Danmark har slået store NGO’er og nationale stor-medier i andre lande. Det er dog en helt anden, og i øvrigt ret ukendt historie. Dog kan du finde de prisvindende podcast på hjemmesiden stemmerfraverden.dk

Hør både EU Kommissionen og EU Parlamentet fortælle deres strategier og de farer der lurer på internettet.

• Læs mere om EuranetPlus, et delvist EU finansieret radionetværk
• Euroactive
• Et dybdegående og kritisk medie: EU observer

Hackerangreb sker hver dag, hver time… ja, hvert sekund. Selv det danske Forsvar er for nylig blevet hacket. It sikkerheden er mange ting og har mange niveauer. Fra at sikre sig imod ganske almindelige it kriminelle der vil snyde dig for dine penge, til reel sikkerhedspolitik der drejer sig om liv eller død på en slagmark.

At EU tager den såkaldte Cyber trussel alvorligt, er ikke nogen hemmelighed. I vores udsendelse giver EU Kommissæren Ylva Johansson konkrete eksempler på angreb der lykkedes.

Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden.

Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle.

Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til.

Men bare roligt.
Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen.

Hvorfor? Fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.Vi tager vores journalistiske hammer frem, og begynder at smede kæden stærkere...

Hør både EU Kommissionen og EU Parlamentet fortælle deres strategier og de farer der lurer på internettet.

• Message by Commissioner, Ylva Johansson
• A robust EU cybersecurity strategy
• The EU Cybersecurity Act enters into force - Interview by ENISA ED, Udo Helmbrecht
• EU Cybersecurity Act brings new EU-wide rules on cybersecurity certification

Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere.

I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben.

I EU landene har vi netop oplevet de sidste år, at journalister bliver slået ihjel. Fx i Malta, hvor en kvindelig journalist blev slået ihjel da hun var ved at afsløre korrupte politikere. I Slovaktiet blev der myrdet en journalist fordi han søgte aktindsigt. Også i Holland er der en journalist der blev slået ihjel. Også i Grækenland er der journalister der er blevet myrdede. Så vi bliver nødt til at forstå, at det også sker i Europa. Det her er kommet tættere på os. Og det er blandt andet sket, fordi journalisterne er blevet dygtigere til undersøgende journalistik, mener vores interviewperson.

. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen.

Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder.

Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats. Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år.

For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod.

Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund. Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er de to europaparlamentarikereNiels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) samttidligere MEP'er og nuværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.

”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig.

Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup.

I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet t ttere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år?
Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra.

I 1973 tog Danmark skridtet og sagde ”ja”
Den 1. januar 1973 trådte Danmark ind i EF. Afstemningen skete den 2. oktober 1972 hvor den danske befolkning sagde ja til EF. Så derfor kan man sige, at Danmark i år fejrer Guldbryllup. Man kunne også sige at det først er den 1. januar 2023, da vores medlemskab trådte i kraft netop den dag.

- Vi trådte ind i et handelssamarbejde, som i dag er alt muligt andet også. Det er sikkerhedspolitik, det er erhvervspolitik, det også udenrigspolitik osv. Så vi må sige, at EU er langt mere, end da vi trådte ind i samarbejdet, fortæller professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

- De politiske overtoner blev nedtonet, og i dag må man på en måde sige, at kritikkerne fik ret. Dem var der en del af, men da medlemskabet kom til afstemning, så var der to tredjedel der stemte ja, og kun en tredjedel der stemte nej. Modstanden fandtes især på venstrefløjen.

I dag findes den både på den yderste venstrefløj og højrefløj. Sidst nævnte i de såkaldte ”nationalkonservative” bevægelser, man finder over hele EU. Fra Ungarn til Frankrig hvor Marine Le Pens får stor opbakning fra et stigende antal vælgere. Men i Danmark er modstanden imod EU ikke stor. Det skal dog ikke forveksles med, at danskerne ikke kan se fejl i det europæiske samarbejde. Tvært imod.

Trojansk hest: Storbritannien ikke fik lov til at blive medlem
Men tilbage til tiden op til afstemningen for 50 år siden.

Diskussionen om et medlemskab begyndte adskillige år tidligere. Det var især landbruget der kunne se en fordel i det fællesskab, der dengang mest havde handel som omdrejningspunkt. Men samtidig var Storbritannien et stort eksportmarked. Så man besluttede sig for, at man ville melde sig ind i EU sammen med Storbritannien. Men sidst nævnte land fik i første omgang ikke lov til at blive medlem. Frankrig var imod, og nedlagde veto. Franskmændene mente, at briterne ikke egnede sig til et fælleseuropæisk samarbejde. De ville udvikle sig til en slags trojansk hest imod grundtankerne i fællesskabet. Så først da Storbritannien havde forsøgt sig flere gange og omsider fik lov til at blive medlem, var vejen til et dansk medlemskab banet. Danskerne skulle dog lige stemme om det, og ikke alle havde til sinds at følge den danske regerings opfordring om at stemme ja.

En del af kritikkerne frygt var at EF vil udvikle sig til Europas Forenede Stater. Så er vi ved at udvikle os til en slags europæisk pedant til USA? Til det siger Peter Nedergaard:
- Det kan vi ikke sige. Jeg synes ikke vi nærmer os. EU er en mellemting. Det er mere end en almindelig international organisation. Der er et meget tættere samarbejde. Men det er samtidig langt fra en forbundsstat, fastslår Peter Nedergaard.

Men kan EU udvikle sig til en reel union af forbundsstater på sigt? Nej, svarer professoren. Så ville EU brække fra hinanden. Han mener, at samarbejdet strækker sig så langt som det kan. Det er ikke fordi man ikke forsøgte, men ideen om en forfatningstraktat havde ikke engang opbakning i EU’s kernelande, som Tyskland og Holland.

Netop fordelingen af magten mellem nationalstaterne på den ene side, og så EU organisation på den anden vil også fremover blive en kampplads. Men det helt naturligt, ja ligefrem nødvendigt. At der er populistiske partier der kritiserer EU er også helt fint. Demokratiet har brug for den slags diskussioner.

- Det er det der holder EU levende. At man også har en kritik ske røster. Men jeg tror ikke at vi går ud af EU. Der er alligevel for store interesser forbundet med medlemskabet. Og de interesser er større end dem, der peger i retning af, at man bryder ud.

Brexit viser på den ene side, at et land godt kan bryde ud, men samtidig viser det, at det har meget store omkostninger. Storbritannien har og betaler stadig en meget høj pris. Men en diskussion af traktatgrundlaget kan sagtens komme på tale. Men ikke inden vi har overstået de store kriser der pt optager de politiske processer.

I bedste fald virker sanktionerne på sigt. Men der er uenighed om, om de virker nu og her. Eller om de faktisk skader mere end de gavner. Tal viser at vi EU-lande har sendt flere penge til den russiske krigsmaskine, end inden krigen. Så giver det overhovedet mening at tale om sanktioner? Eller skyder vi bare os selv i foden?

Vi har interviewet både DF's Peter Kofod og konservative Pernille Weiss. De er ikke helt enige, men de har begge svært ved at se nogen alternativer. Men rigtig interessant bliver det, da vi spørger hvad der skal til, for at sanktionerne løftes. For de europæiske lande har vel ikke vedtaget en lang række sanktioner uden at overveje, hvad der skal til, for at hæve dem igen? Uden at have et klart mål for, hvad man vil opnå? Lyt og bliv klogere...

EU-landene har, siden krigen i Ukraine brød ud, importeret energi for 327 mia. kr. fra Rusland, hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år. Pengene vælter fortsat ind i gabet på den russiske krigsmaskine trods EU’s bestræbelser på at blive uafhængig af olie og gas fra Rusland. Det viser en rapport fra NGO’en Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).Så spørgsmålet er, om sanktionerne virker

Pernille Weiss svarer:
- Det er et godt spørgsmål om sanktionerne virker. Under alle omstændigheder virker det ikke fra den ene dag til den anden. Men det er kompliceret, for også Kina er en med i det her indviklede magtspil.

Vi spørger hende, om det i det hele taget er en god ide, at fx danske virksomheder trækker sig ud af Rusland. Den almindelige russer vil jo så opleve at blive arbejdsløs, og dermed ikke være specielt positiv indstillet overfor de vestlige virksomheder, der har forladt Rusland. Putin vil kunne udnytte det i sin propaganda og dermed både øge hadet til vesten, og styrke sin position?

- Jo, det er også de argumenter virksomhederne der er blevet i Rusland slår på. Vi skal også huske på, at der kommer en tid efter krigen. Virksomheder på tværs af grænserne er en måde at afvæbne konflikter på. Så man må også anerkende synspunktet, at det ikke ændrer krigen, hvis en dansk virksomhed trækker stikket i Rusland. Det kan være kontra produktivt at trække sig ud af landet. Desuden skal vi tænke på, at en del af de danske virksomheder leverer løsninger til den grønne omstilling, og kampen for et bedre klima må ikke tabes på gulvet.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at netop de konservative er ”erhvervsmindede” og internationalt orienterede. De er ikke alene med deres støtte til EU’s samlede indsat overfor Rusland. Fx forklarede Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet stort set det samme i et andet interview. Det er, ifølge ham, svært at se nogen alternativer.

Men hvad med Dansk Folkeparti? Hvad mener det EU kritiske parti om sanktionerne? Vi har spurgt Folketingskandidat og medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod, og hans svarer sådan her: - Sanktionerne er ikke nok, men vi skal sanktionere energisektoren. Det er ikke godt at være så afhængig af russisk gas. Men det er ikke kun Rusland, vi importerer energi fra andre regimer, som fx Saudi-Arabien. Det gælder for os om at blive uafhængige. Og så gælder det om for os at finde ud af, hvor vi så kan få energien fra. Og hvor vi kan få den hurtigt fra.

Men hvad er formålet ved sanktionerne egentlig? Ser man på lande som Nordkorea eller Iran så har sanktionerne jo ikke virket. Så… Vil man vælte Putin, eller skal det her mere ses som en afstraffelse?
- Jo der er et element af afstraffelse over det her, men der er også en forhåbning om, at der er russiske borgere der på grund af sanktionerne måske får nok, og ønsker forandringer. Jeg har valgt at bakke helhjertet op om sanktionerne, ikke fordi ukrainerne har bedt os om det, men fordi det skal have nogle konsekvenser når et land pludseligt og helt umotiveret angriber et andet land, fastslår Peter Koefod fra DF.

Spørgsmålet er så, om sanktionerne i realiteten gør mere ond på os, end Putins Rusland.
- Det tror jeg ikke det gør. At det gør også ondt på os end dem, men… alternativet er, at vi ikke gjorde noget, og vi bare lod Rusland fortsætte. At vi lader Tyskland fortsætte med at købe billig gas og dermed fylde den russiske krigskasse op igen og bare lukker øjnene overfor Ruslands brutale krig. Krigen forsvinder ikke ved at vi lukker øjnene. Det duer ikke. Vi kan ikke slå hånden af ukrainerne. I øvrigt kan det så blive Moldova næste gang. Det kan vi ikke leve med.

Det var så nogle af de mørke sider. Men er der også håb? Kan den manglende import af især energi fra Rusland også føre noget positiv med sig på sigt? Når en efterspørgsels stiger, så kan der fx spire nye ideer eller endda erhvervseventyr frem.
- Ja, det er jeg enig i. Som dansker kan der ske det positive, at de nu nede i Europa får øjnene op for de grønne teknologier, og her er vi jo et af de førende lande. Så der kan sagtens ligge både vækst og arbejdspladser ude i fremtiden for danskerne. Hvad så med de sanktioner? Hvornår holder de op.

- For mig at se, så er der ikke noget der tyder på, at de holder op i den nærmeste fremtid.

Læs mere om hvor mange penge de europæiske lande har sendt i Putins lomme her i finans.dk

I denne uge tog vil på en sejltur sammen med en masse toppolitikere fra næsten hele det politiske spektrum. Den tur får os til at lægge hårdt ud med et spørgsmål: Hvad med en løsning der kunne gøre Danmark CO2 neutral, forbedre havmiljøet, øge fiskebestanden samtidig? Bare for at nævne nogle få ting? Lyder det urealistisk? Det er det faktisk ikke, men det kræver, at de politikere vi havde med på skibet, og deres kollegaer lytter og tager affære.

Danmark kunne faktisk blive CO2 neutral ganske hurtigt og endda uden vi kommer til at mærke ret meget til det. Ja, altså bortset fra at der vil være flere fisk, renere badevand og fjorde der ikke er mudret til. I princippet kræver det "bare" at det lykkedes at genplante det ålegræs der igennem årene er forsvundet. Og det er der faktisk flere projekter der er i gang med.



Der er dog een hage: Landbruget skal skrue ned for forureningen.

Men hvad så med vores konkurrence evne, vil nogen måske spørge. Netop derfor skal det her ikke kun være et dansk men et projekt i hele EU.

Og så er vi fremme ved et af hovedpointerne i den her udsendelse: Fremtidens miljø- og klimapolitik kræver et stærkere samarbejde over grænserne. Og så ser et af vores interviewpersoner gerne, at EU Parlamentet får mere opmærksomhed. Ikke kun i sammehæng med miljø- og klima spørgsmål. Men i det hele taget.



Tag med os en tur på havbunden, og op til dækket igen hvor vi blandt andet taler med Europaudvalgs formand Eva Kær Hansen (V) samt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen(A) om de løsninger, der skal rede havet og samtidig være en nøglespiller i kampen for et bedre klima. Hør om hvorfor den kamp ikke kan vindes uden et langt stærkere internationalt samarbejde og mere forpligtende EU.

Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under overskriften ”Konferencen om Europas fremtid” er der afholdt masser af borgerhøringer. Det lyder måske godt at EU vil lytte til sine borgere, men … gør EU nu også det? Hvordan kan det så i øvrigt være, at så få kender til de høringer? Og hvad sagde borgerne så i grunden? Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse. Ellers kan du læse videre her.

Konference om EU’s fremtid et projekt der sluttede i maj og har kørt i to år.

Igennem borgerhøringer, stor digital platform, og debatter i medlemslandene prøvede EU at sætte borgeren i centrum. Der er indsamlet mange konkrete forslag til hvordan EU kunne udvikle sig i fremtiden.

Ønskelisten er lang, men et af ønskerne har allerede nu fået stor bevågenhed. Godt hjulpet på vej af krigen i Ukraine er kursen sat for en mere tæt fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det ville kræve en ændring i EU’s grundlæggende forfatning.

Mere EU
Sidst EU forsøgte sig med planer om forfatningsændringer i nullerne faldt planerne til jorden med et brag. Spørgsmålet er, om der er noget der har ændret sig. Det korte svar er ”Ja”. I hvert fald når det gælder sikkerhedspolitikken. Men om den løftestang er stor nok til at løfte hele projektet op over nationale særinteresser og ønsker om status quo når det gælder selvstændighed er spørgsmålet. Og så er det også lidt af en Pandoras æske at åbne, for alle lande har alle mulige egne ønsker om ændringerne i forfatningstraktaten.

Og så er der jo lige problemerne med de enkelte landes forfatninger, som fx Tyskland, som på trods af tyske politikers ønsker om et mere bindende EU-samarbejde har underkendt både den tyske regerings og EU’s planer om fx et mere bindende økonomiske samarbejde. Læg så oveni lande som Ungarn, Polen, Italien og…. ja, Danmark, som faktisk helst så EU’s magt begrænset og ikke udvidet.

Ønsker stritter og skaber et politisk ta’ selv bord
Tilbage til konferencen om Europas Fremtid strittede borgernes forslag i alle mulige retninger. Så kan det her ikke bare blive en slags ta’ selv bord for EU’s embedsværk samt politikere til at gennemføre, hvad de alligevel havde tænkt sig, og så bare henvise til, at der var borgere der netop ønskede den ændring eller den kurs? Er konferencen med andre ord en slags gummistempel for alt, hvad EU kommer til at lave i fremtiden?

”Helt sikkert”, siger Morten Bønke Pedersen(DEO), som allerede har set eksempler på, at EU-toppen udvælger emner de synes er vigtige, og så i øvrigt lader resten ligge. Konferencerne har i hvert fald ikke overbevist Morten Bønke Pedersen fra DEO om, at EU er blevet bedre til at lytte til befolkningerne. Og det er netop lidt af et tveægget sværd for EU. Hvis man på den ene side bruger så lang tid og så mange penge på at lytte til borgernes ønsker, og så på den anden side bare gør, som man plejer, så kan det godt puste til desillusionens ild. Utilfredsheden kan så, modsat hvad ideen med høringerne var, vokse. Det kan ifølge Morten Bønke Pedersen ligefrem få ”katastrofale følger”.

Læs mere om "Konferencens om Europas fremtid her
Læs mere om Demokrati i Europa Oplysningsforbund her

Vi lægger hårdt ud med et spørgsmål. Er du træt af de høje energipriser? Er det et dumt spørgsmål? Ja, sikkert, men der er måske en uventet gevinst ved de høje energipriser, der rækker langt ud over krigen i Ukraine.

En gevinst som KAN vise sig at være det hele værd, hvis EU og alle EU lande vel at mærke forstår at bruge situationen konstruktivt. I hvert fald ifølge vores interviewperson, som langt fra står alene med sin vurdering af fremtidsmulighederne, som du kan høre i flere af vores andre udsendelser. Sanktionerne og inflationen udløst primært af krigen i Ukraine vil nemlig føre til flere grønne energikilder, lyder vurderingen.

Også selvom flere lande, deriblandt også Danmark, har taget der klimaskadelige kulkraftværker i brug igen, så kan det på længere sigt vise sig at føre til en klima-gevinst. Sagen er nemlig, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at det ikke er en god ide med at importere hverken gas, kul eller olie. Den erkendelse har ført til at Niels Fuglsang nu oplever, at det er langt lettere at komme igennem med de grønne planer i Europa-Parlamentet. Han er selv valgt ind samme sted for Socialdemokratiet.

Selv om vores interviewperson er optimistisk når det gælder klimaet, så indrømmer han samtidig blankt, at det her ikke kommer til at ske uden sværdslag.

Hør hvordan det hænger sammen med, at EU nu må briste eller bære når det gælder vores interne sammenhold i vores udsendelse

Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du?

Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære lytter? Og hvad nu hvis vi tilføjer mennesker der er blevet rige ikke kun ved at snyde i skat, men igennem narkosmugling, korruption og anden økonomisk kriminalitet?

Det har i hvert fald fået SF’s Europa Parlamentariker Kira Peter-Hansen til at blæse til kamp imod de steder, hvor disse kriminelle har fået husly. Det er lande som Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. De lande skal tvinges til at holde op med at være en oase for kriminelle. Ikke mindst nu, hvor russiske oligarker bruger de selv samme lyssky lande for at undgå EU sanktioner. Sanktioner som ellers har til formål til at tvinge Rusland til at opgive deres erobringsforsøg i Ukraine.

Det er dog ikke kun russiske oligarker der i øvrigt skjuler sig for myndighedernes lys. Kun hver 10. dansker med ejendomme og formuer i Dubai har indberettet deres værdier til skat. Det betyder altså at 90 procent af de danskere der bor i de her lande, snyder i skat. Skattesnyd samt økonomisk kriminalitet er et kæmpe problem, mener flere af de danske politikere i EU. Vi har talt med. Men ikke kun dem. Den spanske Europa Parlamentariker Jonas Fernandez fra EU’s skatteudvalg tøver ikke med at kalde en direkte trussel imod de Europæiske velfærdsstater. Han mener også at EU er den eneste instans der kan gøre noget.

I øvrigt kan vi afsløre at ni ud af ti danskere i fx Dubai snyder i skat.

Hør hvordan det hænger sammen med, at EU nu må briste eller bære når det gælder vores interne sammenhold i vores udsendelse

I denne uge kan vi fortælle, at der er røre i landbrugs-ande-dammen.

Det er en historie om dansk enegang kombineret med EU målsætningen om at blive både mere bæredygtig og mere CO2 neutral.

For netop at hjælpe vandløb, mindske forurening men også udslip af klimagasser, så har EU Kommissionen fået en ordning igennem, der skal tvinge de europæiske landbrug til lægge mere landbrugsjord brak. Altså urørt. Noget der ifølge beregningerne ogs ville kunne forhindre flere dyre- og insektarter i at uddød. En plan også Venstres parlamentarikere i EU Parlamentet støttede og stadig støtter. Ja, det vil sige med modifikationer, som du om lidt kan høre.

Men så kom der en krig på tværs. Ja, du har sikkert gættet det kære lytter, vi taler om krigen i Ukraine. Netop Ukraine er, som de fleste sikkert har hørt, stor producent af fødevarer.

Sidst vi berørte det emne ønskede mange parlamentarikere at sætte den planlagte braklægning på is indtil krigen er overstået, så landbruget kan producere så meget mad, som muligt. Det lyttede EU Kommissionen til, men lod det være op til de enkelte lande at bestemme, om de nu også ville sætte planerne om braklægning på standby.

Ifølge vores interviewperson så benyttede samtlige EU lande sig af den mulighed undtagen… Danmark. Og det har bragt vores politiker i interviewet helt op i det røde felt. Asger Christensen fra Venstre kalder det blandt andet for… ja, det kan du høre om lidt. Men historien ender ikke her, for vores interview person kan samtidig afsløre, at de danske myndigheder yderligere kommer salt i såret ved at over…. nej ligefrem fejlfortolke braklægningsordningen.

Ikke overraskende så er ikke alle enige i, at det er en god ide at aflyse braklægningen. Enhedslistens Nikolaj Villumsen er godt nok enig i, at fødevarekrisen bestemt er noget man skal bekæmpes, men ikke på bekostning af både miljøet og klimaet. Desuden er de braklagte jorde faktisk de områder, der giver mindst afkast,som det giver ikke ret meget ekstra fødevarer, hævder han. Den påstand bakkes op af forskningen. Nicolaj Villumsens bud på en løsning havde vi med i en tidligere udsendelse. Den kan du høre eller genhøre på siden her.

Rundt om og især i dybden

Velkommen til vores udsendelsesrække på fire udsendelser, hvor vi tager livtag med nogle af de påstande der svirrer om den kommende folkeafstemning om Forsvarsforbeholdene.
I stedet for at lade diverse politiske ordfører og partiledere tale, så prøver vi stedet at grave lidt i dybden. Vi prøver at skære igennem den politiske tåge af misinformationer, og går på jagt efter fakta. Så vidt det kan lade sig gøre.

I den her udsendelse tager vi både de juridiske og de historiske briller på. Hvad var egentlig årsagen til at vi overhovedet fik de her forbehold? Hvad gavnede de dengang? Hvad ville der egentlig ske hvis vi henholdsvis siger ja eller nej til at ophæve de forbehold, der blev dannet i kølvandet på murens fald. Er forbeholdene, sagt med andre ord, stadig relevante? Har de nogensinde gavnet? Det er ikke en let opgave… jurister med kendskab til netop forsvarsforbeholdene hænger nemlig mildes talt ikke i træerne.

Men det lykkedes os at finde Per Lachmann. Ikke i et træ, men i sit hjem i København. Han er i dag pensioneret, men tidligere var ”kommitteret i EU- og statsret”. Af hans kolleager blev han kendt som "Mr. Forbehold". Han fortæller en yderst overraskende historie om de her forbehold få kender i dybden, som han gør. Hør om et forbehold der er rundet ud af en tid, få i dag kan huske. Hør også om, hvorfor mange af de påstande der svirrer rundt i dag er direkte forkerte. Ren juridisk set.

Læs meget mere hvad afstemningen går ud på her: www.eu.dk

Rundt om og især i dybden

Fløjene mellem dem, der vil afskaffe forbeholdene, og dem der vil bevare dem, er trukket skarpt op. Argumenter som "glidebane", "øget sikkerhed for Danmark", "et forældet forbehold" og "overførsel af suverænitet til EU" fyger omkring.

Men lytter man godt efter, så er de faktisk alligevel enige om mange ting. Fx er der ingen af de EU politikere, vi har talt med, der mener, at Danmark mister sin selvstændighed fra den ene dag til den anden, hvis den danske befolkning siger ja til at afskaffe forbeholdene. Noget juristerne er rørende enige i, som du kunne høre i en tidligere udsendelse. Dermed står Dansk Folkepartiets Morten Messerschmidt ret isoleret i sin påstand.

Men… som du kan høre om lidt, så går skillelinjen måske mere hvor meget tillid vores interviewpersoner har til EU’s politiske system generelt, og måske endda Folketinget. For ifølge en af vores interviewpersoner så beskytter forbeholdene ikke kun imod at EU får for meget indflydelse, men er også et værn imod hvad et snævert flertal i Folketinget kan finde på at beslutte. Hør hvordan det hænger sammen i vores udsendelse, hvor vi naturligvis har vi talt med adskillige EU Parlamentarikere på begge sider af ja eller nej fløjene.

Læs meget mere hvad afstemningen går ud på her: www.eu.dk


Læs DIIS rapporten om, hvad forsvarsforbeholdene har betydet for Danmark indtil nu her: https://www.diis.dk/publikationer/europaeisk-forsvarssamarbejde-danske-forsvarsforbehold?fbclid=IwAR1bZMw-VVBXyTctLw66ghjSucXthMts0Ecf5Mgf3Yb9U8Y93jk_9VR0uw0

Rundt om og især i dybden

Een vinkel der er helt fraværende i debatten er hvad betyder forbeholdene for forsvaret. Lidt underligt... Det gør vi noget ved.

I den her udsendelsen ser vi nemlig på, hvad forsvarsforbeholdene egentlig betyder for det danske forsvar og Danmarks evne til at kunne forsvare sig. Men for at forstå betydningen af forsvarsforbeholdene skal vi i første omgang forstå, hvordan forsvaret har udviklet sig. Vi vil se i krystalkuglen og se, hvordan forsvaret bliver nødt til at omstille sig, nu hvor Rusland med al tydelighed har vist, at vi ikke lever i så sikker en verden, som vi gik og troede. Vi vil se på hvordan det hele hænger sammen med Nato, og hvordan verdens største militær alliance hænger sammen med EU. Sløjfen på hele udsendelse bliver den kommende folkeafstemnings betydning.

For at hjælpe os med netop det, så har vi fundet et af landets førende kapaciteter, som selv er uafhængig af den danske Forsvar. Han har dog selv en fortid på Forsvarsakademi, men er i dag lektor på Ålborg Universitet samt rådgiver for blandt andet Nato.

I den her udsendelse får vi dog også et par ord med på vej fra en førende ekspert i forfatningsret.

Begge er i øvrigt enige. Det er en klar fordel at vi kommer af med forbeholdene, men fordelene er måske ikke lige dem, de fleste tænker på. Hør hvad det er for fordele i udsendelsen/podcasten.

Læs meget mere hvad afstemningen går ud på her: www.eu.dk

Rundt om og især i dybden

I denne udsendelse ser vi på juraen. Det lyder måske kedeligt, men hæng på: Du vil opdage et rent hav af misinformationer der har skyllet frem og tilbage i debatten. Du vil efter udsendelsen kende den lovgivning du skal stemme om, og det er da det mindste man kan forlange.

Man kan så også spørge sig selv, hvorfor mange af de ledende debattører ikke har gjort det samme som du gør om lidt… men det er en helt anden sag.

Et af de spørgsmål der ser ud til at bekymre mange dansker er, om et en eventuel kommende afskaffelse af vores forsvarsforbehold kan lede til en EU hær.

I stedet for at spørge politikere, der jo hverken er jurister eller uvildige, så har vi spurgt en lektor i Jura med speciale i netop EU traktater. Altså ikke en hvilken som helst jurist, men det vender vi tilbage til når han får lov til at præsentere sig selv. Men først svaret på vores spørgsmål, kan det her udvikle sig til en reel EU ledet hær. Altså en slags EU-pedant til Nato? Svaret kommer her, og vil muligvis komme bag på mange:
- traktaten klar: det kan ikke på noget tidspunkt udvikle sig til en EU hær. Irland fik tilføjet ordlyden i protokol nr 38 i 2013 og den fastslår, at det her på intet tidspunkt kan udvikle sig til en selvstændig militær styrke styret direkte af EU. Faktisk står det meget tydeligt, fastslår Graham Butler, lektor og forsker fra Århus Universitet.

I udsendelsen/podcasten vil vi endda læse op fra lovteksten. Den ER ikke til at misforstå, kan vi godt aflsøre.
Lektor Graham Butler fastslår også, at traktaterne også er meget klar på et andet punkt. Det her kan ikke udvikle sig til en glidebane, hvor EU kan tiltuske sig mere og mere magt, og hvor vores vetoret kan blive fjernet. Altså vel at mærke den vetoret vi ikke har så længe vi har forbehold.

Når vi er ved veto, så er det dog en helt anden sag når det gælder andre områder. Men hør derom også i vores udsendelse, hvor misinformationer på begge sider af debatten bliver bliver aflivet.

Læs lovteksten her

Læs en udredning om hvad forbeholdene betyder (DIIS rapport) her

Læs meget mere hvad afstemningen går ud på her: www.eu.dk

Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner. Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig af Ruslands gas og delvist kul. Nøglen her siges at være den grønne omstilling. Så det her ligner den kendte historie om at "tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen".

De fleste har opdaget, at Krigen i Ukraine har stor betydning for alt, fra energi priser til mangel på bildele. I denne uge spørger vi os selv, om krigen også går ud over både naturen og klimaet? Og hvordan er det nu med den vilde natur, som EU har planlagt skulle komme mere af. Hvad er formålet med lade naturen passe sig selv, og kan vi mon finde et sted, hvor vi kan se resultaterne af de grønne åndehuller. Med andre ord: Nytter det overhovedet noget? Det er blandt andet hvad vi kommer ind på i den her udsendelse, hvor vi også kan fortælle om, at parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen (EH) beskylder landbrugslobbyen for, at udnytte Ukraine krigen. Venstres gruppe i EU parlamentet er, måske ikke så overraskende, over en bred kam dybt uenige.

Men vi har også besøgt en lille grøn oase og talt med en biolog fra Verdens Skove. Hvordan det hænger sammen med den politiske kamp om braklagte jorde, gødningskvoter og truede vandløb kan du høre om i vores udsendelse.

Det er her en succeshistorie. Det er historien om arter der blev bevarede, der ellers ikke findes i Danmark mere.

Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har nemlig opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Med god grund. Hør hvorfor i vores podcast. Stedet har dog nogle meget usædvanlige landskabsarkitekter. De går på fire, meget stærke ben...

Projektet kan danne skole for andre, for det er helt usædvanligt.
EU har erkendt, at vi står midt i en biodiversitets-, miljø- og klimekrise. Det var baggrunden for, at vi betsøgte et af de nyoprettede åndehuller. For at se hvordan effekten egentlig er af sådan en naturgenopretning. Vi interviewede, og det brugte vi så til vores udsendelse, hvor vi har lavet den sædvanlige eu-vinkel. Men vi synes at historien er så god, at vi lavede en "ekstra udsendelse" om kun det her projekt. Altså uden at blande EU eller politikere ind i det her. Men for at vise, hvor vigtig det egentlig er, med den slags åndehuller. Og som suplement og indspark til de andre udsendelser vi har om emnet. For at sætte "kød på benene", som man siger...

"Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø."
To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også gasforsyning. Nemlig i form af biogas, som så også er godt nyt for både klima og miljø. Men det kræver at regeringerne i EU vågner til dåd og skaber de rammer der skal til. Danmark vil faktisk ret hurtigt kunne producere være selvforsynende biogas, og den er der brug for.

Baggrunden er dyster nok. Ganske vist opleve vi også herhjemme kraftigt stigende priser maden, men det kan vise sig at være småting i forholdt til det, de mere fattige lande kommer til at opleve. Vi har nemlig godt gang i den velkendte onde spiral, der ser sådan her ud: Gødning kræver energi, den er er nu blevet dyr, derfor er gødningen også steget. Det betyder så, at bønderne i 3. verdenslande ikke har råd til at gøde deres afgrøder.

- Energipriserne var begyndt at stige dramatisk inden Ukraine-krigen. Det har betydet at bønderne i Sri Lanka ikke har haft råd til at gøde deres rismarker, og det betyder så, at man dernede forventer en avl på kun en tredjedel, fortæller Asger Christensen, der er valgt ind i Europa Parlamentet for partiet Venstre.

- Så lige om lidt er tallerknerne tomme. Og det skal vi for alt i verden undgå. Derfor skal vi dyrke al den jord vi kan. Vi kan ikke tillade os den luksus at lade være.

Sådan forklarer Asger Christensen, der i øvrigt selv er landmand. Oversat til almindelig dansk betyder det altså, at EU braklagte områder skal opdyrkes igen, og at begrænsningerne på den mængde gødning landmændene må bruge, skal fjernes, så udbyttet bliver maksimalt.

Både Danmarks Naturfredningsforening og fx Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er uenige. Sidst nævnte peger på, at de fødevarer der dyrkes i EU jo ikke kommer 3. verdens lande til gode, mens Danmarks Naturfredningsforening peger på, at den smule merudbytte, der igennem inddragelse af brakområder og øget gødning vil medføre, ikke er betydelig, men til gengæld vil få alvorlige konsekvenser for både miljø og klima. Asger Christensen erkender, at klima- og miljøproblemerne ikke går over af sig selv, men understreger, at der er noget der er vigtigere lige nu, nemlig sørge for, at der er mad til alle.

- Hvis vi ikke sørger for at der er mad nok på tallerknerne rundt i verden, så vil vi se en folkevandring, vi ikke kan forestille os. Vi kommer også til at diskutere fordeling af fødevarer også. Det kunne være at du og jeg, der har råd til at købe maden, kommer til at spise mindre, så vi til gengæld kan sende mad til dem, der ikke har råd.

Ytringsfriheden står højt i alle vestlige landes fortællinger om sig selv. Men alligevel er EU nu begyndt at censurere medier de synes, laver propaganda. Er det nu en god ide? For er teknokrater midt i Europa nu de helt rigtige til at lukke for mediers adgang til deres lyttere og seere? Er det ikke et skråplan? Faktisk har netop EU ellers kritiseret både Rusland og endda medlemsstater som Ungarn og Polen for at styre deres medierne alt for hårdt, så kritik af den siddende regering ikke bliver tolereret. De to medier, der nu ikke uden videre kan ses i EU, er begge russiske. Så kan Rusland så ikke netop kritisere os i EU for at være dobbeltmoralske? Altså med den ene hånd kritisere Putin for at lukke for vestligt orienterede mediers adgangs til russerne, mens vi gør det samme overfor hans? Vi har blandt andet talt med vicedirektør Andreas Reventlow fra International Media Support om EU’s censur af foreløbig russiske medier.
Er det i det hele taget en god ide med censur? Findes der udbredt censur allerede i EU? Ja, lyder det for mange overraskende svar. Det er med andre ord et dilemma fyldt udsendelse, og den kommer her:

Hent eller podcast udsendelsen her (29 min)

Med krisen i Ukraine er det blevet endnu mere klart, at vi i EU skal være langt mindre afhængige af import af energi udefra.

Samtidig med er den grønne agenda ikke glemt. EU toget prøver stadig holde kursen imod en mere bæredygtig fremtid med et markant mindre CO2 udslip.

Alt det gør, at atomenergi igen er kommet ind i varmen hos mange politikere. Fx erklærede venstres Europa- parlamentsmedlem Morten Løkkegaard på sin egen mediekanal, at han var tilhænger af atomkraft. Han er langt fra alene med den holdning. Der er nemlig sket en udvikling som ifølge nogle politikere gør, at atomkraften igen er blevet relevante at diskutere.

Uanset om du er modstander af atomenergi eller tilhænger af den, så hæng på. For vi vil i løbet af udsendelsen komme med både argumenter for, og imod.

I vores udsendelse vil det konservatives Folkepartis europaparlamentariker Pernille Weiss forklare, hvorfor atomenergi i hendes øjne ikke er til at komme udenom i EU.

Men vi vil også fortælle at atomkraft har et ganske stort CO2 aftryk. Det kan måske undre. Men det udslip skyldes blandt andet, at det ikke er CO2 frit af finde og sidenhen udvinde Uran i miner, eller bygge et atomkraftværk. Selv vindmøller har et CO2aftryk. Så der findes pt ikke nogen helt CO2 fri energiproduktion. I udsendelsen fortæller vi om fusionsenergi, som faktisk kunne være det. Men selv efter årtiers forskning og udvikling er der ikke meget der tyder på, at vi i den nære fremtid kan efterligne vores sol tricket med at producere energi ud af lette atomkerner. Men hvem ved, måske står vi netop foran et gennembrud?

Hvad mener du? Klik dig ind på Den Elektroniske Folkeoplysnings Facebook side og fortæl os, hvad du mener.

Hent eller podcast udsendelsen her (30 min)

Inden vi lægger løs, så prøv lige at forestille dig, at du ligger i en solbeskinnet blomstereng. Kan du se det for dig? Så prøv at høre biernes summen fra blomst til blomst? Kan du høre dem? Det er netop den summen, der er truet, og det er det udsendelsen her drejer sig om. Du vil også høre om noget så mærkeligt som rocker bier, og hvordan de hænger sammen med både biodiversitet og honning. Vi kan godt allerede nu afsløre, at økologisk honning produktion faktisk har en ret uheldig side. I hvert fald hvis man gerne vil bevare de mange vilde biarter.

Et borgerforslag, som ikke ret mange i Danmark har hørt om, har alligevel samlet 1.2 mio underskrifter fra borgere i hele EU. Omdrejningspunktet er, at mange bier og insekter er truede af pesticider, som især landbruget i hele EU bruger. Det skal, ifølge de mange der underskrev, være slut. Ikke kun til gavn for insekter og biodiversitet, men faktisk også landbruget, heder det sig. En del af giftstofferne er allerede forbudte, men langt de fleste lande har fået dispensation fra lovgivningen. Deriblandt Danmark. Det mener den danske EU Parlamentariker Magrete Auken fra SF er en katastrofe.

Hent eller podcast udsendelsen her (28 min)

Du kender sikkert talemåden, "når den ene hånd vasker den anden". Det her historien om, når den ene hånd banker den anden, så banker den så den 3. hånd... Forvirret?

Jamen, det er EU Parlamentet der truer EU Kommissionen med en retssag, hvis ikke netop EU Kommissionen indleder en sag imod medlemslandet Polen. Den trussel har virker, fortæller Morten Løkkegaard (V). Parlamentet har nemlig mistet tålmodigheden med både Polen og så EU Kommissionen som nølede lige lovligt meget, mens det tidligere østeuropæiske land hurtigt bevæger sig væk fra demokratiet. Lyder det tørt? Det er den ikke. For dels så drejer det sig om mennesker om kød og blod, men også om vi i Europa vil finde os i, at lande giver pokker i vold med de spilleregler, de selv har underskrevet.

Det er en sag om selve ideen om og med EU. Skal det være en organisation der også skal sikre demokratiske spilleregler, og for eksempel kæmpe for at ingen bliver undertrykt, eller er det bare en sammenslutning af lande, der kun skal koncentrere sig om handel, som fx Storbritannien mente inden de forlod EU? Eller er det en forening af lande, som man kun tilslutter sig til, så længe det økonomisk kan svare sig? Altså hvor man får flere penge direkte ud af EU end landet selv indbetaler til den fælles kasse?

Hvis de spørgsmål ikke skulle være indviklede nok i sig selv at svare på, så drejer den her historie også om storpolitik der involverer flygtningene og lande som Hviderusland og Rusland. Vi fortæller også om en historie om en lille sang, der har fået millioner af afspilninger fordi langt fra alle i Polen er enige i den konservative regerings politik. En sød lille sang, der har fået den polske regering til at blive særdeles sur.

Læs DR's artikel om den polske sangerinde og protestbevægelsen her
Hør den polske sang på Youtube her

Hent eller podcast udsendelsen her (25 min)

I den seneste tid har det både i medierne og ikke mindst på Facebook flydt over med historier der påstår, at den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel er truet af EU. At rigtig mange danskere på sigt kan se frem til meget lave lønninger, ligesom i Tyskland eller mange andre steder i Europa. Men passer det? Eller er det endnu en falsk historie, som fx historien om, at EU ville forbyde lakridspiberne?

I Lissabon-traktaten står det ellers meget tydeligt, at netop løn og arbejdsforhold må EU ikke blande sig i. Alligevel popper historierne om, at EU barsler med en tvungen mindsteløn op hele tiden. Hvad er op og ned?

Vi har sat et dansk EU Parlamentsmedlem i stævne. Hun kæmper nemlig, sammen med enkelte af hendes kollegaer, en ret ensom kamp for at bevare den danske model for danskerne. Hun heder Marianne Vind (S) og ser ikke bare lave lønninger true ud i horisonten, men selve velfærdsstaten. Men de lave lønninger følger nemlig også lavere skatteindtægter og endda større udgifter. Men… kan man være sikker på at det vil gå så galt? Ja, lyder svaret. Kig bare på Tyskland, hvor en lovmæssig mindsteløn betyder, at millioner i dag tager på arbejde hver dag, og alligevel ikke tjener nok til at undgå fattigdom. Dansk Metal mener endda det kan går rigtigt hurtigt den gale vej herhjemme.

Hør om hvordan det her hænger sammen med fiksfakserier med kontrakter, en misforstået kamp imod fattigdom i Europa og falske selvstændige, der alt sammen forvrider konkurrencen i EU.

Hent eller podcast udsendelsen her (25 min)

Et effektivt ukendt våben destabiliserer os... og du er en del af det

Hent eller podcast udsendelsen her (31 min)

Et astronomisk beløb er blevet afsat til at renovere bygninger i hele EU. Som et led i den ”grønne bølge”, skal det være slut med bygninger der ikke er isolerede tilstrækkeligt, hvor kulden trænger ind, eller sommer-varmen strømmer ind. Det her vil skabe tusindvis af jobs.

Det lyder jo godt, men mange af de gamle bygninger der nu skal renoveres, eller rives ned, er smækfyldte med asbest. Kombinationen af manglende regler om beskyttelse og forældede grænseværdier, der er mange gange for lave, betyder, at den grønne bølge vil koste liv. Mange endda. Tusindvis af byggearbejder vil miste livet hvis der ikke gøres noget nu for at beskytte dem.

Det må ikke ske, og især én dansk parlamentariker, Nikolaj Villumsen, har blæst til kamp imod den tikkende sundhedsbombe under byggearbejdernes helbred. Han er EU-parlamentets chefforhandler i sagen, og han har set på, hvad det kræver for at undgå de mange unødvendige dødsfald.

Lyder det grotesk? Jamen, det giver da sig selv, at mennesker ikke skal dø af kræft på grund af asbest, tænker du måske. Ja, måske. Men som du kan høre i vores udsendelse, så oplevede den danske parlamentariker at EU Kommissionen MODARBEJDEDE kravet om at sænke grænseværdierne for de giftige stoffer.

Hent eller podcast udsendelsen her (25 min)

I denne udsendelse ser vi på et område, der bliver sammenlignet med ”Det vilde Vesten”.

Men lad os begynde et andet sted. Sagt lidt firkantet, så har EU og ikke mindst EU’s demokratiske maskinrum, EU Parlamentet, igennem de seneste år fået øjne op for sager, der både er vigtige, og samtidig er populære hos de europæiske befolkninger. Det er sager om miljø- og klimabeskyttelse, men også forbrugerbeskyttelse. Så er der sager om globale virksomheder, der ikke betaler skat i Europa, som der også har været stor fokus på. Sidste men ikke mindst har EU Kommissionen og EU Parlamentet oprustet deres kamp imod Big Tech virksomheder, som Amazon, Google og Facebook. Her har den danske Europa parlamentariker fra det radikale Venstre Karen Melchior især set på den manglende forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, mens enhedslistens Nicolaj Villumsen er mere optaget af, at de store firmaer ikke betaler skat. Socialdemokraterne er, ikke overraskende, også optagede af, at medarbejderne i fx Amazon arbejder under meget ringe vilkår. Men det er langt fra kun den venstre side af det politiske felt der er bekymret for de store teknologivirksomheders måder at opføre sig på.

Vi lægger ud med et spørgsmål til den konservative Europa Parlamentariker Pernille Weiss, hvor meget reguleringen af Big Tech fylder i hendes arbejde. Og hvordan udsigterne er, for at EU kan vinde armlægningen med technologi-giganter.

Hent eller podcast udsendelsen her (24 min)

EU lande kan ikke finde ud af stå sammen når det gælder Rusland. På trods af fjendtlig indblanding, falske nyheder, likvideringer og endda bombesprængninger i flere EU lande. Har du ikke hørt om de bombesprængninger? Jamen, så er det jo godt at vi findes...

Velkommen til EU indefra. Programmet hvor vi zoomer ind på Europa og tager de historier op, som er væsentlige for dig at vide. Det er også programmet hvor vi giver vores interviewpersoner tid til at kunne forklare os de ofte komplicerede sammenhænge der jo findes, når vi bevæger os væk fra sort-hvid tænkningen, og nyhedsjournalistikken. Med andre ord er vi ikke bange for at grave et spadestik dybere, og beskæftige os med gråzoner… de såkaldte dilemmaer.

Et godt eksempel er, hvordan Danmark og især EU skal agere overfor Rusland. Det store land i vores nabolag opfører sig nemlig ikke lige frem efter bogen for god opdragelse. Modstandere af Putin bliver snigmyrdet overalt. Endda i de europæiske lande. Ofte med metoder, som i London, hvor man ser stort på, om andre helt almindelige mennesker i samme ombæring måtte dø også. Ifølge flere efterretningstjenesters rapporter, så er Rusland også aktiv på fronten med at producere falske nyheder. Det lyder harmløst, men som du skal høre, så er det langt fra ”bare drillerier”.

I både Tjekkiet og Bulgarien har den russiske efterretningstjeneste GRU stået for at sprænge våbenlagre og fabrikker i luften. Begge lande er, som bekendt, medlemmer af både EU og NATO. Men det holder helt åbenlyst ikke Putins styre tilbage. Den bugariske våbenfabrik der blev sprunget i luften producerer våben, som Ukraine køber til kampen imod… ja, Rusland og især russiske sindede indbyggere. Netop nu er 10.000 tropper blevet samlet ved den Ukrainske grænse i noget der minder om forberedelserne til en russisk invasion. Uden at Nato, Danmark eller EU ser ud til at gøre noget særligt. I hvert fald ikke nok til at Putins styre holder inde med aggressionerne. EU har ellers vedtaget en lang række sanktioner som er målrettede. Men, som du skal høre lige om lidt, så kan sanktioner være lidt af et tveægget sværd. For sanktioner kan være med til at isolere Rusland yderligere og give endnu mere vand på den russiske propaganda mølle, hvor de statskontrollerede medier forklarer, at EU prøver at holde Rusland og det russiske folk nede. Så sanktioner er… ja, et dilemma.

Men Rusland prøver også aktivt at støtte EU kritiske partier, producerer falske nyheder, spiller landene ud imod hinanden, heder det sig. Men hvad skulle motivet til det være? Hvad er Putins plan? Medvirkende er blandt andre Niels Fuglsang (S) fra Europa-Parlamentet

• Læs mere om bombesprængningerne og russiske indblandinger i valg mm her (Weekendavisen: Putins Brandstiftere)
• Virker sanktioner? Læs mere i Information her
• Læs mere Niels Fuglsang her
• Dør Navalnyj, så dør drømmen om et demokratisk Rusland for altid læs mere her (Information)

Hent eller podcast udsendelsen her (26 min)

Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte nationalstat. Et eksempel er da Danmark lukkede grænsen imod Tyskland for at ikke flere flygtningene skulle vandre hen over grænserne. Dermed efterlod man nabolandet med Sorte Per, som så i øvrigt også prøvede at sende den videre sydpå…
Ligesom grænsekontrollen så var mange af de politiske løsningers drivkraft frygt. Frygt for, at den græske gældskrise skulle suge andre lande med i en uendelig gælds-sump. Frygt for, at stå alene med alt for mange flygtninge. Frygt for, at nabolandets indbyggere kan bringe endnu mere Corona smitte ind i landet. Frygt, og kortsigtede nationale løsninger. Men nu skal det være slut med frygtens politik. Det skal også være slut med, at EU føles som en fjern udemokratisk enhed, som ikke lytter til befolkningerne. Det mener vore interviewperson. Du kan i vores udsendelse høre journalist Bjarke Møller fortælle om de forandringer i det europæiske samarbejde han mener, er nødvendige. Udover at han har skrevet bogen ”Håbets Politik -sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”, så har han været tidligere direktør for tænketanken Europa, chefredaktør for Ugebrevet mandag Morgen, og er i dag adjungeret professor ved CBS.

Spørger man vores politikere i EU, så er de enige om, at EU skal spille en større rolle. Men alligevel fastholder det også det modsatte og vil ikke give mere magt til EU. Muligvis igen af frygt for de mange EU-skeptikere.

• Læs mere om Bjarke Møller og/eller hans bog her

Danmark er netop blevet reddet på målstregen fra en retssag. Hvordan og hvorfor? Jo, tidligere levede landet nemlig ikke op til EU's grønne krav. Men det gør vi nu. Og det hænger sammen med mink...
Jeg ved det godt, kære lytter. Sandsynligheden for, at du gider høre mere om corona eller mink-sagen er meget lille. Derfor kommer her en god… og en dårlig nyhed. Udsendelsen du skal til at høre, handler ikke om Corona, men om miljø og klima med EU som omdrejningspunkt. Den dårlige nyhed til dig kære lytter er, at der er godt nyt for Danmark og miljøet. Synes du det lyder underligt? Ja, det forstår jeg godt. Men det er fordi den ellers gode nyhed skyldes minksagen, hvor den danske regering fik aflivet stort set alle mink i Danmark. Forureningen fra de mink var nemlig så stor, at Danmark for første gang i mange år lever op til EU’s miljøkrav og krav om at formindske luftforureningen.

Men... det store spørgsmål er vel egentlig, om EU nu også er så effektiv når det gælder klima og miljø. Det er der nemlig delte meninger om hos både flere EU parlamentarikere og fagfolk. Hør hvor striden står. Medvirkende er blandt flere Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling.

• Læs mere om Rådet for Grøn omstilling samt om den ene af interviewpersonerne Christian Ege her
• Læs mere om ny bog der opfordrer til at give EU mere magther
• Læs mere om EU og miljø samt hvorfor danskerne ønsker går i to modsatte retningerEU-MILJØREGLER HAR GJORT DANMARK MERE SUVERÆN

Hvis vi investerer som planlagt, så kan fremtiden se grøn ud. Rigtig grøn endda og ikke kun for Danmark
Man ser dem for sig: hovedrige arabere med diamantbesatte ure, kæmpe biler, luksuspaladser og penge som… ja, skidt. Eller ørkensand…

Oliestaterne og nogle af deres indbyggere er blevet styrtende rige. Det på trods af, at de her lande ikke ligefrem er kendte for at opføre sig efter bogen. For at sige det mildt. Menneskerettigheder er en by i ørkensandet for dem, kvinders rettigheder er nærmest ikke eksisterende. Men ingen andre lande tør gøre noget, fordi de er så rige, samt har olie og dermed har en enorm magt. En indflydelse der står i skærende kontrast til blandt andet en del af de her staters størrelse. Fx så har landet Qatar kun 2,7 mio indbyggere, men er samtidig verdens rigeste land.

Se det for dig, kære lytter. Skyskrabere af poleret stål banket op af den flade ellers fattige ørkensand. Biler millionklassen i gaderne. En kæmpe kunstig ø bygget ude foran kysten. Ikke fordi der var et behov for den, men fordi Qatar bare havde lyst. Prøv så forestille dig det var os, der var så hovedrige. Det er jo ikke fordi vi er fattige, men alligevel. Det er nok de færreste af os, der er rige som en rigtig sheik. Men det kan måske blive vores fremtid…

Det er der i hvert fald en person der mener, og han heder Morten Helveg Petersen og er er medlem af Europa Parlamentet for det Radikale Venstre. Men holder den ide? Kan det virkelig passe at det "bare" kræver, at vi grivber ud efter muligheden? Vi går den kendte politiker lidt på klingen og trykprøver hans ideer...

• Læs mere om Morten Helveg Petersen og hans arbejde i EU her

Det skal være slut med at EU er skyld i at regnskovene falder i rekordfart.


Problemet er, at hver gang du fylder indkøbskurven, så ryger der et stykke skov og ofte endda regnskov. Men nu vil EU's befolkning have, at EU skal vise ansvar. Også i Danmark har tusindvis af danskere bakket op om et høringssvar.
Du har måske ikke hørt om det? At du kunne give din mening til kende i et høringssvar overfor EU Kommissionen? Du er langt fra den eneste. Det er netop derfor at tallet for Danmark og hele Europa er endnu mere imponerende.

Borgere og virksomheder i EU er ansvarlige for 10 procent af al den skov der forsvinder verden over. Det er mildest talt ret dumt. Både når det gælder vores fælles miljø, kampen imod klimaopvarmningen eller bevaringen af utallige dyr og plantearter er skovene alt afgørende. Det er naturligvis både EU- Kommissionen og EU’s borgere bevidste om. Faktisk så har 1,2 millioner borgere medvirket i et høringssvar som EU Kommissionen har søsat. Alene i Danmark har mange tusind været med til at underskrive et krav om en skovlov. ”Men hvad er nu det for en lov”, tænker du måske. For at fortælle os om det krav, og om hvordan sådan en skov-lov skal se ud, har vi talt med blandet andet med Kristine Clement fra Green Peace. Her siger man, at frivillighedens veje overfor virksomheder har spillet fallit. Selv om mange virksomheder gerne vil være med til at sikre skovene, så er det svært for dem. Så en kommende skov-lov kan faktisk også hjælpe dem, og sikre EU’s virksomheder imod unfair konkurrence. Hør det, og meget mere i vores udsendelse.

• Dyk ned i sagen og læs artiklen "En stærk EU-skovlov er en enestående mulighed for at fjerne skovrydning fra vores indkøbskurve"her
• Forkullet sort dansk rekord: Igennem fødevarer vi putter kurven, er vi med til at bidrage med øgede CO2 udslip. Danskerne er faktisk de væreste, læs her her
• Læs tallene fra Københavns Universitet, der viser en grum udvikling fra 7 mio tons til 33 mio tons i 2018 her
• Især dansk landbrugs import står bag imoport af kæmpe mængder af soya til især dyrefoder. Læs her Københavns universitets rapport her
• Danske virksomheder lovede for ti år siden at nedbringe klimaaftrykket frivilligt. Men det lykkedes mildest talt ikke, læs tallene her
• Læs Green Peaces anbefaling til, hvordan en skovlov bør se ud her

Sølvpapirshatte eller sporhunde? Konspirationer under luppen

- Hvad du kan bruge de vilde teorier til


Man kan faktisk lære meget af konspirationsteorierne og deres tilhængere. Men nok ikke lige det, hverken tilhængerne, eller du nok lige tror.
Vi begynder dog lige et helt andet sted. EU Parlamentet har ”blæst til kamp” imod konspirationsteorierne… Eller… det er nok overdreven. De har hvert fald nedsat et udvalg. Det betyder om ikke andet, at EU nu tager teorierne og især deres tilhængere mere seriøse, end tidligere. Måske med god grund efter det er kommet frem, at det netop er tilhængere af højreorienterede konspirationsgrupper der var med til at storme regeringsbygningerne i Washington.

Karen Melchior (R) fra Europa Parlamentet mener bestemt, at de er farlige. Hun fortæller om drab, og konspirationsteorier der koster kvinder livet på grund af at de ikke blev vaccineret for HPV. Men måske burde EU og andre se helt anderledes på teorierne. Det mener i hver fald lektor Kasper Grotle Rasmussen fra SDU. Faktisk så mener, at vi, som nævnt, bør lære af konspirationsteoretikerne. Eller i hvert fald lytte til deres frygt.

Hvad det er vi alle kan lære, kan du høre i vores udsendelse, men vi tør godt afsløre at han også har flere andre pointer. Et af dem er, at vi især skal fokusere på den ukendte gruppe af mennesker, der ikke kalder sig selv for konspirationsteoretikere. Dem der dog alligevel oprører sig som ”de vilde konspirationsteoretikere”. Fx de mange mødre der ikke gav deres døtre en HPV vaccine, fordi en dunkel og i øvrigt aldeles ubekræftet mistanke om at forbinde vaccinen med autisme har fået dem til at takke nej til en vaccine, der er med til at forhindre livmorshalskræft.

Forskeren er dog enig i, at ikke alle konspirationsteorier er uproblematiske. Men han efterlyser også mere åbenhed fra magthaverne og politikerne i særdeleshed, og nævner den omstridte danske offentlighedslov. Karen Melchior er enige i, at offentligheden og ikke mindst pressen skal have bedre adgang. Men hun tror ikke på, at hjælper på de ”hard core konspirationsteoretikere”, der findes derude.

• Læs om Kasper Grotle Rasmussen her
• Hør det fulde interview med Kasper Grotle Rasmussenher
• Læs om Karen Melchior her
• Hør det fulde interview med Karen Melchior her
• Læs om den landsdækkende annonce der påstår at hele Corona epidemi'en er en "konspirationsteoeri" her
• Eksempel: Vi har aldrig været på månen, påstår manden her
• Eksempel: Jorden er flad. Flad som et bord, påstår ham her
• Læs mere om QAnon her
• Hvordan bliver man fanget af konspirationsteorier, her
• "Jeg lod mig narre og udnytte", her
• Trump Exit: Meget tyder imidlertid på, at konspirationsteorier er blevet fast del, her

Læs desuden pressemeddelelsenher

EU er skyld i, at vi ikke får vacciner hurtigt nok, og det kommer ikke bare til at koste os milliarder men også til at koste liv. Så hårdt lyder dommen i flere medier efter en afsløring i Der Spiegel. Men vi begynder et andet sted. I den her udsendelse ser vi nemlig også på, hvor forskelligt EU politikere faktisk ser på EU’s grønne omstilling. Selv om de to af de tre EU Parlamentarikere vi har talt med, er politisk på den samme fløj, så er de ikke engang enige. Vi graver i deres argumenter så du, kære lytter, selv kan afgøre hvad du synes. Er EU på afveje, eller er kursen til en langt mere grøn og bæredygtig verden sat?

Ja, det og meget andet kan du høre om i udsendelsen her, hvor vi vover et kig i krystalkuglen for at se, hvilke opgaver EU skal løse i det nye år.

Hør også hvordan EU med danske Margrethe Vestager i spidsen tabte en sag imod Apple, men at der måske er en taktisk mulighed for at lave en lovgivning, hvor tech giganterne ikke kan slippe for at betale skat. Så vil en dansk EU-parlamentariker fortælle om, at der måske også er godt nyt på vej, når det gælder dyrevelfærd. I den forbindelse kan vi afsløre, at selv om politikerne ofte er uenige om mange ting, så roser vores interviewperson faktisk en politisk forgænger og modstander, nemlig Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse.

Inden vi fortsætter lidt mere om "Vaccine gate", som der Spiegels afsløring er blevet kaldt.

Sagen er, at for at bekæmpe Corona, så er det afgørende med vacciner og helst i rigelige mængder. Det har EU vidst fra begyndelsen af, at epidemien for alvor brød ud. Flere virksomheder meldte allerede i sommers ud, at de var lige på trapperne med at få de sidste godkendelser på plads af en effektiv vaccine. Derfor reserverede EU flere millioner doser. Det lyder for så vidt godt, men… Der Spiegel afslørede forleden, at det er langt fra så godt, som det lyder. At reservere er ikke det samme som at købe på forhånd. Derfor ryger EU længere ned af køen nu hvor vaccinerne skal rulles ud. Lande som USA, Storbritannien og Israel købte vaccinen allerede til sommers, og står foran EU og dermed EU landene i køen. Bortset fra Tyskland, som faktisk købte vacciner udenom EU samarbejdet. Vores naboland mistede nemlig tålmodigheden da Frankrig ifølge Der Spiegel krævede, at EU OGSÅ skulle købe fra en fransk vaccineproducent, HVIS EU besluttede sig til at købe fra tyske BioNTech. Derfor endte det hele med, at EU kun reserverede vaccine-doser hos flere firmaer, deriblandt også det franske firma der, i øvrigt, ikke er nået i mål med deres produkt. Med andre ord, blev EU tumlepladsen for barnlige lege for store landes nationale stoltheder.

Men det var og er ikke det eneste problem med EU landene og EU som organisation når det gælder bekæmpelsen af Corona.

Som EU Parlamentariker Karen Melchior her forklarer kort:
"Problemet var, at de enkelte EU-lande i begyndelsen ikke kunne arbejde sammen. De gik hver for sig"

Hun forklarer dog også, at til gengæld netop Brexit viser, at landene godt kan stå sammen. Også forhandlingerne der endte med, at Polen og Ungarn blev banket på plads viser, at EU godt kan stå sammen. Så lover det godt for samarbejdet?Måske. Enhedslistens Nicolaj Villumsen, som også sidder i Europaparlamentet, mener ihvert fald, at forløbet med corona-krisepakkerne viser, at EU ikke kan og bør bestemme alt. EU har ageret langt mindre formynderisk end tidligere, og netop derfor fungerede samarbejdet langt bedre, end da den sidste finansielle krise ramte EU landene. Dengang blev Tysklands, og i øvrigt også Danmarks, sparepolitik tvunget igennem.

MEP Niels Fuglsang (S) er glad for at EU nu har slået ind på en langt mere grøn vej. Han mener ligefrem at EU's klimamål kan vise resten af verden vejen.
Det og meget mere kan du høre i vores udsendelse.

Hent eller podcast udsendelsen her (33,5 min)

Ikke helt uventet, så er de danske politikere enige om nogen ting, men da også ganske uenige om andre. Sjovt nok især når det gælder resultaterne for et bedre klima er en del af politikerne uenige.

Men vi lægger nu løs og begynder et helt andet sted. Et sted hvor vi i øvrigt også vil slutte: diskussionen om EU’s forenede stater...

Når dansk folkepartis eneste medlem af Europa Parlamentet ser tilbage på året der er gået, så er han ikke ubetinget glad. For det viser ifølge Peter Kofod nemlig hvad vi har i vente. Han skriver blandt andet i en offentliggjort udtalelse:
”Danmark er et lille land, og selvom det er en hård sandhed, så bestemmer vi rundt regnet intet - om vi sidder ved bordet eller ej. Jeg vil gerne vove at påstå, at uanset hvor vi kigger os hen i de næste år, så kommer det, der er den danske linje, til at løbe ind i markante nederlag - som vi altid gør", mener DF's Peter Kofod .

"Større budget, højere pris for medlemskabet, fælles lån, der bringer os tættere på euroen. Store pengegaver til lande, der ikke vil reformere sig selv - mens vi gør det. Og egne skatter og afgifter.For ikke så længe siden var alene budgetdiskussionen rent gak ifølge den danske statsminister - alligevel blev det sådan. De små, sparsommelige lande tabte over hele linjen! Og sådan vil det fortsætte”, fastslår Dansk Folkepartis Peter Kofod. Over på den anden side af det politiske spektrum var man tidligere også meget kritisk overfor EU. Så for at finde venstrefløjens opfattelse af EU og året der er gået har vi talt med Kira Marie Peter-Hansen fra SF

¨ På den ene side synes, at EU har overrasket hende positivt på mange områder. Men fx den nye klimalov, håndtering af CORONA krisen. Men...Hun mener bestemt at EU har svigtet når det gælder landbrugspakken. Det er venstres Asger Christensen slet ikke enig i. Han mener at aftalen kan betyde en gevinst for både miljøet og de danske landbrug . Det skyldes blandt andet mulighed for at plante CO reducerende afgrøder. Ja, du har læst rigtigt. Den nye aftale åbner nemlig blandt andet muligheder for at landbruget bidrager med, at reducere CO2 ved at plante afgrøder er hiver klimagassen ud af atmosfæren og binder det til jorden. En teknologi Århus Universitets forskningsafdeling for landbrug i øvrigt har bekræftet overfor os.

Det afholder dog ikke Enhedslistens Europa Parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen til at kalde aftalten for kulsort, ligesom Kira Peter-Hansen. Problemet ifølge ham er, at alt for meget af landbrugsstøtten gør til bevarelse af landbrug, der ikke hjælper hverken miljøet eller klimaet.

Når det kommer til miljø, er Danmark nok næppe nogen duks. Det lille "Dronninge Rige" imod nord, har fx i rigtig mange år ikke opfyldt vandmiljøplanen, og udleder alt for meget kvælstof og andet skidt...Så hvorfor griber EU ikke ind?

Det Radikale Venstre's Karen Melchior forklarer, at EU ikke rigtig er gearet til lande, der ikke VIL opfylde deres forpligtigelser. Faktisk er samarbejdet alt for løst til være effektivt imod den slags overtrædelser, modsat fx de Forenede Stater i USA. Mens DF's Peter Kofod altså mener, at EU har udviklet sig til en uheldig pedant til USA's forenede stater, så mener det radikale medlem af EU Parlamentet at det er for løst.



Hent eller podcast udsendelsen her (28 min)

Man bliver forpustet, fastslår MEP Morten Løkkegaard(V). Det gør han når han tænker på hvordan EU har udviklet igennem alle de år han har været nede i EU Parlamentet. Året 2020 er ingen undtagelse. Corona-smitten ramte, økonomier der er på vej ud over kanten lige nu, folkesundhed, flygtninge kriser, hjælpepakker…

- Europa har på mange måder vist sig fra både den bedste, men også den værste side, fortæller Morten Løkkegaard.

På positivsiden tæller fx hjælpepakken, koordinering og opkøb af vacciner. Men netop hjælpepakken har været kritiseret for både indholdet, og ikke mindst at Ungarn og Polen fik lov til at spænde ben for at få den vedtaget. EU’s gigantisk store hjælpepakke blev simpelthen taget som gidsel af de to lande for at undgå, at EU og EU landene ville kunne straffe de to lande for henholdsvis korruption og decideret diktatoriske lovtiltag i Polen.

Men, som Morten Løkkegaard forklarer i vores interview, så er politik det muliges kunst.

Javel, ja. Det er måske nok rigtig, men det er samtidig også et rigtigt ”politiker-svar”. Vi lod os ikke nøje og gik ham lidt mere på klingen og her indrømmer den tidligere DR journalist da også, at han selv kunne have tænkt sig stærkere mekanismer. Sagen er nemlig, at de værktøjer, eller ”våben” om man vil, til at kunne banke lande på plads, er noget sløve. Ifølge en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen er de nærmest ubrugelige. I både Ungarn og Polen blev kompromiset fejret som ens tor sejr. Så er den såkaldte ”Retsstatsmekanisme” overhovedet det papir værd, den er skrevet på? Nej, siger kritikerne. Så slemt synes Morten Løkkegaard nu heller ikke det er, men… Ja, hør hans svar i udsendelsen hvor han også kommer ind på et andet kæmpe slagsmål der kommer i 2021. Et slagsmål om og imod de digitale giganter, der pt kan boltre sig i en slags Wild West-tid, hvor de stort set kan gøre, hvad de vil. Uanset hvad de europæiske lovgivninger ellers måtte mene. Et slagsmål hvor også USA som land vil blive involveret, forudser flere parlamentsmedlemmer. Deriblandt som nævnt Morten Løkkegaard, men også Karen Melchior og den danske EU kommissær Margrethe Vestager hører til dem der ruster sig til kampen.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)

15000 dødsfald i Europa på grund af asbest. Der er ikke noget nyt i at asbest giver kræft, men det er nok de færreste der ved, at asbest også findes i fuger og mange andre skjulte steder. Det er naturligvis ikke godt nyt for håndværkere. Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Marianne Vind blæser nu til kamp for at få kortlagt alle byggerier i hele EU. Netop EU skal være spydspidsen i den kamp, er ikke kun gælder kampen imod asbest, men alle de usunde…. ja, endda livsfarlige arbejdsforhold.

Men har den plan overhovedet nogen gang på jorden? Selv i Bruxelles ser man mange byggearbejderne uden hjelme, høreværn eller andet udstyr, der burde være en selvfølge. Så når ikke engang EU’s hovedstad kan leve op til allerede eksisterende regler, hvordan kan nogen tro, at EU kan være spydspids når det gælder arbejdsforhold? Hør svaret i udsendelsen.

Her kommer vi også ind på en trussel imod den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel. Det lyder kedeligt og abstrakt. Men det vil ifølge Marianne Vind betyde, at håndværkere kan se frem til at få næsten halveret deres løn. Det er allerede sket i Tyskland. Det er naturligvis slemt nok for den enkelte tømrer, men den danske stat vil dermed også gå glip af rigtig mange skatteindtægter. Penge der kunne have været brugt på plejehjem, børnehaver, hospitaler eller noget helt fjerde.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)

Tech-giganterne skal styres, og det kan kun EU gøre. Så kort kunne det siges.

Det ville være for bombastisk at påstå, at EU Kommissionen blæser til kamp imod de store internetgiganter, som Amazon, Google, Facebook og hvad der nu ellers findes. Men… EU har længe været i gang med et stille men indædt slag for at få skabt nogle grundlæggende regler for de store virksomheder.

Ifølge de danske EU Parlamentariker vi har talt med, er det ikke hensigtsmæssigt at fx Facebook bestemmer, hvad der må offentliggøres, og hvad der ikke må. Manglende på ankemuligheder gør det ikke bedre. Faktisk så kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger til grund, når Facebook eller Youtube afviser eller ligefrem sletter et opslag. Det rammer nemlig langt fra kun de helt ekstreme ”post’s”, som den slags så flot heder på ”nutids-dansk”. Fx har både Danmarks radio fået fjernet indhold til børn. Vi har her på stedet fået fjernet indhold med henvisning til at vi brugte musik, som google og Facebook ikke har på deres egne servere. Det selv om vore jingle faktisk er vores egen, som vi har alle rettigheder til, og vi i øvrigt kan bevise det uden nogen problemer.

”Det skal ikke være platformene der bestemmer hvad der skal stå i lovgivningen, men lovgiverne. Altså de folkevalgte i de enkelte lande”, fastslår Karen Melchior (R). Det er hun langt fra ene om at mene.

Hent eller podcast udsendelsen her

Det skulle have været klimaåret... Det skulle have været året hvor EU skulle få bugt med arbejdsløsheden… Men sådan gik det mildest talt ikke. Men der er også godt nyt. EU Kommissionen har nemlig været langt mere effektiv en de nationale politikere lader os forstå... Men derom senere.

Denne gang har vi nemlig spurgt os selv, hvorfor pokker EU er så længe om at banke lande som Ungarn og Polen på plads? De to lande blokerede for en gigantisk hjælpepakke som kunne have redet tusindvis, hvis ikke endda millioner, af lønmodtagere fra en fyrseddel på grund af COVID-19.

Polen og Ungarn har blokeret for pakken for blandt andet at sikre, at de ikke bliver straffet for omfattende korruption og mildest talt udemokratiske tiltag.

Hør om, hvordan Corona har spillet ind i det spil, og givet de to samt andre lande ret frit spil til at kunne lege kispus med EU og EU's andre medlemslande. Hør blandt andet EU parlamentariker Pernille Weiss (K) om det horrible år der er gået, og hvordan fremtiden tegner sig. Hendes kommende agenda står især i den grønne omstillings tegn, fortæller hun.

Diverse regeringer har i løbet af året skudt en del af skylden for, at landenes egne hjælpepakker ikke blev delt hurtigt nok ud på EU. Men, EU-parlamentariker Pernille Weiss har dykket ned i tallene og kan fortælle, at sagsbehandlingstiden for hjælpepakkernes godkendelse i EU Kommissionen er nede på 16 dage. Det står i skærende kontrast til mange landes egne sagsbehandlingstider, deriblandt ikke mindst Danmark, hvor mange virksomheder stadig venter på de lovede penge. Så den danske konservative politiker roser Kommissionen. Derimod så fungerede EU’ to andre instanser ikke så godt. Nemlig ministerrådet og EU Parlamentet. Det skyldes delvist, at det er svært at diskutere og forhandle svære politiske emner når det på grund af Corona epidemi ikke var muligt, at mødes personligt. Derfor blev de sidste punktummer i genopretningspakken først sat i december 2020. Det er også den manglende kontakt der er en del af årsagen for, at det lykkedes både Ungarn og Polen at lege kispus med alle andre EU lande så længe. Pernille Weiss er ikke den eneste EU Politikere der har oplevet store ulæmper i "Fjern politikken",som Corona-krisen har medført.

Hent eller podcast udsendelsen her (24min)

Smider EU-handelsaftale benzin på bålene i regnskovene?

I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene er ved at få lavet en handelsaftale med Brasilien, på trods af at landet stadig brænder regnskove af i et tempo, der ikke er set længe.

De grønne miljøorganisationer står da også i kø for at kritisere aftalen, som de helst så brændt, i stedet for regnskovene.

Så hvorfor vil EU Kommissionen og nogle EU landene i særdeleshed, deriblandt Danmark, alligevel indgå en aftale, der er så stærkt kritiseret? Er der gode argumenter for det? Og hvad kan den aftale eventuelt betyde for både regnskovene, klodens klima, danske landmænd, eller tyske bilproducenter? Ja, det kigger vi på i udsendelsen her. Vi giver også et bud på, hvem eller hvad der eventuel kan spænde ben for aftalen, og her er du, kære lytter, en vigtig brik i spillet. Hvordan det hænger sammen, ja det kommer her i udsendelsen vi har kaldt ”Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder”. Medvirkende er en lang række EU Politikere, som vi godt kan afsløre ikke er helt enige, samt Gry Bossen fra Verdens Skove der leverer det faglige indhold.

Denne gang ser vi nærmere på et af de vigtigste politiske forhandlinger EU nogensinde har været med i. Forløbet har måske ikke været kønt, men vi er ovre i afdeling for politiske mirakler. En stimulus… en frygtelig masse penge, der skal holde hånden under skræntende økonomier i især Sydeuropa, som er hårdt ramt på grund af Corona-krisen.

Men først lidt tal. I Juli faldt EU-landenes samlede BNP med næsten 12 procent. Det viser Euro-stats opgørelse. Faldet i økonomierne er ifølge en artikel i Finans.dk intet mindre end, citat, ”gruopvækkende”. Den danske økonomi er skrumpet med hele 7,4 procent. Andre EU lande er endnu hårdere ramt. Fx tog den spanske økonomi et lodret dyk på hele 18.5 procent. Selv Frankrigs samlede pengepung blev næsten 14 procent lettere.

Så nu skal EU landene have kunstigt økonomisk åndredræt.

Men gælder det alle EU-lande? Også de lande der ikke overholder selv de mest basale demokratiske spilleregler, som Polen og Ungarn? Nej, siger en stor del af EU Parlamentet og truer med veto…

For at fortælle om os om den historie, så har vi talt med EU Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V) som står i spidsen for en særdeles vigtig kamp:

EU og USA: Er der noget at redde efter Trump

Hvis det her var historien om en patient, så er det på højeste tid med en genoplivningsproces. Men spørgsmålet er, om det ikke allerede er for sent. Det er langt fra sikkert at patienten overlever, hvis han gør, så er det nok ikke uden varige skader… Men lad os begynde et andet sted end på et sygehus.

I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene forbereder sig på, at Biden overtager præsident embedet. Relationerne mellem EU og USA ligger nemlig mildest talt i ruiner. Vi tager dig med en tur igennem diplomatiske katastrofer, som er helt usete før Donald Trump blev præsident. Som du kan høre om lidt, så var ekspræsidenten med et karakteristiske hår mere glad for Nordkorea, end for EU. Han stolede også mere på Putin, end på de europæiske allierede… eller sin egen atomare sikkerhedstjeneste for den sags skyld. Vi tager dig med på ekspedition ind i den diplomatiske fremtids-jungle.

For at lede os sikkert igennem, har vi allieret os med flere danske EU parlamentarikere, men især Radoslaw Sikorski, som er polsk parlamentsmedlem. Som du om lidt kan høre, er han ikke et hvilket som helst medlem… Han er, også helt officielt, den helt rigtige til at være vores guide, når det gælder rundvisninger i forbindelserne mellem EU og USA. Så det er lidt af et scoop, at vi har fået tag i ham…

Læn dig godt tilbage, for nu læger vi fra land med vores udsendelse ”EU og USA: Er der noget at redde efter Trump?”, hvor blandt flere også Nikolaj Villumsen og Karen Melchior medvirker i.

Nu er der rigtig godt nyt for alle dem der mener, at både klimaet, insekter og vilde dyr generelt er trængte. Lige nu arbejdes nemlig på højtryk i både landbrugs- og miljø samt klimaudvalget i EU. Landbrug og klima er for mange hinandens modsætninger. Men behøver de at være det? Nej, påstår vores interviewperson, som har haft en rigtig stor finger med i spillene i begge udvalg.

EU parlamentariker fra Venstre Asger Christensen kan nemlig fortælle, at landbruget i fremtiden vil gennemgå en drastisk forandring. Den forandring vil klart gavne både klimakampen, miljøet og dyrenes mangfoldighed.

Og her en advarsel: Udsendelsen kan godt risikere at punktere enkelt fordom eller to om EU og måske endda landbruget…

Hvis vi nævner ord som folkemord, opsplitning af befolkning, filterbobler, radikalisering, censur og manglende forbrugerbeskyttelse. Tænker du så på Facebook, Youtube, Google eller Amazone? Nej? Men som du kan høre i vores lidt nørdede udsendelse, så burde du nok netop tænke på de her tec-giganter også, når den slags ord bliver nævnt i flæng. De her giganter har nemlig et stort ansvar, og det lever de ikke op til er påstanden af vores interviewperson, Karen Melchior. Hun arbejder for de Radikale Venstre i Europarlamentet. At det netop er EU der prøver at få skabt lidt orden i tilstande, der minder mere om det vilde vesten, er heller ikke tilfældigt. Enkeltpersoner eller endda enkelte lande har ikke styrken til det, og det er endda ikke engang sikkert, at EU har. Men tilbage til sagen:

Facebook opslag var ifølge FN’s officielle redegørelse stærk medvirkende til folkemordet på rohingyaer i Myanmar. Der blev pisket en hadefuld stemning op på de sociale medier, som direkte førte til at utallige blev dræbt og over 600.000 var nød til at flygte. Det er bare et eksempel på tec giganterne der ikke aktivt stopper opslag, der opildner til had og endda drab. Så den slags skal vel bare forbydes? Hvor svært kan det være? Ihvert fald langt fra så let, som det lyder. Det er kompliceret og samtidig kræver det mange overvejelser.

Den frie tale skal fx jo helst ikke bortcensureres.
Men hvem skal egentlig afgøre det? Altså hvad der skal promoveres eller hvad der skal lukkes ned for? Fx så er der utallige video klips og Facebook opslag, som fortæller alt fra, at CORVID 19 ikke eksisterer, eller skyldes 5 g netværket, til at verden styres af en lille gruppe af hovedrige mennesker, der er pædofile, og i øvrigt drikker blod. Det hele kan lyde fuldstændig tåbeligt, men… hvem skal afgøre hvor grænsen går? Lige nu er det tec-giganterne selv. Men er det godt nok?

Lige nu oplever rigtig mange forbruger, at det nærmeste er umuligt at klage, hvis fx Youtube har besluttet sig for, at et opslag strider imod deres regler. Det er ikke bare enkeltpersoner der har oplevet de problemer, men også mediegiganter som fx DR. Her svarer Karen Melchior, at det er de nationale lovgivninger der skal tage stilling til, om noget er lovligt eller ikke lovligt. Altså fuldstændigt som det er for medierne verden over. Det lyder jo nemt, men er det så nemt?

Og hvorfor er det egentligt, at det er så svært at komme i kontakt med fx Facebook, når platformen fx har afgjort at et billede fra en Roskildefestival fra 70’erne, som viser et par topløse kvinder der ryger pibe, er pornografisk, og derfor ikke tilladt? Problemet er ifølge Karen Melchior, at kunderne er brugerne af platformene, men derimod dem de kan sælge reklamer til. Så tec giganterne har grundlæggende ikke nogen interesse i, at lytte til forbrugerne. Deres mål er, at fastholde os så længe som muligt på deres platforme, så vi lægger en masse dataspor, som de så igen kan bruge for at sælge målrettede reklamer.

Velkommen til EU Indefra, hvor vi endnu engang ser, hvad der foregår inde i de skinnende glaspaladser i Bruxelles. I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Biden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.

I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.

Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.
Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.

Et nyt forskningsprojekt fra blandt andet Københavns Universitet viser, at både Danmark og hele EU taber milliarder og atter milliarder kroner i skatteindtægter. EU parlamentariker Nikolaj Villumsen (EH), fra Den Nordiske Grønne Gruppe, mener, at EU bør gør noget. Men også det enkelte land bør sætte ind. Fx synes han, det er betænkeligt, at den danske regering henviste til EU reglerne, da den ikke ville sætte en stopper for fx Lagkagehuset’s brug af Coronahjælp. Betænkeligt fordi netop EU officielt udtalte, at brug af skattefiduser godt må medføre, at virksomheder ikke kan få del af skatteydernes penge i form af fx lønkompensationer under Coronakrisen.

Der findes dog to måder at undgå skatten på. Dels den ulovlige, og den lovlige, hvor selskaber flytter overskuddet til et andet land, hvor skatten ikke er så høj. Det er lande udenfor EU, men der findes også lande INDENFOR EU, der er lukrative for virksomheder, der ikke vil betale skat.
Senest har EU Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen tabt netop sådan en skattesag, hvor EU ville tvinge Irland til at opkræve skat fra Tec-giganter, som Apple. Så selv om EU prøver, så er det ikke altid nok. Men her lidt om, hvor store summer både lande og EU som helhed går glip af:
I 2015 mistede 1,7 milliarder skattekroner fra overskud, som i langt de fleste tilfælde lovligt, blev flyttet til Irland, 670 millioner til Luxembourg og 572 millioner til Holland. Derudover taber Danmark lige knap en milliard kroner i tabte selskabsskat til lande uden for EU.
EU landene mister ifølge DR tilsammen 450 milliarder.
Men hvad kan EU så gøre? Først og fremmest kunne EU gøre mere, siger Nikolaj Villumsen(EH). Kræver det så ikke mere magt til EU? Altså mere union?
Nej, svarer Nikolaj Villumsen. Det vil gå ud over vores unikke velfærdssamfund. Hør hvorfor og hvordan...

Nyttige links:

• https://www.dr.dk/nyheder/penge/vestager-taber-stor-eu-skattesag-mod-apple
• https://piopio.dk/danmark-mister-milliarder-til-skattelylande-i-eu
• https://rg.enhedslisten.dk/rapport-afsloerer-danmark-mister-milliarder-til-eu-skattely/
• https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskning-danmark-mister-10-procent-af-selskabsskatten-til-skattely

At Corona krisen har vendt op og ned på mange ting, har de fleste nok fået fat i.

Men hvordan arbejder EU’s svar på vores danske Folketing egentligt, når politikerne ikke må mødes på grund af smittefaren? Hjemmearbejdspladser var svaret for mange herhjemme, så det burde vel også fungere i EU, tænker du måske.
Det lyder også lige til, men… hvordan sikrer man sig, at det reelt er den rigtige person der sidder bag skærmen, når der er afstemninger om fx Corona hjælpepakker for mange milliarder? Det og meget mere kan du høre om i vores udsendelse, hvor vi har fået fat i Pernille Weiss, som sider i EU Parlamentet fra det Konservative Folkeparti. Hun har forrygende travlt, men der er også rigtig godt nyt, fortæller hun. Men i første omgang lader vi hende lige fortælle om de sager, der netop nu ligger på hendes bord, og her er der godt nyt for klimaet...

Du tænker måske aldrig på det. Men vi har i Danmark et system der gør, at vi næsten aldrig oplever strejker. Det er også et system der gør, at medarbejdere får en del af kagen, når der er gode tider. Ikke nok med det. Den skandinaviske model sørger også for, at medarbejdere på den ene side uden større problemer kan fyres, på den anden side holder en økonomisk hånd under den uheldige fyrede, så ingen behøver at tigge sig til hverken bolig eller mad efter en fyring. Samlet set bliver det normalt kaldet for ”Den danske arbejdsmarkedsmodel” og rigtig mange andre ikke mindst EU-lande, sukker med længsel efter et lignende system. Men nu er netop nu er den danske model truet af en gryende EU-lovgivning.

EU-modstandere vil sikkert allerede nu begynde at rulle med øjnene, men… Netop EU har været med til at løfte arbejdsmiljølovgivningen ganske betydeligt. De danske arbejdsmiljølovgivning bygger faktisk i stort omfang op EU-direktiver. Så man kan næppe beskylde EU’s tre organer for at ville Europas mange millioner ansatte dem noget ondt. Det er da også netop ved at ville hjælpe, at EU nu har direkte kurs imod at afskaffe den model, der på den ene side har sørget for, at danskerne har vældig gode arbejdsforhold, og på den anden sige sørget for ro på arbejdsmarkedet.

Arbejder som gale men forbliver fattige

Baggrunden er, at der findes millioner af såkaldte ”Working Poor”. Altså mennesker der hver morgen står op til et fuldtidsarbejde, men er så lavtlønnede, at de lever under fattigdomsgrænsen. Alene i vores ellers så rige naboland Tyskland er der over 1 mio medarbejdere, der arbejder under så kummerlige forhold, at det er et problem i EU Kommissionens øjne. EU-Parlamentariker og Socialdemokrat Marianne Vind er enig i, at det er kæmpe problem der skal løses. Men måden EU’s lovgivende organ pønser på, er hun meget uenig i. Hun kalder det for et ”quick fix”, som dog ender med den velkendte kortvarige varme fornemmelse, hvis du tisser i bukserne.

- Metoden lyder jo besnærende. En mindsteløn til alle vil sikre at alle fastansatte får en rimelig løn. Også selv om den vil blive fastsat som 60 procent af den såkaldte medianløn, så det fx i nogle østeuropæiske lande betyde, at mindstelønnen vil komme til at ligge under den mindsteløn de allerede har vedtaget.
- I Tyskland vil EU’s mindsteløn på grund af generelt høje lønninger betyde, at mindstelønnen vil stige med næsten 30 procent, forklarer Marianne Vind. Men hov. Var det ikke netop Tyskland der havde så mange såkaldte ”Working Poor”? Jo, og her er netop problemet. For de er nemlig IKKE fastansat, men enten ansat som en slags vikarer, eller også som såkaldte ”selvstændige” med kun den ene kunde, fx den fabrik de knokler på. Det hele til ekstremt lave betalinger. Dels vil en indførelse af en tvungen mindsteløn ikke hjælpe netop dem, da de ikke er fastansatte, og dels vil en højere mindsteløn faktisk medføre endnu flere… lad os kalde dem for ”løstansatte” med meget lave lønninger. Den slags ansættelsesforhold er man også begyndt at se herhjemme, hos fx cykelbude.

Uanset hvad, så er den danske arbejdsmarkedsmodel ihvert fald truet igennem netop mindstelønnen, da det så ikke er arbejdsgiverne og arbejdstagerne der i gennem deres organisationer fastsætter lønnen mere. Det bekræfter arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.

Den danske beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard (S) mener ligefrem, at det er den direkte vej til at afvikle den danske model. Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet er enigt og uddyber: - Det er selvfølgelig godt, at EU-Kommissionen endelig anerkender det kæmpe problem med voksende ulighed. Men forslaget om at gennemtvinge en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af, siger Villumsen.

Vi har det som adelsmærke at være kritisk, når der er behov for det. Men den her historie er et eksempel på en historie mange burde kende, men som ingen kender til: Nemlig at EU er en massiv bidragsyder når det gælder hjælpe mennesker i nød.

EU hjælper over hele kloden. Endda i konfliktzoner hvor de fleste andre har trukket sig ud. Det er en så ukendt historie, at det næsten virker som en "hemmelighed". Vi tager lytterne med til Yemen, en kæmpe humanitær krise, hvor EU’s ”grå embedsmænd” kæmper en kamp for at hjælpe så mange som muligt.

Når vi nu nævner ”kæmper en kamp” så var det mærkeligt nok netop det vi selv skulle, for at få EU Kommissionen til at give os grønt lys til at deres ansatte måtte fortælle os den her solstrålehistorie. Det tog tre måneder med tonsvis af ansøgninger og hensigtserklæringer, men det er… en helt anden historie.

Nyttige links
Borgerkrig i borgerkrigen truer Yemen
Hvem hjælper ellers i Yemen.
En uderigspolitisk analyse.
Forbes: verdens værste krise.
Saudi-prins har ansvaret.

Hent udsendelsen "En ven i den største nød: EU's hemmelige indsats" her.

De fleste har prøvet at kaste sig ud i noget helt nyt. Begynde på et nyt arbejde. Men hvad nu, hvis det nye arbejde er i et helt andet land? Så man både arbejdsmæssigt men også privat bliver kastet ud i en helt ny verden? En verden fyldt med både politiske faldgruber, ekstremt lange arbejdsdage, og ikke mindst et ansvar, der er kæmpestort. For det job vi her vil fortælle om, har direkte indflydelse på en halv milliard borgeres liv. Det må kunne skræmme de fleste og som du om lidt kan høre, så er det da heller ikke helt let. Hverken det med det store ansvar, eller helt lavpraktisk flytte til et andet land. I den her udsendelse taler vi nemlig med to nybagte EU Parlamentarikere.

Måske husker du endnu, kære lytter, at der faktisk var valg til Europa-Parlamentet inden sommeren. Den 26. maj, for at være helt nøjagtig. Op til valget var der en massiv dækning af de danske politikere der allerede var valgt ind, eller godt kunne tænke sig at blive valgt ind. Så kom valget og kort efter blev vinderne og især taberne omtalt flittigt. Og så blev der stille i medierne. Ikke om EU, men parlamentarikerne og deres arbejde. For én gangs skyld har vi ikke tænkt os at dække de politiske tovtrækkerier i EU, men prøver i stedet at give et billede af, hvordan det i grunden er, at blive valgt ind. Især for de parlamentarikere der af forskellige årsager slet ikke regnede med at blive valgt ind? Hvordan er det pludseligt at begynde som helt ny nede i den store EU-maskine? Hvordan bliver man taget imod? Og hvordan er det at leve i Bruxelles, samtidig med at ens familie, venner og bekendte er i Danmark. Vi vil altså fortælle en… tja… lad os kalde det for… ”en menneskelig historie”.

Medvirkende er Kira Marie Peter-Hansen og Nils Fuglsang. (For en god ordens skyld vil vi lige fastslå, at vi har kontaktet samtlige nybagte MEP'ere, men kun de to her kunne medvirke inden deadline) Hent udsendelsen "Sandheden bag politiker-glansbillede: Langt fra lutter lagkage" her.

Hvis vi spørger dig, om du synes, at det er vigtigt med dyrevelfærd? At dyrene har det godt? At trækfugle ikke bliver udryddet? Ville du så ikke svare JA? Men hvis vi nu spørger dig om i en helt anden boldgade, nemlig om det er godt med lobbyisme i fx EU systemet? Ville du ikke også der svare NEJ. For lobbyisme er vel altid noget skidt? Ik'? Men de to ting kan faktisk godt hænge sammen...

Lobbyisme er et udskældt fænomen. Ikke mindst på grund af en grum sag hvor tobaksindustrien har fået direkte indflydelse på lovgivningsarbejdet i EU’s instanser. Men… er lobby arbejde altid skidt? Her fortæller vi historien om den mere lyse side af medaljen. Hør om, hvordan fx Danmarks Naturfredning, og dyreværnsorganisationer bruger lobbyisme til fx at forbedre dyrevelfærd. Det gælder i øvrigt også mindre foreninger, som fx Dansk Ornitologisk Forening, der kæmper for at beskytte trækfugle. Den organisation er dog langt fra alene. Hør her hvordan landets største organisation bruger lobbyisme for at beskytte dyr. Men hør også om, at selv om det måske lykkedes at forbedre forholdene på papiret, så er EU lovgivning alligevel ikke nogen garanti for, at det faktisk lykkedes i alle EU lande. Dog er det svært at se noget alternativ til EU.
Dyrenenes beskyttelse medvirker i udsendelsen her. Hent udsendelsen "Positivt? EU under indflydelse af naturlobbyer " her.

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED JEAN-CLAUDE JUNCKER!

Velkommen til vores udsendelse hvor vi, som altid, tager et kig i EU’s maskinrum. Denne gang har vi et meget eksklusivt interview med selveste kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Europas mægtigste mand. Vi er det eneste danske medie der nogensinde er lykkedes med at få et interview med personen, som har stået i spidsen for EU siden sidste valgkamp. Han forlader posten til efteråret, og måske er det derfor, at han i interviewet ikke lægger fingrene imellem. Blandt andet får den italienske regering et par ukærlige ord med på vejen. I udsendelsen vil du blandt andet kunne høre Juncker tordne imod italienske ministre, som han kalder for ”løgnere, løgnere og atter løgnere”.

Vi giver også en analyse af selve magtkampen der venter forude, Margrethe Vestagers chancer for at blive EU Kommissionens nye formand, og hvorfor det her EU valg siges at være det vigtigste nogensinde.

Det gælder kampen om magten i EU… Som i den populære serie Game Of Thrones, hvorfra musikken her stammer, så er det meget uoverskueligt at se, hvad fremtiden reelt vil bringe. Hvordan EU vil udvikle sig… hvem der får magten… I den her udsendelse vil vi prøve at samle så mange tråde som muligt. I håb om at give dig et overblik over hvad der er på spil for EU, og for dig. Hvad mener dem, der stiller op til Europaparlamentsvalget? Hvad med formanden for EU kommissionen? Hvordan er det nu, han eller hun bliver valgt? Hvordan hænger det, måske, sammen med Margrethe Vestager? Og var der ikke to andre topposter mere der er på spil? Jo, det er der. Så valget her drejer sig om meget mere end ”bare” at få valgt de rigtige danske EU-politikere. Denne valgkamp til Europa-Parlamentet er den vigtigste i lang tid, har det hedet sig igen og igen i vores tidligere udsendelser. Analysen peger på, at EU er under forandring. Mindst to modsatrettede kræfter er ved at hive i det europæiske samarbejde fra hver sin side. I den ene side hiver alle dem, der synes at EU-samarbejdet skal udvides, mens der meget groft sagt er dem, der mener det modsatte. Men det er ikke kun ”formen” af EU samarbejdet der står på spil. I hele Europa har såkaldte ”populistpartier” længe haft vind i sejlene. Hvis de slår sig sammen, så kan de udgøre en reel magtfaktor i EU’s mest demokratiske maskinrum, nemlig EU Parlamentet. Forsker i populisme Susi Meret fra Aalborg Universitet udtaler i et interview ... Hør mere i udsendelse eller læs teksten/artiklen (9 sider) til udsendelsen her...

Download/podcast udsendelsen "EU's Game of Thrones er begyndt" her.

Links: Reportage om Italiens nye fascister læs den her

I udsendelsen her vil vi prøve at give dig et nogenlunde overblik over den valgkamp, der netop nu er i gang i hele EU. Du vil i løbet af udsendelsen forhåbentligt blive klogere på, hvad de forskellige partier står, eller har stået for.

En ting er dog, hvad et parti står for i Danmark. Men hvad repræsenterer de nede i Bruxelles? Vidste du fx at det Radikale Venstre arbejder i en gruppe med en meget liberal dagsorden i EU Parlamentet? At Dansk Folkeparti har dannet alliance med et parti, hvis medlemmer dyrker selveste Adolf Hitlers bonkammerat Mussolini som en slags helgen? Det er bare nogle af de ting vi i den her udsendelse vil dykke ned i.

Medvirkende i udsendelsen er en sand kavalkade af EU Parlamentarikere, fra Alternativet ude på venstrefløjen og hele vejen over til den modsatte side af den politiske fløj "Overblik: Politik minus valgflæsk" her.

DF's og andre partiers svindel med EU midler

Begynder du at gabe din kæbe af led når du hører ord som ”standardisere”, ”kontroller” og ”EU-udvalg”. Hvad nu hvis vi fortæller den her historie: En lastbil fuld af dyr der står i over en uge på en parkeringsplads i over 30 graders varme. Synes du så stadig det lyder som en historie der ikke siger dig noget? Det er langt fra en enkeltstående hændelse med en dyretransport i stegende hede efterladt på en rasteplads, og det er den slags der skal forhindres. Det er det den her udsendelse/podcast drejer sig om.
Dansk Folkeparti er normalt kendte for deres flygtninge og immigrationspolitik. Og så partiets lunke tilslutning til EU. Men det er langt fra hele historien. I udsendelsen her vil du blandt andet høre om en politisk kamp partiet bestemt mener, at EU kan bruges til.

Europaparlamentarikere arbejder ofte i udvalg, der er bestemt af politikernes egne interesser. I den her udsendelse ser vi på arbejdet i flere af de vigtige udvalg. Men vi begynder med især et udvalg. Det er et udvalg der har set på de forskellige landes kontroller. Det står nemlig noget sløjt til. Det ene land har lavet nul kontroller, et andet land har lavet 10 mio kontroller og har alligevel ikke fundet en eneste overtrædelser. Begge landes indsatser er ikke noget værd. Så der er brug for standardisering…

Det er så her udvalgene kommer ind. Værktøjerne i kampen for bedre dyrevelfærd heder så… ja, du har sikkert gættet det: EU- Standardiseringer og kontroller. Det er netop det en dansk EU Parlamentariker fra DF kæmper for. En politik der i øvrigt følger i sporet på tidligere EU Parlamentariker Dan Jørgensen.

Men som du vil kunne høre i udsendelse, så har også du muligheder for at øge dyrevældfærden. Det kræver så til gengæld blandt andet bedre mærkning. Noget EU bør kræve. I hvert fald hvis man blandt andet spørger EU parlamentariker Jørn Dohrmann.
hør historien "Hvad pokker laver de i de EU-udvalg? " her.

Nyttige links og links :
Læs mere om Jørn Dohrmann

EU er en forkert konstruktion. Så kort kan det siges hvis man spørger Rina Ronja Kari fra Europa-Parlamentet.
Rina Ronja Kari er Europaparlamentariker for folkebevægelsen imod EU. Men hvordan har modstanden imod EU det nu, hvor Storbritanniens udtræden af EU har vist sig at være alt andet end problemfrit? Giver det stadig mening at kæmpe for Danmarks udtrædelse af EU, eller endda nedlæggelse af EU? Og hvordan hænger det det sammen med Rina Ronja’s kamp imod løndumpning, ligeløn over hele Europa, større inddragelse af borgerne i de politiske processer og ikke mindst et stort ønske om en bedre klimapolitik?

Det hænger fint sammen, fortæller Rina Ronja Kari, som grundlæggende mener, at EU ikke værd til at rede. ”Alt for meget ensretning, for tungt og ueffektivt”, lyder nogle af Rina Ronja Karis’ argumenter. De argumenter er hørt før. Faktisk er det svært at finde en eneste politiker der fx ikke klager over EU’s langsommelighed. Men mens fx socialdemokratiske Christel Schaldemose både har en hvis forståelse for hvorfor EU er tung at danse med, og samtidig mener, at det kan ændre på sigt, så har Folkebevægelsen imod EU ingen forhåbninger. EU samarbejdet kan ikke bruges.

Modsat mange andre partier i EU der imod det europæiske samarbejde, så er ”Folkebevægelsen imod EU” faktisk for et internationalt samarbejde. Altså ja tak til samarbejde på tværs af grænser, men bare ikke EU. Et af de organisationer partiet ser styrket er Europarådet, som især arbejder med menneskerettigheder.

Men i Europa-Parlamentet er folkepartiet langt fra ene om sin kritik og modstand imod EU. Herhjemme er Enhedslisten også kendt for sin kamp imod EU. Dansk Folkeparti er også kritisk. Så hvori ligger forskellen mellem partiernes holdninger og politik når det gælder EU?

Ifølge de seneste målinger, som altid skal tages med en hel spand fuld af salt, står partiet faktisk til at komme ind.

Vi graver lidt i argumenterne bag det eneste parti, der ligefrem har EU modstanden som sit hovedmål. Vi spørger også til konkrete resultater og får et lidt overraskende svar. Hør om resultater og hvordan det hænger sammen med ansatte i togbranchen kan du høre i udsendelsen her: "Folkebevægelse: Ja tak til internationalt samarbejde, men nej til EU " her.

Nyttige links og links :
Folkebevægelsen imod EU's hjemmeside
Europa-Parlamentets side om Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Vestre og Rina Ronja Kari

Et grønnere, et friere og et stærkere Europa. Sidst nævnte hænger sammen med både Putin og Donald Trump. Men også for at kunne dæmme op for både flygtningekriser, og grænseoverskridende kriminalitet.
Et stærkere EU kræver også, at alle medlemslande lever op til de grundlæggende værdier. Det lyder alt sammen fint, men hvad kan EU Parlamentet egentlig gøre imod et Polen, som ikke overholder de mest grundlæggende frihedsrettigheder? Det spørger vi Morten Helveg Petersen om. Han sidder i EU Parlamentet for Det Radikale Venstre i en stor liberal gruppe, hvor Venstres medlemmer i øvrigt også sider.

Vi spørger til konkrete resultater. Hvordan det hænger samme med grøn omstilling, gasledninger og storpolitik i forhold til Putin kan du blandt andet høre om i den her udsendelse. Du vil også kunne høre om noget så tørt, som et bygnings direktiv. Inden du gaber kæberne af led, så skal du dog lige svare på det her: Synes du det er en god ide med en CO2 besparelse på op til 40 procent? Hvis svaret er ja, så er det måske alligevel ikke så kedeligt et emne. Netop bygningsdirektivet er et godt eksempel på et bredt samarbejde, hvor konservative Bendt Bendtsen stod i spidsen og arbejdede tæt sammen med fx radikale Morten Helveg Petersen.

Når vi er ved samarbejde på tværs, så er det måske mindre kendt for de fleste, at politikerne fra Det Radikale Venstre faktisk sidder i samme gruppe, som Venstre, nemlig den liberale ALDE gruppe. Her sidder blandt andet Morten Løkkegaard. Hvordan radikale politikere kan side i en liberal gruppe i stedet for fx en grøn gruppe, spørger vi også om. Vi er nemlig ikke de eneste der undrer sig, men der er ifølge Morten Helveg Petersen en god grund. Hør forklaringen i udsendelsen her, hvor der også er plads til lidt godmodig politisk drilleri.

Hør udsendelsen "De radikale vil have et grønnere, stærkere og friere EU" her.

Nyttige links og links :
Morten Helveg Petersens profilside hos de radiokale
- Officiel EU-side om Morten Helveg Petersen
Altingets side hvor du kan læse mere om kandidaten

Konservativ spidskandidat Pernille Weiss vil kæmpe for klima, erhvervslivet og bedre immigrationspolitik
Hvordan hænger sommerfugle i maven, en sammenligning med graviditet og en arbejdsdag uden løn på 12 til 15 timer sammen med valgkampen til EU Parlamentet? Ja, det er noget af det, du i denne udsendelse kan høre.

Klima er det vigtigste emne til den kommende valgkamp, for her står det ifølge Pernille Weiss (K) helt galt til. Men det er også vigtigt at forhindre at flere flygtninge og immigranter dør i middelhavet. Værktøjet til både klimaet og immigrationsproblemer er blandt andet handel. Det gælder om at sikre gode sikre jobs, som er grønne, og så skal vi i Danmark være en god rollemodel.

Men Pernille Weiss vil også kendes på konservative værdi-dyder: Ordentlighed, ærlighed og så lidt af en overraskelse: fakta. Den konservative politiker vil være kendt for det modsatte end ”fakta resistenthed”. Det Konservatives Gruppe i EU Parlamentet er EPP-gruppen, og den er normalt ikke kendt for at være ”klimavenlig”, men mest fokuseret på at hjælpe industrier… Men Pernille Weiss kalder det ”en myte”, at EPP er den mest ”bagstræberiske” gruppe, når det kommer til grøn omstilling. Ifølge Pernille så kan man ikke klandre politikere for at være ansvarlige. Som ansvarlig politiker bliver man nødt til at stille spørgsmål som, er der arbejdspladser nok, er der energi nok af den grønne slags, hvis vi lukker ned for de sorte kilder.

I udsendelsen sender hun også en bredside imod Liberal Alliance, som netop er fakta resistente og fx hævder, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte, og at ”naturen ordner det hele”. Det Konservative Folkeparti er det eneste parti der sidder med i EPP gruppen, som er den største og mest magtfulde gruppe i EU. Ifølge de konservative er det derfor meget vigtigt, at der er et dansk medlem med i gruppen.
”Her kan vi som danskere fortælle de andre i den store kristendemokratiske gruppe, at ingen behøver at være nervøse for den grønne omstilling. Danmark er nemlig et godt eksempel på det”, forklarer Pernille Weiss. Et af værktøjer er ifølge hende CO2 bindende budgetter.

De konservative er dog langt fra ene om, at ville profilere sig på en grøn dagsorden. Men hvad er reelt forskellen på de værktøjer, som de forskellige partier vil anvende? Det har Pernille Weiss et bud på. Hør også om et frugtbart samarbejde i EU mellem de konservative og socialdemokraterne. Fordi de har værdimæssigt mere til fælles, end mange måske er klare over.

Hør udsendelsen "Klima, og flytninge? Værktøjet er, blandt andet, handel" her.

Nyttige links og links :
Pernille Weiss's hjemmeside
- Officiel EU-side om den Kristendemokratiske gruppe

Handelsportalen Wish er én af danskerne favoritter. Selv om både Forbrugerrådet og en del omtaler i medier har advaret imod portalen i stærke vendinger. Mange bliver nemlig snydt så vandet det driver, og har ingen muligheder for at klage, eller få pengene igen. Også selv om fx varen aldrig er nået frem. Men hvad er sammenhængen mellem EU, den amerikanske handelsportal Wish, klima, miljø og storpolitik overfor Kina? Det er noget af det, du kan høre om i den her udsendelse.
- Arbejder man i Danmark, så skal det være til dansk løn. Også selv om du kommer fra Polen. Og så er der alt for mange skadelige stoffer i vores mademballage, i tøj og mange andre steder. Det skal der gøres noget ved, lyder det fra EU parlamentariker Christel Schaldemose (A).

- Jeg kæmper en benhård kamp i EU for at få gjort noget ved sagerne, fastslår hun.
Hun er efter eget udsagn ”varm tilhænger af EU”, og forklarer:
- Havde vi ikke det samarbejde, så var vi nødt til at opfinde det på ny.
Så er det slået fast. Men… ville samarbejdet se ud som det gør nu, hvis det skulle opfindes på ny?

- Nej, nok ikke, lyder svaret.
- Det er et tungt system, og jeg tror, at det vi kunne have gjort tingene mere enkelt. Og så er der spørgsmålet om miljøet, for forureningen stopper jo ikke lige ved grænsen. Og så er der social dumpning, klima og en række andre ting.
At EU er længe om at få en lovgivning igennem, er der ingen tvivl om. Fx så husker du måske ”Dieselgate” hvor bilproducenter havde snydt med tallene, så deres biler så mindre forurenede ud, end de i virkeligheden var og er. Skandalen brød løs i 2015 og først i 2020 træder EU lovgivningen i kraft, som kan forhindre at bilindustrien kan i at snyde med tallene. Så selv om Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet nok er varm tilhænger af EU samarbejdet, så kan hun sagtens se steder, hvor EU samarbejdet bør gøres bedre. Men har Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU så ikke en pointe, når hun siger, at EU skal rives ned for sidenhen at bygges op igen mere effektivt?
- Nej, lyder det fra den socialdemokratiske EU-parlamentariker.
For det ville tage mange år, og hvad vil der ske i de år? Det ville være katastrofalt, lyder vurderingen. Ikke mindst i lyset af truslen fra klimaforandringerne, som kræver handling nu og her. - Desuden skal vi huske på, hvad samarbejdet har betydet. Der har været en meget, meget stabil udvikling i Europa, vi har haft og har stadig fred, og det er høj grad EU’s fortjeneste.

Hør udsendelsen "Er EU langt bedre end sit rygte?" her.

Nyttige links og links brugt i researchen:
Christel Schaldemose's hjemmeside
- Officiel EU-side om den danske poliker
Artikel i Politiken om Wish, der er populær på trods af manglende forbrugerbeskyttelse
Forbrugerrådet er rystet over Wish, men danske kunder er ligeglade

Ved du hvilke politiske emner der optager danskerne aller mest? Lige nu, og til et kommende EU Parlamentsvalg? Og hvordan er det med de andre lande i EU? De har vel helt andre interesser, ik'? Måske bliver du overrasket når du hører svaret...
Mellem torsdag den 23. og søndag den 26. maj får alle EU borgere nemlig mulighed for at komme til stemmeurnerne og stemme til Europaparlamentsvalg. I Danmark er datoen sat til søndag den 26. maj.
Vi har sat os for, at levere lidt andre historier om det kommende EU-valg, end du kan høre i andre medier. Derfor har vi besøgt et valgmøde, som alligevel ikke er et klassisk valgmøde med politikere der hver især debatterer. Dem der afholdt mødet må nemlig ikke lufte nogen politiske holdninger. Til gengæld har de en opfordring til dig, kære lytter. Hvad den går ud på kan du høre i vores udsendelse ”En del af noget større: stem for pokker!”

Hør udsendelsen her.

Nyttige links og links brugt i researchen:
- Hjemmesiden bag kampagnen: "Denne gang stemmer jeg
- Officielt site om EU valg
- Overblik over de danske politikere i EU Parlamentet
- Se og sammenlign EU parlamentsvalg med andre valg (fx kommunalvalg)
- Læs om hvor mange EU borgere der stemte til sidste valg i 2014
- "Euractiv". Et elektronisk nyhedssite der kun dækker EU-sager
- Et andet nyhedssite, "EU Observer", graver ofte ubekvemme sager op
- Sitet "Altinget" har et EU magasin, som du kan finde her
- "Euranet-Plus". Et radiosamarbejde på tværs af EU's radioer som dækker EU

I denne uge ser vi på EU’s indsats på det grønne område. Vi spørger, hvad miljø, energi og industri har med hinanden at gøre? Hvad er EU’s planer for en mere grøn energiproduktion?
Desuden ser vi lidt nærmere på EU’s kamp for at holde den demokratiske fane højt i europæisk samarbejde, der mere og mere bærer præg af en lille håndfulde medlemslande, der ikke engang lever op til de mest basale rettigheder, som fx pressefrihed. Vi spørger hvad EU egentlig kan gøre. Til det formål har vi blandt andet talt med EU-parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen fra det radikale Venstre.

Hør udsendelsen her.

Brexit. Der er talt meget om, hvad der sker i Storbritannien. Vi har set og hørt højlydte buhråb, og klapsalver i det engelske parlament. Underholdende. Uden tvivl. Og så har du sikkert set og hørt både statsministeren og andre ministre tale om de hårde forhandlinger. Men har du hørt navnet Michel Barnier? Nej? Det er ellers ham der på vegne af EU leder forhandlingerne med briterne. Vi bringer her blandt andet et MEGET eksklusivt interview med netop EU's topdiplomat og chefforhandler.

Michel Barnier er dog langt fra den eneste vi har talt med i den her udsendelse. Hør også professor Ole Helmersen fra CBS give en analyse af Brexit forhandlingernes vanskeligheder, samt flere danske EU Parlamentarikere forklare, hvorfor Brexit er særdeles vigtigt for de danske arbejdspladser og vores lands økonomi.

Hør en tidligere udsendelse "Er Brexit EU skeptikernes mareridt?" her.
Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Kort nyhed Vi kan i denne uge fortælle at Socialdemokraterne og Venstre ville få flest stemmer, og Dansk Folkeparti ville gå væsentlig tilbage, hvis der var valg til Europa-Parlamentet i dag. Det viser en ny repræsentativ måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA.
Venstre vil grundet valgforbund med Liberal Alliance og De Konservative høste fire mandater, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står til tre. De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet kommer ikke ind.

Netop de konservative blev også ved sidste parlamentsvalg spået at ryge ud af EU Parlamentet, men kom alligevel ind. Men fordi stemmeslugeren Bendt Bendtsen ikke stiller op med har partiet byttet den tidligere minister ud med den noget mindre kendte konservative politiker Pernille Weiss.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.
Hør udsendelsen her.

Analyse og kommentar
I udsendelse/podcast vil vi følge op på en sag vi tidligere har berettet om. Nemlig at udenlandsk arbejdskraft snart kan få dagpenge efter kun at have arbejdet i Danmark en enkelt dag. Det blev kaldet en bombe under vores dagpenge, og den ”bombe” er der netop blevet stemt om i Parlamentet.

Nu er det danske dagpenge for alvor truet. Så kort kan det fortælles. Men ikke bare dagpengesystemet, for som du om lidt kan høre, så truslen imod hele vores velfærdssystem ifølge flere EU-parlamentarikere nu virkelig kommet endnu tættere på.

I en tidligere udsendelse advarede flere EU Parlamentarikere imod en ændring i et direktiv. De havde alle håbet på, at det ville lykkedes dem at få ændret EU Parlamentets beskæftigelsesudvalgs beslutning ved at få hele parlamentet til at stemme om det. Men det lykkedes ikke, og nu kan EU Kommissionen forsætte med at lave det direktiv, som kan være intet mindre end en bombe under vores dagpengesystem. Det er i hvert fald hvad socialdemokratiske Christel Schaldemose kalder det: en bombe.
Hun er skam ikke det eneste medlem af EU Parlamentet der mener det. Venstres Morten Løkkegaard kalder det i Berlingske ligefrem en trussel imod den danske velfærdsmodel. Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Imod EU forklarer overfor os, at hun havde frygtet, at det ville ende på den her måde. Men hun havde dog håbet et bedre udfald, for også hun er bange for, at det danske dagpengesystem ikke kan bevares, som det er nu.

Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage for at finde ud af, hvad det egentlig er parlamentet har vedtaget, der truer det danske velfærdssamfund så meget. Sagen tog sin begyndelse i juni, da Danmark og en række andre lande tabte sagen i Ministerrådet for at få ændre direktiv 883. Det er et direktiv der skal sikre, at man som EU-borger kan arbejde i et andet EU land og stadig have ret til sociale ydelser. Beskæftigelsesministeren sagde dengang, citat: Nu har vi tabt 1. halvleg. Ministeren mente dengang, at det nok skulle gå bedre, når sagen kom i EU Parlamentets Beskæftigelsesudvalg. Men også her tabte Danmark igen. Og så gik en del af de danske parlamentarikere i gang med at samle underskrifter for at sagen kunne komme til afstemning i hele parlamentet. Det lykkedes faktisk efter en meget stor indsats. Men, som allerede nævnt, forgæves. 287 parlamentarikere kunne godt få øje på det danske problem, mens 345 stemte for at gå videre med direktivet. Flertallet bestemmer, som bekendt, og nu har EU Kommissionen mandat til at gå videre med at udarbejde lovteksten.
I fremtiden betyder det så, at en udenlandsk medarbejder kun behøver at være i Danmark i ganske kort tid for at få fuld dagpenge ret. Medarbejderen kan endda få dagpengene med hjem til sit hjemland. ”jamen, hvad med det der med at arbejde et helt år osv for at få dagpenge”, tænker du måske.
Jo, det er skam stadig det samme for de udlændinge der fremover arbejder i Danmark. Men de behøvede ikke at have optjent et års arbejde herhjemme, men bare et eller andet sted i EU. Så er vi fremme ved de danske a-kasser mareridt, for mens vi herhjemme har et ret vandtæt edb system som sikrer, at al det arbejde vi udfører dels bliver registreret i A-kassernes såkaldte ”time bank”, samt at det krydstjekkes med vores skattebetaling, så findes der ikke tilsvarende systemer i udlandet. Så hvordan skal A-kasserne sikre sig imod at kronisk arbejdsløse Hr. Schultz fra Tyskland fx ikke bare har fået sin nabo, der måske har en kiosk, til at underskrive at Hr. Schultz har arbejdet hos ham i et år, selv om det på ingen måde passer? Hvordan kan a-kasserne undgå svindel?

Dagpengefabrikker:Nu kunne man hævde, at svindlere har der altid fandtes, og det altid vil være svært at dæmme op for dem. Men de danske fagbevægelser med 3F i spidsen er især bange for løntrykkeri. I fagbevægelsen kan man godt forstille sig et scenarie, hvor arbejdsgivere lokker fx Polsk arbejdskraft til landet og får dem til at arbejde til meget lave lønninger. Det kender vi dog i forvejen, men nu kan det blive til endnu lavere lønninger. Simpelthen fordi arbejdsgiverne så kan sige, arbejd for os for en latterlig lav løn, men indkasser til gengæld en høj dansk dagpengesats når jobbet er udført. Derfor frygter Verner Sand Kirk, som er direktør i Dansk A-kasser, at det nye direktiv vil føre til såkaldte dagpengefabrikker. Han mener at det her kan være med til at ødelægge det danske dagpengesystem. Også Dorte Sindberg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet mener, at de danske dagpenge er under pres. Hun tror dog ikke helt på busser fyldte med bulgarer og polakker der kommer til landet, bare for at udnytte systemet.

Om systemet nu virkelig vil blive misbrugt så massivt, som nogen frygter, kan vi ikke vide. En helt anden sag er, hvor mange konkrete sager i pressen om svindel eller lignende politikerne selv kan klare, inden de selv afliver det danske dagpengesystem og dermed den kendte danske velfærdsmodel. Det sidste spørgsmål er så, hvordan det nogensinde kunne komme så vidt? Mere om det i vores udsendelse:
Relevante links:

• Se og læs hvordan EU kommissionen arbejder
• Berlingske artikel om at HELE vælfærdssystemet er truet
• DR.dk : Læs om hvor små sager der engang imellem får drastiske ændringer i vores velfærdssystem

De sidste to EU parlamentsvalg vandt EU skeptiske partier stort på deres modstand imod det fælles europæiske projekt. Men hvordan nu hvor brexit er rykket nærmere? Er EU modstanden ikke svækket nu, hvor det britiske eksempel har vist, dels hvad en udtrædelse betyder, men også hvor svært en skilsmisse er? Står fx de EU skeptiske partier ikke svækket nu, hvor britterner trækker deres kritiske parlamentarikere ud af parlamentet og efterlader stolene til andre landes parlamentarikere efter et kommende nyvalg? Og skræmmer eksemplet ikke andre for at gøre det samme? Hvad med modstanden herhjemme?

EU har for briterne vist sig at være en særdeles hård at forhandle med. Så hvad betyder det for de EU skeptiske partier, at mange europæere nu har opdaget, at ingen kan forlade EU i et snuptag? At det endda kan blive særdeles dyrt for selv et stærkt land som Storbritannien. I de tidligere to valg til Europaparlamentet har EU kritiske partier høstet særdeles mange stemmer. Men vil de fortsætte den kurs, nu hvor Brexit har vist sig noget nær et mareridt for briterne? Vi har spurgt et medlem af EU Parlamentet om hans udlægning af brexit, og hvordan det stiller EU skeptikerne eller kritikerne, som han selv er en del af. Hvem han er, og hvad han svarede kan du høre vores udsendelse som kommer her.

Hør udsendelsen her.

Interview 25min
Normalt bringer de danske EU parlamentarikere den danske politiske dagsorden med sig ned til EU. Det er i hvert fald hvad de normalt lover under valgkampene. Men nu melder en ny politisk spiller sig på banen. Det er Alternativets Rasmus Nordqvist. Han vil stille op til det kommende EU valg i maj 2019 på en fælles europæisk platform. Altså hvor udgangspunktet ikke er Danmark, men hele EU. For mange af de problemer EU i øjeblikket kæmper med, kræver fælles svar. Skal de problemer løses, så er det ifølge Alternativet nødvendigt, at landene ikke ser egoistiske på deres egne ønsker og behov mere, men i stedet ser sig som en del af et fællesskab.

Så vidt så godt. Men de fleste EU parlamentarikere kæmper reelt set for en fælles EU dagsorden. De er alle del af én af de mange politiske organisationer og fraktioner i EU Parlamentet. Så er der reelt forskel mellem Alternativets og de andre partiers politik?

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

magasin 30min
I denne udsendelse ser vi på en trussel imod selve vores kendte dagpengesystem. Et nyt direktiv åbner nemlig for, at en eu-borger kun skal arbejde få dage i Danmark, for at kunne få danske dagpenge med sig hjem. Hvor lang tid, er endnu ikke fastlagt. EU Parlamentet mener 1. dag, mens kommissionen har foreslået en måned. For at forstå den historie, har vi talt med en del danske EU parlamentarikere, der alle erkender, at sagen er alvorligt. Men ikke kun parlamentarikere. Verner Sand Kirk, som er direktør i Dansk A-kasser frygter, at det nye direktiv vil føre til såkaldte dagpengefabrikker. Han mener at det her kan være med til at ødelægge det danske dagpengesystem. Også Dorte Sindberg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet mener, at de danske dagpenge er under pres. Hun tror dog ikke helt på busser fyldte med bulgarer og polakker der kommer til landet, bare for at udnytte systemet.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU ser det her som en kæmpe fare imod den ellers så roste danske arbejdsmarkedsmodel.

Som du i vores udsendelse kan høre, så er der måske også løsninger. Fx foreslår Morten Løkkegaard fra Venstre et ret kompliceret indekseringssystem, mens de konservatives spidskandidat ikke vil udelukke, at den her sag kan ende med at Danmark hiver EU for … ja, EU-domstolen. Socialdemokratiets Ole Christensen arbejder på højtryk for at forklare de andre parlamentsmedlemmer om det særlige danske dagpengesystem, og hvorfor det her vil blive udnyttet af skruppelløse både arbejdsgivere men også arbejdstagere. Den kamp står Ole Christensen, som du kan høre i udsendelsen her, bestemt ikke alene med. Men nu lige til lidt forhistorie.

Sagen tog sin begyndelse i juni, da Danmark og en række andre lande tabte sagen i Ministerrådet for at få ændre direktiv 883. Det er et direktiv der skal sikre, at man som EU-borger kan arbejde i et andet EU land og stadig have ret til sociale ydelser. Beskæftigelsesministeren sagde dengang, citat: Nu har vi tabt 1. halvleg. Ministeren mente dengang, at det nok skulle gå bedre, når sagen kom i EU Parlamentets Beskæftigelsesudvalg. Men også her tabte Danmark igen. Uden at komme ind på for mange teknikaliteter, så var det faktisk 3. gang Danmark tabte, hvis man regner EU Kommissionen forslag med som et tabt slag, som man nok burde. I processen inden Kommissionen kommer med et forslag er der nemlig muligheder for at lave indsigelser. Alt det og meget mere kan du høre i vores udsendelse her:

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

magasin 30min
EU er i modvind, heder det sig ofte. Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft har tidligere udtalt, at det er et grundvilkår for EU. Altså at EU altid har kæmpet i modvind. Ud over at EU som institution ofte bliver kritiseret, så bliver det ofte beskyldt for ikke at være folkeligt nok. Men passer det? Passer det, at EU’s mange agendaer ikke rager danskerne en høstblomst? Passer det også, at især de unge ikke kan se noget som helst i det store europæiske samarbejde?

Vi har sat os for at efterprøve især den sidste påstand. I den her udsendelse tager vi til Bruxelles for at tale med EU Kommissær Margrethe Vestager om EU’s problemer, for så vende snuden imod Ålborg. Her mødte vi ikke bare kendte politikere som Marianne Jelveg, Lisbeth Bech Poulsen fra SF, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Nej, vi mødte en bevægelse med projektleder Søren Warthoe spidsen, der drager ud til de unge for at fortælle om EU , og så mødte vi især… ja, de unge selv. Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

magasin/interview 50min
I denne uge har vi inviteret De Konservatives spidskandidat til Europa Parlamentet Pernille Weiss i studiet. Men vi begynder lige et andet sted.
Pacemakere, kunstige hofter og underlivsnet. Tusindvis af danske patienter får hvert år nyt medicinsk udstyr, som skal hjælpe dem til et bedre liv. Men meget af udstyret er ikke testet på patienter på forhånd. Og mange patienter kommer alvorligt til skade. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det har en chokerende DR-dokumentar netop afsløret.

Så er vi fremme ved vores gæst igen. Pernille Weiss mener nemlig, at netop den sag er et godt eksempel på hvor EU kan gøre en stor forskel. Hun har blandt andet en uddannelse som sygeplejerske og netop sundhedsområdet ligger hende meget på sindet.

Men hvem er hun? Og på hvilke områder mener hun at EU reelt gavner den danske befolkning. Et portræt af Det Konservative Folkepartis spidskandidat, som efter planen skal efterfølge eu parlamentariker og tidligere minister Bendt Bendtsen, som nu efter en lang karriere nu takker af.
Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

magasin/interview 36min
Prøv at forestille dig to køretøjer på en mørk og smal landevej der drøner imod hinanden. Det ene køretøj er en tung, gammel Mercedes lastbil, mens den anden er en noget medtaget Fiat. Begge førere håber på, at den anden vil vige pladsen. Kan du se billedet for dig? Det er er faktisk et godt billede på, hvad der er ved at ske netop nu.
I denne uge skal vi nemlig se på en trussel, kun få har omtalt. Det på trods af at den har potentiale for både en ny finansiel krise, eller at ændre EU’s strenge økonomiske kurs. Det her er indviklet stof, som tager udgangspunkt i Italien. Du har dog muligvis hørt i en af vores tidligere udsendelser, at netop Italien bekymrer mange i, og udenfor EU-systemet. Den britiske parlamentariker Andrew Lewer udtaler til os, at han er bange for a både eurosamarbejde og EU vil kollapse på grund af Italiens økonomi. Det er faktisk derfor han i sidste ende blev tilhænger af Brexit. Men derom lige om lidt.

Først lidt grundlæggende økonomisk viden. Ifølge de gængse teorier så straffer kapitalmarkederne lande med for høj gæld benhårdt med et stigende rentepres. Det betyder altså at lånene et land normalt har, bliver dyrere. Det skulle så ifølge teorien blandt andet medføre at de straffede lande gennemfører arbejdsmarkedsreformer og skærer i velfærden.
Et er teori, noget andet er praksis. For teorien mangler at tage højde for mindst én ting: Noget der heder demokrati. Vælgerne sætter politikere på porten hvis de ikke bryder sig om den politik de står for. Så der er grænser for, hvad politikere kan få gennemført af upopulære reformer.

Og så er vi fremme ved Italien igen, hvor en ny regering ikke har tænkt sig at følge EU Kommissionens opfordringer om besparelser. I Italiens øjne, har sparepolitikken kun gjort tingene værre. Som du om lidt kan høre, så er Italien langt fra ene om den betragtning.

For at fortælle os hvordan det hele hænger sammen, så har vi blandt andre talt med Mads Meter Klindt, som er lektor og ph.d. på institut for Statskundskab på Ålborg Universitet.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Interview/magasin 30min Mens vi hører om lastbilchauffører der lever under slavelignende forholdt, så har EU Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg netop haft møde. Resultatet af det møde fik EU Parlamentariker fra Folkebevægelsen imod EU til at fare i blækhuset. På et opslag på Rina Ronja Kari’s Facebook Profil råbte hun vagt i gevær. Ifølge hende betyder den aftale EU Parlamentet nu er ved lave, at en dansk overenskomst i sidste ende vil kunne blive erklæret ulovligt i EU systemet. Altså et angreb på den ellers så roste danske model. Det lyder måske både tørt og teknisk, men på godt dansk betyder den model blandt andet, at ingen herhjemme arbejder til reelle sultelønninger, som millioner fx gør i Tyskland, og at vi kan få dagpenge, hvis vi skulle blive fyret.

EU Parlamentariker Ole Christensen fra Socialdemokratiet er ikke enig. Han mener ikke, at den danske model er under angreb. Nej, han mener ligefrem at der rigtig gode takter i de nye aftaler. I hvert fald for de mange millioner af arbejdere i EU, der år efter år hutler sig fra et løst arbejde til det næste. Uden kontrakter eller nogen former for rettigheder. Hvad der så konkret ligger i aftalen ser vi nærmere på i den her udsendelse, hvor vi har talt med netop Ole Christensen. Udsendelsen er støttet af Europa Nævnet.

Hør udsendelsen her.

Interview/magasin 37min Du kender dem godt. Knitreposerne. Du får dem udleveret gratis i fx supermarkederne, når du køber alt fra grøntsager til et par nye underbukser. At plastik forurener er de fleste nok klare over. At der skal olie til at producere dem, er nok heller ikke ukendt for de fleste. Men hvad du måske ikke er klar over er, at det er reelt et rigtigt stort miljøproblem med eengangs-poserne, eller knitre poser, som andre kalder dem. EU Kommissionen var i hvert fald ikke klar over det, da en dansk EU Parlamentariker stort set alene kaldte til kamp imod dem. Faktisk så blev der grinet hånligt af forslaget, og det var i Kommissionens og ministerrådets øjne et tydeligt eksempel på, at EU Parlamentet ville blande sig endda i meget små sager.

Småting, javel ja.

Lad os lige få nogle tal på bordet. I 2017 steg det globale forbrug af engangs plast til hele 348 millioner tons. EU alene står for 64,4 millioner tons. Et tal så stort, at det er svært at forestille sig. Men det svarer til samme vægt som 487.000 damplokomotiver vejer til sammen. Eller knap 800 store tankskibe. Så det er ikke et lille problem, for en stor del af plastikposerne risikerer at ende op i naturen. Da omfanget gik op for ikke mindst EU Kommissionens næstformand Frans Timmermans vendte han rundt på en tallerken og kommissionen er nu klar til at gøre noget ved den omfattende plastikforureningen. Vi har talt med den EU politiker, der i sin tid blæste til kamp imod netop én gangs plast på trods af de hånlige smil. Hør et interview med SF's Margrethe Auken tale om ikke bare plastikforureningen, men også drab på journalister, Dublinkonventionen og hvordan kloakvand bliver brugt som våben i vel snart verdens ældste stridsområde.

Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Kort nyhed Jens Rohde mener, at EU nu kan vælge: Enten er RIGTIG union, eller også så vil EU erodere væk. Sådan siger den tidligere venstremand og nuværende Radikale EU Parlamentsmedlem.

Har udtaler blandt andet:
”Europa har brug for en helt anden fælles politisk styrke, hvis vi i en verden med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, skal kunne genskabe tryghed, solidaritet og tro på fremtiden i en europæisk retsorden for de europæiske borgere. Hvis vi skal løse den opgave, må vi efter Brexit først og fremmest finde vejen til at genskabe en intern magtbalance i Europa for at sikre, at vi ikke eksporterer vores interne problemer til hinanden. Dernæst giver det britiske farvel en kærkommen chance for at bygge en mere solidarisk union på arbejdsmarkedet”. Sådan udtaler altså Jens Rhode, som sider i EU parlamentet i den liberale gruppe kaldet ALDE for de Radikale Venstre.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.

Hør udsendelsen her.

Interview/magasin Når vi nu stiller havemøblerne ind i skurene igen, og tilsvarende stiller urene tilbage til vintertid, så er de måske sidste gang det sker. Ikke det med havemøblerne, men det med at stille urerne tilbage. Det er nemlig EU Kommissionen der står bag et forslag om, at afskaffe det årlige skift mellem vinter- og sommertid. EU Kommissionen har endda spurgt sine borger om. Flere millioner har svaret, og de fleste af dem vil gerne afskaffe skiftet.

Der er dog en hage ved EU Kommissionens ide. Det er nemlig ifølge forslaget op til medlemslandene selv, om de så i givet fald vil gå over til permanent vinter eller sommertid. Det kan altså betyde, at hvis fx Tyskland beslutter sig til at indføre sommertid hele året rundt, og vi Danmark beholder vintertiden, så skal vi stille klokken en time frem, hvis vi kører over grænsen til Tyskland.

Vi har spurgt Socialdemokratiets EU Parlamentariker Christel Schaldemose hvor gennemtænkt den ide er. Men det er nu ikke det eneste hun har beskæftiget sig med. Hør blandt andet også om en mere grøn fremtid for EU, og mindre svindel med målingerne på bilernes udledning, når vi giver et glimt fra EU’s demokratiske maskinrum.
Hør udsendelsen her.

Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Kort nyhed Dansk Folkepartiets mand i EU Parlamentet Anders Vistisen er igen ude med riven imod EU. I hans øjne går hele Brexit forhandlingerne ud på at straffe briterne så meget som muligt. Ifølge hans udtalelser, så er det ekstra betænkeligt, da briterne jo traf et demokratisk valg.
Han hænger især Danmark ud, og kalder det for kujonagtig, at Danmark med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke har støttet vores naboer i deres kamp for at løsrive sig fra EU bedre.

Sådan siger altså Anders Vistisen, som i øvrigt på Altingets hjemmeside forklarer, at han gerne ser hele EU Parlamentet nedlagt. Altså det parlament han selv arbejder i.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og har fået en håndsrækning Europanævnet.

Hør udsendelsen her.

Interview/magasin I den her udsendelse har vi ifølge EU både godt nyt for klimaet, erhvervslivet og for EU's mange arbejdsløse. Bannerføreren af den gode nyhed er den danske konservative politiker Bendt Bendtsen, som det er lykkedes at samle næsten hele EU parlamentet bag et nyt direktiv, som gerne skulle resultere i mindre CO2 udledning. En ganske fornem bedrift i et parlament, som ofte er mere uenig end enig. Men det vender vi tilbage til. Spørgsmålet er bare, om EU’s direktiv, der heder ”Ren Energi for alle Europæere”, er vidtrækkende nok, bliver hurtigt nok indført, og i øvrigt også bliver håndhævet. Altså om det er andet end flotte hensigtserklæringer på et stykke papir.Inden vi borer lidt i det, så tager vi dog lige en afstikker fra Bruxelles til København

Forleden på et åbent møde i Folketinget var tre forskere og topfolk fra erhvervslivet inviteret. Omdrejningspunktet var et ønske om at få Danmark til at udlede meget mindre CO2. Et ønske som virksomheder som Grundfoss, Danfoss, Rockwool, Velux, Vestas og mange andre industrier der lever af grøn teknologier naturligvis er enige i. Dermed også sagt, at den her historie drejer sig ikke kun om CO2 kvoter, men i høj grad også om arbejdspladser og økonomi.

Forskerne kunne enstemmigt fortælle politikerne, at det kræver en meget større indsats hvis vi skal forhindre at klimaforandringer bliver så voldsomme, at det vil få uoverskuelige konsekvenser. Der skal handles meget hurtigt, sagde forskerne. Og indsatsen skal være international. Netop på det sidste punkt er så som nævnt godt nyt. EU-parlamentet har netop vedtaget et ud af 8 initiativer der skal nedbringe CO2 udslippet.
her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Kort nyhed Den fængslede ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov er dette års vinder af Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed. Hans kusine og advokat tog imod prisen under plenarsamlingen i Strasbourg forleden.
Parlamentets formand forklarede under en højtidelighed hvorfor det netop var ham, der skulle modtage prisen: "Vi tildeler prisen til Oleg Sentsov, der er idømt 20 års fængsel for sin fredelige protest mod den ulovlige besættelse. Parlamentet står i første række for at forsvare personer, der kæmper for frihed. Oleg Sentsov har vist mod og via sin sultestrejke har han fortsat sin kamp. Vi ønsker omgående løsladelse af ham og andre politiske fanger i Rusland," sagde Parlamentets formand Antonio Tajani under prisuddelingen.
På grund af fængslingen kunne Oleg Sentsov heller ikke selv være til stede under prisoverrækkelsen. Og derfor tog hans kusine Natalya Kaplan og advokat Dmitriy Dinze imod prisen ved ceremonien.

Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og har fået en økonomisk håndsrækning Europanævnet.

Hør udsendelsen her.

Interview/magasin Parlamentet er normalt ikke enig om ret meget. De er delt op i politiske fraktioner, og der diskuteres livligt løs hele tiden. Men en enkelt sag har dog kunne bringe enighed i det ellers så politisk splittede parlament. Det er udnævnelsen af en topembedsmand. Eller rettere sagt måden embedsmanden blev udnævnt på, der har fået EU Parlamentet op af de bløde stole.
Han heder Martin Selmayr. Det er de færreste almindelige mennesker i Danmark der kender til den her embedsmand, men det er måske en fejl. I flere nationale og internationale medier, deriblandt onlinemediet Politico, er han længe blevet beskrevet som dem mægtigste mand i EU systemet. Lidt overraskende al den stund, han er, eller var, Kommissionsformandens Jean Claude Junkers højre hånd. Men en del iagttagere har vurderet, at det i virkeligheden er ham der styrer kommissionsformanden og ikke omvendt.I de især de engelske medier bliver han ligefrem kaldet for "The Monster". Den alder vi lige stå lidt... Sikkert er dog, at det er en yderst kontroversiel person der lynavancerede på en meget udsædvenlig måde.

Det har blandt andet været medvirkende til at EU Parlamentet nu reagerer så kraftigt. Den socialdemokratiske Gruppeformand for de danske EU Parlamentarikere Jeppe Kofod, mener, at proceduren bag udnævnelsen bærer præg af, citat, ”alt for mange krumspring”. Han oplyser desuden, at Parlamentet jo har muligheden for at vælte hele EU Kommissionen.
En rasende Anders Vistesen fra Dansk Folkeparti kalder det derimod en ”politisk udnævnelse” og tilføjer, citat, ”Man skal både være blind, stum og døv for at tro, at denne udpegning er sket efter reglernes ånd og bogstav”.
For at finde ud af hvad der er op og ned i den sag her, har vi ringet til den danske EU Parlamentariker Morten Løkkegaard fra Venstre. her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Kort nyhed Hvis jeg siger ”vindmøller og grøn energi imod Putin”? Eller ”Farvel til saudisk indflydelse med solfangere”, synes du så, at det giver mening? Men det er netop det Jeppe Kofod argumenterer for. Han sider i EU Parlamentet for Socialdemokratiet og mener, at det den grønne vækst ikke kun er nødvendigt for miljøet skyld, men også for den politiske uafhængighed og ikke mindst væksten.
Han udtaler blandt andet:
” Hvert år bruger EU's medlemslande ca. 400 milliarder euro på at importere energi fra blandt andre Rusland og fra Mellemøstlige oliestater. Det er kulsort energi som olie og gas, som forurener miljøet og skader klimaet. Det skal vi gøre op med, så hurtigt som muligt.
Det er vigtigt for mig, at vi skifter til sikker, grøn og bæredygtig energi som f.eks. el fra vindmøller. Med de rette investeringer i grøn energi kan vi skabe både arbejdspladser og vækst i økonomien.” Sådan siger altså Jeppe Kofod fra socialdemokratiet.
Nyheden her er lavet af Radio Mælkebøtten og støttes af Europanævnet.

Hør udsendelsen her.

Interview/magasin Sagen vi i denne udsendelse skal beskæftige os med er, at det danske SU system ser ud til at blive groft udnyttet. Mindst 90 mio. kroner burde tilbagebetales. Men de penge kan ikke kradses ind igen på grund af en dom fra EU-Domstolen. Det er faldet både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for brystet. Vi følger op på sagen med et interview med EU Parlamentariker Morten Messerschmidt, som i øvrigt stadig mener, at Danmark bør på sigt forlade EU-samarbejdet.

Men tilbage til hvad sagen handler om:
Ifølge en opgørelse fra Søren Pinds ministerium er der fra maj 2014 til og med 2016 skønsmæssigt blevet rejst op mod 5.000 såkaldte tilbagebetalingskrav, hvor borgere fra andre EU-lande står til at skulle tilbagebetale uberettiget SU for i hvert fald omkring 90 millioner kroner.
Af samme opgørelse fremgår det også, at 5.675 vandrende arbejdstagere i 2016 fik helårsstøtte i SU, hvilket er godt 2.500 flere end i 2014. Såvel Socialdemokraterne som Dansk Folkeparti efterlyser nu, at uddannelses-og forskningsminister Søren Pind fra partiet Venstre gør mere for at sikre, at der ikke bliver snydt eller sjusket med SU til borgere fra lande som Rumænien, Tyskland og Slovakiet.

Efterlysningen fra de to partier kommer efter, at det er blevet dokumenteret, hvordan borgere fra andre EU-lande i 2016 skyldte Danmark cirka 123 millioner kroner i gæld fra SU-lån, efter at de har læst her i landet. Gæld, som EU-regler og aftaler med andre EU-lande ikke giver Danmark mulighed for at inddrive. Gæld, som Danmark forgæves har søgt EU om hjælp til at inddrive i de andre EU-lande, og som derfor bliver ved at vokse. her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Interview/magasin (2018) Rina Ronja Kari, fra Folkebevægelsen imod EU, har tidligere sået tvivl om, om hun vil genopstille. Men nu har hun besluttet sig for at fortsætte arbejdet i EU Parlamentet. Hvis vælgerne altså genvælger hende til posten. Enhedslisten, som ellers er en del af den tværpolitiske bevægelse ”Folkebevægelsen imod EU”, stiller nemlig selv med en kandidat. En del af vælgerne, som hidtil har stemt på folkebevægelsen, stemmer nemlig på Enhedslisten når der er Folketingsvalg. Dertil kommer, at Enhedslisten også vil markere sig på en modstand imod EU. Med andre ord går begge politiske organisationer altså efter den samme vælgerskare. Vi har talt med Rina Ronja Kari og blandt andet spurgt hende om, hvorfor hun genopstiller, og hvorfor hun stadig mener, at Folkebevægelsen imod EU er relevant. Hun svarer, at det er vigtigere end nogensinde før. Der sker nemlig rigtig meget lige nu i EU, som vækker hendes bekymring. Hør hvad det er i udsendelsen her.
Podcast og udsendelse, artikel mm af Journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk