Kort og godt fra EU's maskinrum

• Læs mere om interviewpersonen her

Historier, podcast og artikler fra 2023

EU-forslag fører til frygt for det totale overvågningssamfund

Dilemma, debat

Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.

Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?

Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”. Hør historien her:

• Lyt til hele udsendsendelsen
• læs hele historien her
• Derfor er Orwells klassiker stadig relevant
• Journalisternes fagblad: Forslaget går for vidt

EU's Milliarddrøm om en Virtuel Menneskelig Hjerne: Succes eller Skuffelse?

Forskning

En kopi af den menneskelige hjerne i en supercomputer. Så simpelt lød opgaven da EU’s største forskningsprojekt nogensinde blev lanceret. Men det viste sig at blive alt andet en simpelt. 600 millioner Euro, altså 4,5 milliarder kroner er brugte og resultatet er… ja, det er svært at svare på. Vi ved i hvert fald stadig ikke rigtig hvordan hjernen fungerer. Men lad os lige begynde et andet sted.

Det er nok de færreste der faktisk ved, at EU sponsorer rigtig meget forskning. Ofte som et tilskud til et forskningsprojekt, som så til gengæld skal leve op til forskellige krav. Det er krav, udover de rent administrative om fx orden i budgettet, at de skal fremme samarbejdet på tværs af EU landene. Så derfor vil man ofte kunne se, at EU har haft en økonomisk finger med i projekter, hvor Universiteter i flere lande går sammen. Men der er også såkaldte ”strategiske satsninger”. Altså forskning hvor EU og dermed EU landene prøver at udvikle sig til at blive førende på et felt, som gerne skulle kaste en masse prestige og ikke mindst arbejdspladser af sig. PT er både udvikling af grønne teknologier, mikrochips, medicin og supercomputere kendte internationale kamppladser, hvor Kina, USA og EU samt andre stormagter kæmper om førertrøjen, og dermed den største bid af de lukrative markeder.

Men EU’s største satsning er ikke grønne teknologier, men derimod blandet andet et forsøg på at genskabe en funktionel menneskelig hjerne i en supercomputer. Hør historien her:

• Lyt til hele udsendsendelsen
• Alt for kraftig: Læs om, hvorfor vores hjerne er så svær at efterligne.

Global krig 3,0: Krigssumpen breder og truer alle

Analyse:(16 Min)

Analyse: Der er tale om en meget grundig og let forståelig analyse, som ligefrem begejstrede vores lille test-lytterpanel. Det er store ord, men sandt. Et lytterpanel der i øvrigt tæller medlemmer der er fra 17 år til 74 år. Det er måske ikke så sært, for der er brugt story-tellingsmetoder, samt mange lydbilleder. En udsendelse af meget høj kvalitet med andre ord. Hvis vi ellers tør påstå det, i Jantelovens land...

Baggrunden er desværre alvorligt nok: En krigssump breder sig. Selv om vi her i Danmark føler os på tryg afstand, så kan alvoren hurtigt ramme os herhjemme os. Der er tale om en regulær krigssump, der breder sig. Et indviklet net af konflikter der alle hænger sammen, og på grund af det storpolitiske spil strammer løkken mere og mere om verdensfreden. EU er mere eller mindre handlingslammet, men kan snart blive tvunget ud i, at tage førertrøjen på. I hvert fald når det gælder konflikterne i Ukraine og Mellemøsten. Desuden kan Nato-landene snart blive bedt om at kæmpe imod kineserne. I hvert fald hvis Kina gør alvor af deres planer om at indtage Taiwan. Se speak og researchen i sin rå form se det journalistiske arbejde over skulderen
¨ Gode links, dvs steder brugt til udsendelsen, eller måske endda omtalt

• 3. Verdenskrig kan blive virkelighed (Kristeligt Dagblad)
• EU vil formidle fred
• Frygt for Aserbajdsjan tvinger tusindvis af armeniere på flugt | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
• En storkrig er nu sandsynligt

Skakmat: Etnisk udrensning mens EU ser på

Analyse:(16 Min)

Analyse: Verden så på mens den over 1000 år gamle enklave Nagorno-Karabakh blev udslettet. Vi spørger hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret kunne være ”skak”…
Hvordan det hænger sammen kan du høre i vores udsendelse.

Det her er en historie om en ældgammel konflikt. Eller også kan man se det hele som et strategisk skakspil, hvor både EU, Rusland, Armenien, Iran, Aserbajdsjan, Georgien er brikker et i indviklet spil. Et spil der nu er blevet endnu værre med krigen mellem Israel og Palæstina, og som faktisk også har en direkte forbindelse til krigen i Ukraine.

Lyder det som indviklet? Det er det også, men vi lover at bringer lidt mere klarhed over det storpolitiske spil der udspiller sig netop nu. For det her har faktisk potentiale til at sprede sig endnu mere. Meget mere, faktisk… Vi tager lige et lille skridt tilbage i tiden. Faktisk til midten af august, da verdensmesterskaber i skak blev afholdt i Aserbajdsjan.
Læs mere her
¨ Gode links, dvs steder brugt til udsendelsen, eller måske endda omtalt

• EU's arbejde på skrift
• EU vil formidle fred
• Frygt for Aserbajdsjan tvinger tusindvis af armeniere på flugt | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
• Explainer: derfor er armenien hinandens største fjender

Protester i hele Verden: Er den grønne bue blevet spændt for meget?

Analyse:(19Min)

I vores journalistiske gryderet indgår der ko-bøvser, EU Kommissionens kursskifte, vælgere der er blevet trætte af snak om den grønne omstilling, populistiske partier partier der stormer frem over alt i verden, samtidig med, at klimaet har fået et ordentligt nøk i den forkerte retning.

Vi spørger i vores analyse, om den grønne bue er blevet spændt for meget? Eller rammer pilen skævt, så de mere velhavende kan få store tilskud til Tesla'er og solceller på taget, mens dem med de lavere indkomster skal betale for gildet i form af skatter, afgifter og dyrere brændstofpriser. En slags omvendt Robin Hood, der netop er kendt for sin bue...

En udsendelse hvor der er gravet et spadestik dybere.

Stort set ukendt: Den største af alle kriser

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne.

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne.

Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv.

Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette om forhandlingerne som de skrider frem. Ifølge FNs biodiversitets panels sidste rapport er over 1 mio dyre- og plantearter ved at uddød. Det er det største tab siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade for godt 66 mio år siden. FN er langt fra alene med den påstand om, at mennesket har skabt den største masseudryddelse side n en formentligt en meteor ramte Jorden. Også danske forskningsinstitutter er enige. Så vi tager den lige igen, 1 mio arter og det er ikke set siden for 66 mio år siden. Alvoren er til at forstå.

Mange fluer med et smæk

Ved at beskytte biodiversiteten så løser man samtidig også 30 pct af udfordringerne med klimaforandringerne. Men måde at gøre det på, er forskelligt. Et af de lidt mere overraskende metoder er, at oprindelige folk skal beskyttes som et led i kampen for et mere alsidig natur, og dermed et rigtig skridt i kampen for et bedre klima. International chef for Verdens Skove, Jakob Kronik forklarer:

- Oprindelige folk tror mange måske er nogle få mennesker med fjer og andet farverigt pynt i håret. Men i virkeligheden er det 6 procent af verdens befolkninger. Det svarer nogenlunde til hele USA’s befolkning. De råder over 25 procent af verdens landjord, og de beskytter 80 procent af verdens biodiversitet. Oprindelige folks måder at leve på, er nemlig langt mere i pagt med naturen, og derved er det oprindelige folk med til at beskytte dyrelivet hvor de selv bor.

Så man kan sige at oprindelige folk er blevet en central del af løsningen. Men deres problem er, at de ikke er ”regeringer”, og det er netop regeringer der forhandler på mødet. Så de bliver nødt til at gå igennem regeringer, eller fx EU. Og netop har vedtaget at EU vil beskytte de oprindelige folks både lande, men også deres måde at leve på. Forskningen viser da også, at de er det langt mest effektive måde at beskytte naturen på. De er mere effektive end fx fredede områder.

Lever EU op til sine mange hensigtserklæringer?

Løgn og banklatin: Grønne investeringsfonde er sorte som kul

Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken…

EU Kommissionen vil nu stanken til livs og har blæst til kamp imod den såkaldte ”greenwashing”. Det skriver mediet Mandag Morgen. Har en virksomhed grønne løfter, så skal den også leve op til dem. Et naturligt krav, skulle man synes, men som du om lidt skal høre, så ser en del finansielle virksomheder noget anderledes på sagen.

Sagen er, at det hollandske finanstilsyn tilbage i september 2019 kom til at sige højt, at mange af de såkaldte grønne investeringsfonde ikke var grønne. Selskaberne protesterede højlydt men tilsynets undersøgelse viste at over 1200 ”bæredygtige fonde” slet ikke havde investeret bæredygtigt. Faktisk levede kun 8 procent, altså under hver 10. investeringsfond op til EU’s krav til bæredygtige investeringer.

Ja, du hørte rigtigt. Faktisk har EU lavet en række krav inden en investeringer må kaldes for bæredygtig.

Man skulle tro det var ulovligt at kalde sig for grøn, hvis man ikke er det. Herhjemme har vi blandt andet markedsføringsloven der skal sikre, at virksomheder ikke direkte lyver. Men én ting er at afsløre at en bestemt urtepille ikke kan kurere kræft. Det er langt mere indviklet for menigmand og ikke mindst myndigheder at gennemskue investeringsforeninger. Netop for at gøre det lettere blev der udarbejdet en række krav.

Et af dem er, at en investering kun må kaldes ”bæredygtig”, hvis den både fremmer bæredygtighed og samtidig hverken gør skade på klima, miljø og mennesker.

Vindmølleindustrien skal også leve op til krav

Sagt lidt firkantet er en vindmølleproducent ikke grøn, hvis fabrikken slipper giftige kemikalier ud i naturen, eller får råstoffer fra miner, hvor medarbejderne arbejder under horrible forhold. Sidst nævnte findes der i øvrigt desværre alt for mange eksempler på.

Men hvor stort er problemet er det i grunden? Altså uden for Holland. For et par måneder siden viste analysebureauet Morningstar’s gennemgang et meget grumt billede. Hver femte såkaldt grønne fond har under 10 procent reelt grønne investeringer. Men netop de ti procent af investeringer bliver det berømte figenblad der gør, at fondene kalder sig for ”mørkegrønne”. Grøn er også håbet farve og de finansielle selskaber må have håbet, at ingen vil grave i deres investeringsprofiler. Men det var og er der.

Netværk af journalister afslører danske bankers grønne løgne

Et netværk af journalister fra flere lande, deriblandt en journalist fra den danske avis Børsen, viste fx at næsten halvdelen af de såkaldte grønne investeringsfonde havde sat deres penge i fossile industrier og andre ”sorte” områder som luftfart.

Det gælder samtlige… vi gentager samtlige af Danske Banks mørkegrønne fonde og en del af Nordeas.

Den slags bør ikke kunne ske, og det er da også derfor EU Kommissionen nu skruer på flere knapper samtidig, så de kan komme investeringsfondenes grønne løgne til livs.

Dels så betyder EU-Kommissionen tiltag, at der nu er større krav til indrapportering. Men det betyder også, at de tre europæiske tilsyn nu aktivt går ind, og begynder at undersøge sektorerne. Det gælder både tilsynet for værdipapirmarkedet, banksektoren og pensions- samt forsikringssektoren.

I første omgang gælder kravene dog kun de store virksomheder fra 2024, året efter gælder de øgede krav også de mellemstore virksomheder.

Men det er i øvrigt ikke kun journalister og EU myndigheder der har fået øjnene op problemet med alle de virksomheder, der pynter sig med lånte grønne fjer. Selv FN’s generalsekretær følte under årets klimaforhandlinger trang til at advare imod den såkaldte greenwashing. Analyser viser nemlig, at øgede investeringer i grønne områder vil kunne gøre en rigtig stor forskel når det gælder kampen for både et bedre miljø og klima.

Investeringsfonde forsætter som hidtil

Men hvordan reagerer investeringsfondene og andre virksomheder så på de nye tider, hvor man ikke må kalde sig for ”mørkegrøn”, hvis der fx er investeret i kulindustrier og olieudvinding? Vil de nu begynde at investere deres penge i reelle grønne virksomheder? For det var jo netop meningen, for at støtte omstillingen til en mere bæredygtig verden.

Næ, håbet er som bekendt lysegrønt, og det er netop den farve de finansielle virksomheder så i stedet kalder deres investeringsfonde. For ”lysegrønne investeringsfonde” gælder nemlig ikke de samme krav.

Et af verdens store giganter indenfor investeringer er B

lackRock. Ifølge Financial Times har selskabet inden for de seneste uger nedgraderet fonde med værdier på over 26 mia dollars fra mørkegrønne til lysegrønne. Hører man til dem, der synes at virksomheder ikke må lyve, eller endda hører til dem der gerne ser klimaforandringerne bremset, så er det let at gå i sort over den udvikling. Tja.

Som bekendt er kun håbet lysegrøn, de fleste banker og investeringsfonde er i hvert fald ikke…

COP 27 blandede og mest sure bolsjer

Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne.

Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds.

Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes.

Uenige om EU’s lederskab, eller…?

Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejstret for netop EU’s indsats. Han er valgt ind i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre og var også med til forhandlingerne.

Selv om det kunne lyde som om de to er uenige, så er de dog enige om, at selve resultaterne af COP forhandlingerne når det gælder CO2 udledning er skuffende. Men… fonden, til tab og skader som klimaforandringerne allerede medfører og skal hjælpe de allerfattigste lande, er han stolt over. Og så mener den radikale politikere, hvis det ikke havde været for EU, så var der slet ikke opnået nogen resultater. EU var stort set den eneste drivkraft i forhandlingerne. Af en pressekonference fremgår det lidt firkantet sagt, at ansvarlige kommissær Frans Timmermans er enig.

Jakob Kronik medgiver at det er godt at EU har fået trumfet fonden igennem. Men… det var ikke kommet uden mange års pres fra netop de fattigste ulande. - Så man kan sige, at EU var en positiv kraft på nogen områder, men slet ikke nok til at kunne efterleve målsætningen om at det globale klima ikke må stige med mere end 1,5grader.

Dødelig stor forskel: 1,5 eller 1,6 grader

Det er slet ikke nok til at nå målsætningen som det efterhånden haster ekstremt meget at nå. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de 1,5 grader? Det lyder jo trods alt ikke af så meget.

Men her har forskningen vist, at selv en mikroskopisk stigning af den globale temperatur på mere end de 1,5 grader vil medføre et katastrofalt scenarie. - IPC er netop udkommet med en rapport der viser, at der er kæmpestor forskel mellem en stigning på 1,5 og 1,6 grader. En del af problemet ved årets COP forhandlinger var selve formandskabet. Der var meget lukkethed, så store dele af dem der var med, vidste simpelthen ikke hvor det bare hen. Det gjorde forhandlingerne ekstra vanskelige, mener Jakob Kronik.

På plus siden tæller dog, at netop grønne organisationer fik stoppet ideer som at gøde verdenshavene. -Ja, det lyder vanvittigt og det er det sådan set også, men det fik vi da stoppet.

En anden vigtig pointe er, at selv om skove netop kan optage CO2, så kan plantningen af skov ikke rede os fra at overskride de vigtige 1,5 grader. Skovene tager simpelthen for lang tid til at vokse op til en størrelse, hvor de kan optage CO2 i en størrelsesorden, der gør en forskel. Den allerbedste måde at investere penge lige nu, viser forskningen, er at investere penge i skovbevarelse. Det står i skærende kontrast til både de danske og andre skandinaviske skove, hvor der i skrivende stund bliver fældet løs. Træprisen har nemlig aldrig været højere.

Faktisk så kender vi en stor del af de værktøjer der skal til, men det kræver både politisk og økonomisk vilje. Det er i det lys at EU ifølge vores interviewperson som nævnt godt have vist mere lederskab. Grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis ikke USA og Kina forud har sat sig sammen og er blevet enige, så sker der ikke den store fremskridt. Det var så her at Jakob Kronik havde håbet på en noget større indsats fra de europæiske lande i form af EU.

Etik: Morten Løkkegaard bruger 1,2 mio på film til egen Facebook profil

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film.

De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op.

En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i vores podcast.

Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg.

Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU’s partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder.

De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået. Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv?

Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på.

At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier.

Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR’s TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”.

Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til? Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal.

Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange. Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker.

Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde. Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.

Svær øvelse? Borgerønske og mindre bureaukrati i EU

Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der et stort ønske katalog ud af. Et af de ønsker der dog gik igen var, at EU skulle være mindre bureaukratisk. Men kan det lade sig gøre?

Morten Helveg Petersen, som sider i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, deler ønsket om mindre bureaukrati, men fastslår: - Jeg synes det svært og jeg synes det er en kamp. Men vi misser også muligheder for at gøre noget. Fx viste koronakrisen os, at vi sagtens kan arbejde mere fleksibelt. Vi kunne rejse knap så meget, holde møder virtuelt. Her synes jeg vi har været for dårlige at få ”lært lektien”. Men det er svært.

Men er der egentlig meget administration i EU? Der er jo trods alt næsten halv milliard indbyggere? Til det svarer Morten H P:
- Nej. Jeg synes også at nogen af de anklager er overdrevne. De er da ikke fordi der er voldsomt mange mennesker ansat, hvis man fx sammenligner med hvad der er af ansatte ude i de enkelte medlemslande, for slet ikke tale om kommuner og regionerne hjemme i Danmark.

Lus mellem to negle
Et af spørgsmålene er naturligvis, om ikke EU er som en lus mellem to negle. På den ene side ønsker de fleste europæere sig mindre administration og kontrol, men kræver samtidig at der ikke bliver svindlet med EU pengene. Et godt dansk eksempel på det er i øvrigt Morten Messerschmidts brug, eller misbrug af EU midler. Så kan EU skære ned på administrationen?

- Det er øvelsen, den er ikke let, men selvfølgelig kan man det. Og selvfølgelig skal vi i Europa-Parlamentet sørge for det. Men det er netop udfordringen på den ene side sørge for, at der er kontrol med tingene, og på den anden side at det hele er smidigt og gennemsigtigt. Der er nogen uligheder ved at bruge mere digitalisering.

Overfortolkning: Medlemslande er for nidkære
Noget af bureaukratiet ligger ude hos de enkelte medlemslande, hvor det er landene selv der skal administrere reglerne. Så skyldes noget af den kritik EU får for et for tungt system i virkeligheden landenes egne håndteringer? Altså at landenes egne administrationer er for nidkære?

- Ja, helt bestemt. Der findes jo eksempler på, hvor man siger, at Danmark implementerer reglerne for nidkært.

- Noget af den bureaukrati der i øvrigt findes, skyldes at vi taler så mange forskellige sprog i EU. Det hele bliver jo oversat til samtlige sprog. Kunne vi ikke alle bare tale engelsk? Nej, det er jo et fremmedsprog og meget ville gå tabt, hvis vi alle bare skulle kommunikere på engelsk. Ikke mindst ude i de enkelte lande, hvor borgerne jo også skal kunne følge med. Uanset om de nu kan, eller ikke kan engelsk.

- Men viljen til at bekæmpe bureaukrati er der. Det er bare ikke så let som det lyder.

Læs mere om interviewpersonen her

Ny skovlov er ikke guld og grønne skove

Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven. Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre.

Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv.

Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove.

”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning.

Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder.

Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen

. Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 procent af de skove der findes i EU er i ret dårlig stand, mens 31 procent ligefrem er i rigtig dårlig stand. EU’s forbrug af såkaldt biomasse, altså afbrænding af fx træ, er steget med 239 procent de sidste 30år. Desværre er der ikke tal fra i år endnu, men energikrisen har næppe gjort afbrænding af træ mindre.

Og så kan vi også fortælle at EU Kommissionen netop har udtalt en såkaldt ”alvorlig kritik” af Danmark fordi vi ikke har nok vild natur, der kan få lov til at stå urørt hen. En dansk biodiversitetsrapport fra Århus Universitet fortæller det samme og den viser, at den danske natur er i stor krise. Vi linker naturligvis til alt der er relevant her: Læs mere om den kommende skovlov her
Læs om rapporten og hvordan skoven har det på hjemmesiden her (DN.dk)
Læs mere om den danske natur der er i krise her (DR.dk)

Stoleleg skaber gennemtræk hos danske EU-politikere

To professorer kalder det for meget uheldigt. For at sige det mildt. Folketingsvalget har ikke gjort tingene bedre.Det har bare øget gennemtrækket i EU
Mens vi i Danmark kan fejre Guldbryllup for vores medlemskab, så kunne EU’s Europa-Parlament fejre 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog på et Facebook opslag.

Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler.

Når vi bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind.

Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte.

Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn.

Det ser nemlig ud til at stolelegene sker i de enkelte lande, og at en del parlamentarikere bare venter på, at få en plads i deres hjemland, for så at forlade pladsen i Europa Parlamentet omgående.

Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. Ikke mindst efter det netop overståede Folketingsvalg. Der har nemlig været stor udskiftning blandt de danske Europa Parlamentarikere.

Til det siger professor Derek Beach fra Århus universitet: - Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget.

Citat slut.

Men om selve signalet lidt senere hvor vi giver ordet til en anden professor.

Netop nu har flere medlemmer nemlig sagt farvel til parlamentet til fordel for Folketinget. Det er Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der nu byttes ud med Anders Vistisin. Sidst nævnte havde også en plads i parlamentet fra 2014-19, men måtte så vige afgive pladsen til samme person, han nu har fået den tilbage fra.

I Partiet Venstre har der været særdeles meget gennemtræk siden valget til Europa Parlamentet. Både Søren Gade, Linea Søgaard-Lidell samt Kim Valentin har forladt deres pladser i Europa Parlamentet til fordel for en plads i Folketinget. Pladserne der nu efter folketingsvalget blev ledige blev overtaget af henholdsvis Bergur Løkke Rasmussen og Erik Poulsen. Stolelegen er i fuld gang.

Hos de Radikale har der ikke været udskiftning, men Karen Melchior har forladt partiet og gruppen for at blive løsgænger. Det skete inden valget efter en heftig kritik af hendes ledelsesstil overfor sine ansatte, som fik partiet til at opfordre Karen Melchior til at trække sig. Det gjorde hun som nævnt ikke, men meldte sig ud af partiet. Også hos Socialdemokraterne har der været udskiftning på holdet, om end det ikke er sket fornyeligt. Jeppe Kofod forlod omgående sin post, da han fik tilbudt og takkede ja til posten som udenrigsminister.

Hos SF var det Karsten Hønge der valgte at gå, selv om han under valgkampen bedyrede at han skam ”kun” kunne tænke sig en post som Europa parlamentariker. Ind kom Kira Marie Peter-Hansen.

Men kan det ikke være lige meget, ja måske endda forståeligt at nogen forlader deres poster i Europa Parlamentet? Til det kan man sige, at de politikere der har valgt at rømme pladsen tilsammen fik en halv million danske vælgers personlige stemmer. En halv million danskere har altså ønsket sig, at netop den person det stemte på ville blive repræsenteret i Europa-Parlamentet.

Det er det ene argument.

Det andet er selve signalværdien. Folketinget har, indrømmet, langt flere borgernære opgaver. Men EU håndterer i dag en MEGET lang liste af vigtige politiske sager. Fra krisehåndteringer, til miljø og klimapolitik.

Når politikerne forlader deres poster i EU for at komme hjem, så sender man samtidig også et signal. Et signal der godt kunne tolkes i retning af, at EU ikke er vigtig nok. Når det i forvejen er svært at få danskerne, eller europæerne til at interessere sig for EU, for slet ikke tale om journalister, så bidrager det til en uheldig cirkel, fortæller professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet. Der er dog næppe noget der tyder på, at stolelegene lige stopper med det samme. Som nævnt har SELVE legen været spillet siden Romerriget, mens stolelegen i Europa Parlamentet… ja, den er netop fyldt 70 år. Ligesom Parlamentet selv…

"Borgernes EU" har lange udsigter

Under titlen ”konferencen om EU’s fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU’s borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød linje i de mange ønsker. Groft sagt så har forskellige landes indbyggere, forskellige ønsker. Men et ønske gik dog på tværs af grænserne. Ønsket om at EU ikke skal virke som fjern.

Men… er det et realistisk ønske? Jeg har besøgt professor Peter Nedergaard på Institut for Statskundskab, Københavns universitet, for at få svar. Lyt til hvad svaret er, og hvorfor det i bund og grund er et urealistisk ønske i vores udsendelse her.
I øvrigt: Hvis du har lyst til at høre et magasinprogram hvor Peter Nedergaard går i dybden med vores 50 års medlemskab af EU, så kan du finde podcasten på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet høre hans vurdering af, de mange alvorlige problemer EU netop nu står overfor, og hvorfor han tror, at det vil være med til at styrke EU. Hvis du hellere vil høre mere om EU’s borgerhøringsprojekt, ”Konferencen om EU’s fremtid”, ja så kan du også finde et magasinprogram om det på vores hjemmeside.

Et skridt frem og to tilbage: Er EU det rigtige organ i klimakampen?


Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne. EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden.

Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima.

Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem.

Samtidig er klimaet rykket flere pladser ned i den politiske debat herhjemme. Debatten går mere i retning af sygehuse, krigen i Ukraine, inflation og mange andre emner. Det samme billede går igen i mange landes politiske debatter. Så er det EU vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe? En artikel i Mandag Morgen forleden fastslår i hvert fald, at de vigtige politiske beslutninger i fremtiden vil ske mere og mere i internationale samarbejdsorganer, som EU.

Jeg har fanget socialdemokraten Dan Jørgensen, som både har erfaringer som Europa Parlamentariker og klima minister, og jeg spørger ham det her: Lyt til podcasten

Egoistisk og konkurrenceforvridende: Tyskland blæser på andre EU lande

Gaskrise: Er det i orden at Tyskland støtter egne industrier med et giganttilskud på 1500 mia kroner og nægter samtidig at sige ja til et fast prisloft på gas?

En del EU-lande siger nej. De mener at Tyskland blæser på andre EU lande og går enegang stik imod tankerne i det indre marked.EU-Kommissionen er klar med sit udspil.

Historien her drejer sig altså om gas. Og selv om du, kære lytter, måske ikke selv bruger gas til opvarmning af din bolig, så lyt alligevel med. Det er faktisk gasprisen der har den helt store indflydelse på den strømpris du og vi andre betaler.

Tyskland har nemlig besluttet at give milliardhjælp til sine egne virksomheders energiregning, og siger samtidig ”nein” til et fælles loft over gaspriserne. Det har fået kritikken til at hagle ned over landet.

Der er afsat en astronomisk sum på 1500 milliarder kroner på bordet. Det er knap 20 gange mere end Corna krisen har kostet Danmark i direkte udgifter til hjælpepakker osv.

De mange penge vil nu komme den tyske industri til gode, mens andre EU landes industrier må se langt efter hjælp i den størrelsesorden. Det giver de tyske industrier naturligvis en stor konkurrencefordel, og det har, naturligt nok kunne man mene, fået ikke bare EU landene op af stolene, men også industrier og tænketanke. Egentlig er en del af ideen bag EU et fælles marked, hvor landenes industrier netop konkurrer på lige vilkår.

Til gengæld så står Tyskland ikke alene med sin modstand imod et prisloft over gas. Også Danmark og andre lande som Holland er imod loftet. Frygten er, at en fastlåst pris, der ikke følger markedspriserne, vil medføre, at EU får svært ved at købe gas. Dermed vil den faste maksimalpris faktisk forværre krisen, da der så vil være mindre gas end der ellers ville være til rådighed i EU.

Det ser også ud til at være EU’s holdning. I hvert fald er prisloftet ikke blandt de tiltag, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået. I stedet foreslår EU-Kommissionen at standse de værste udsving i prisen ved at gribe ind i det såkaldte TTF-index. Det index fastsætter nemlig gasprisen på baggrund af omsætningen på det Hollandske marked, som så igen har indflydelse på strømpriserne vi alle skal betale. Ifølge planen burde indgrebet at få den virkning, at spekulanterne ikke får så let ved at manipulere med gaspriserne.

Det er dog ikke det eneste tiltag EU’s ledelse er klar med. Der er også et forslag om, at EU landene indkøber gas i fællesskab, så landene undgår at presse og overbyde hinanden. Den samme mekanisme viste sig at være nogenlunde virksom, da der skulle indkøbes vacciner imod Covid epidemien. Dog haltede det også dengang med solidariteten. Der var nemlig især et land, der købte vacciner udenom den fælles indkøbsstrategi. Og det land var… ja, du har sikkert gættet det: Tyskland.

Lyt til podcasten

Dilemma: Skal vi tage imod russiske flygtninge

Læs artiklen/speaken her

EU’s olieembargo kan føre til danske miljøkatastrofer

Læs artiklen/speaken her

EU landene takler heden forskelligt

Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs atomkraftværker pt store problemer. Årsagen: for lidt regn. Hvordan det hænger sammen og i øvrigt rammer ind i en hjemlig debat om netop atomkraft, kan du høre i udsendelsen.
Den røde tråd i det her er, at hedebølger skaber forskellige problemer over hele EU, ja hele verden. Løsningerne, eller rettere sagt løsningsforsøgene, er også forskellige.

Vacciner: EU milepæl er nået

EU har nu nået en milepæl: 70 procent af befolkningen i EU er nu vaccineret. Det fortæller EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen under dagens pressemøde.
Hør historien her (50sek)

VUC om EU projekter: Ikke genopfinde den dybe tallerken 28 gange

Denne gang zoomer ind på et enkelt projekt. Det gør vi for at formidle et enkelt glimt af den kæmpe skov af projekter der delvist får finansiel næring fra EU. Det er nemlig ikke altid kun økonomien der er vigtig for projekterne. Det gælder også samarbejdet på tværs af grænserne og dele erfaringer med andre. Men det gælder også om at acceptere, at vi er en del af en globaliseret verden, forklarer tovholderne for flere EU støttede projekter. Et af dem skulle gerne betyde, at flere danskere fx med anden etnisk herkomst end dansk kommer i arbejde. Det er VUC Storstrøm og VUC Fyn der er gået sammen med europæiske partnere.
Hør historien her (12,20Min)
Læs mere om historien her

Ny Skovlov: To skridt frem, og halvanden tilbage

Vi er klare med en historie om lækkede hemmelige planer, der havde mange gode takter, og i sidste ende et noget udvandet udgave af det, som påstås at være ”verdens bedste skovlov”. Intet mindre end ”verdens bedste”.

Men lad os lige begynde med lidt baggrundsviden. Mens fx køretøjer udleder klimagasser, så optager skove CO2. Med andre ord er skove en vigtig brik i at bekæmpe klimaforandringer. Derfor høstede EU Kommissionens nye planer om en kommende skovlov også klapsalver da den blev lagt frem. Hos Verdens Skove anerkender man, at loven er et skridt i den rigtige retning, men… ja, det kan du høre i udsendelsen som kommer her:
her (11Min)

I ly af Corona: Apartheid indført i vores politiske baghave

I ly af Corona har er mange blevet dræbt, politiske fanger får lov til at rådne op uden rettergang, menneskerettigheds- og demokratiorganisationer er blevet udnævnt som terror organisationer og dermed blevet forbudte. Sidst nævnte var mange af disse bevægelser faktisk samarbejdspartnere med EU, men nu er det samarbejde blevet ulovligt. Det på trods af, at de kunne skabe fred i det område, der har været plaget af konflikter i generationer. En del af de skoler EU har været med til at opbygge er blevet bombet.

Nu har en ændret lovgivning på det nærmeste gjort enhver kritik af Israel ulovligt, uanset hvor mange skoler bliver jævnet med jorden.

Det er Margrete Auken (SF) fra Europa Parlamentet der fortæller om den udvikling der skete, mens hele verden diskuterede både finanskriser og corona epidemi.

Hent udsendelsen her (14Min)

Store reduceringer: Ny fiskekvoter er landet

Nu er aftalen om de nye fiskekvoter landet. Det oplyser Slovenien, som har formandskabet og ledte forhandlingerne. Der er lagt op til store reduceringer i fiskekvoterne. Godt nyt for fiskene og havbunden, men ikke godt nyt for fiskerne.
Hør historien her (1Min)

Den polske sag vendt på hovedet: Er EU's magt overfor landene uden grænser

Hent udsendelsen her (14Min)
Vi prøver at vende det hle på hovedet, og graver i de polske argumenter. For... er det virkelig så anderledes?

Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige.

Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre.

Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her:

- Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen.

Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling.
Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU. Den ellers så roste danske arbejdsmarkedsmodel, hvor både lønmodtager og arbejdsgivere forhandler lønninger indbyrdes uden indgriben fra regeringer, er truet. Og det er den, fordi EU prøver at indføre en mindsteløn, som så netop sætter både arbejdstagerne og giverne ud på et sidespor. I hvert fald hvis man skal tro Marianne Vind, som sider i Europa Parlamentet for Socialdemokratiet. Som hun forklarer, så stammer ideen med en tvungen mindsteløn ud fra en erkendelse af, at millioner af europæere lever i fattigdom, på trods af, at de har et arbejde at stå op til. Nøgleordet her er ulighed.

Så Marianne Vind mener tydeligvis, at det er en mulighed, at EU lovgivningen også overtrumfer selv kerneområder i Nærhedsprincippet. Altså virker den nødbremse, mange lande føler de har overfor EU, ikke ret godt. Polen har flere gange været på kant med EU-systemet. Også her har man henvist til nærhedsprincippet. Normalt er det EU Kommissionen og især EU Domstolen der så sørger for, at landene indordner sig under EU-lovgivningen. Men ikke altid. Netop når det gælder Polen har EU Kommissionen været ganske tilbageholdende. I hvert fald så tilbageholdende, at EU Parlamentet, hvor de folkevalgte politikere sider, mistede tålmodigheden. Eller som Morten Løkkegaard, der er valgt ind i Europa Parlamentet for Venstre forklarer her:

- Sagen er jo den at vi parlamentet hele tiden har ment, at EU Kommissionen skulle foretage sig noget aktivt når det gælder Polen og de brud der er på de grundlæggende rettigheder. Også den måde den polske regering underminerer det polske demokrati. Det har EU Kommissionen dog tøvet med at gøre, og så har vi fra EU Parlamentet truet med at lægge sag an imod Kommissionen. Det har så gjort, at EU Kommissionen nu har sendt to breve afsted til Polen i forbindelse med et sagsanlæg.

Så vidt altså Morten Løkkegaard fra Venstre. I øvrigt efterlyser han flere værktøjer som man kan bruge, når et land som Polen eller Ungarn ikke følger direktiverne der kommer fra EU. EU systemet udvikler for tiden værktøjer, der kan bruges til at få de enkelte lande til at makke ret. De værktøjer er dog endnu ikke nok.

Men hvad med det her Nærhedsprincip? Ja, det ser heller ikke her ud til at gælde.

Faktisk er det interessant, at siden det blev indført i 1992, så er ikke en eneste dom endnu faldet ud til fordel for et medlemsland. Det er altid EU der har vundet. Og … Det er der måske en god grund til.

Det mener ihvert fald lektor i EU-ret ved Århus Universitet Graham Butler. Han peger på, at ordlyden bag lovgivningen for Nærhedsprincippet er så ukonkret, at det ikke kan bruges til noget. Professor i statskundskab Derek Beach ved samme universitet er enig. Han mener ikke, at det kan bruges som en slags national veto overfor overstatslig lovgivning.

EU Kommissionen fastslår selv i et skriftligt svar til os, at Nærhedsprincippet er overholdt i sagen om øremærket barsel til både mænd og kvinder. Lidt i tråd med hvad Kira Marie Peter-Hansen tidligere forklarede i vores udsendelse, så er argumentet her, at målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, og ligebehandling i hele EU.

Weekendavisen spørger i en artikel med udgangspunkt i samme orlovsdirektiv professor Dorte Sindbjerg Martinsen om den samme lovgivningen ikke kan bruges til at indføre hvad som helst?

Til det svarer professoren kort og godt ”Ja, det kan den”.

Hent udsendelsen her (14Min)

Privatfly: EU Kommissionsformand under skarp kritik

Ursula von der Leyen møder nu skarp kritik for at have brugt et privatfly til ganske korte ture alt imens hun deltager som et af lederne til Klimatopmødet i Skotland. Hun tilbagelagde 50 kilometer i et privatfly og sparedede reelt set ingen tid ved at gøre det.
Hør historien her (1Min)

MEP opfrodrer: Vent med at købe bil eller lastbil

Det er et dilemmafyldt område vi bevæger os ind i med udsendelsen her. Det er bil- og lastbilparkens omstilling til mere grønt brændsel.

For få år siden mente vi alle at en hybridbil var grøn, eller i det mindste mere grøn. Men den er nu vist til skammekrogen. Samtidig er der rigtig mange løsninger i spil, fra elbilen til power-to-X teknologi. Forslag er der mange af, men fælles fodslag skal man lytte længe efter for at finde. Desuden mangler der brugbare løsninger til den tunge trafik. Der er dog en del forskellige løsninger på vej, udviklingen går rivende hurtigt for tiden, men igen … der mangler en fælles strategi. Også fra EU, som ”bare” har annonceret, at biler på fossile brændstoffer skal udfases helt senest fra år 2030 til 2035.

Det er netop årsagen til at europaparlamentariker Marianne Vind (S) råder vognmænd med at vente med at investere i nye lastbiler, hvis de ellers ikke lige står og mangler en lastbil akut. Det samme råd gælder også den almindelige borger, der ikke har akut brug for en bil her og nu.

Der er nemlig ikke helt problemfrit at blive CO2 neutral. Dels så er infrastrukturen slet ikke på plads endnu. De iagttagelse er blandt flere FDM enig i. Dels nytter det ikke noget, at hele bilparken i hele EU eller verden kører på strøm, hvis strømmen stammer fra fossile brændsler. En Volvo rapport viste for nyligt at El-biler slet ikke er så klimavenlige. Det skyldes ifølge den svenske bilproducent især, at strømmen der skal oplade bilerne, stadig er meget sort. I Tyskland fyres der stadig lystigt løs i kulkraftværkerne. I Danmark er strømmen mere grøn, men også her stammer en del af energien fra kraftværker, der fx fyrer med træflis. At en bilproducent, der er kendt for sine diesel og benzinbiler, ikke mener, at el-biler ikke er så grønne, er måske ikke så overraskende. Og så alligevel. For netop Volvo er et af de mange bilproducenter der fremover kun bil producere klimaneutrale biler. Det kræver dog en massiv investering i mere grønne løsninger når det gælder strømproduktioner.

Netop penge er et problem for mange af de mere fattige lande. De har ikke råd til den nødvendige omstilling og holder, ligesom Polen, fast i kulkraftværker eller gaskraftværker. Men her har EU løsningen. Hvad den løsning går ud på, kan du høre i vores udsendelse her (11Min30s)

Det gælder tusindvis af liv: Dansk MEP vinder sejr i Parlamentet

I udsendelsen her kaster vi blikket på en af arbejdslivets absolut største dræber. Mange tusinde bygningsarbejdere risikerer nemlig at dø nu hvor den grønne omstilling vil medføre, at tusindvis af bygninger skal rives ned, eller renoveres. Der lurer nemlig en fare mange troede var udryddet. Et dansk medlem af Europa Parlamentet fra Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, har dog blæst til kamp imod den fare, og faktisk vundet et ret afgørende slag.

Det har ellers været en lang vej, med mange problemer. Det første slag han vandt kan du høre i den mere uddybende magasinudsendelse, som du finder her

Men hør om den sidste nye udvikling i sagen i vores kortere historie her (8Min)

Mobilpriser: Roaming aftalen fortsætter

Forbruger i EU kan i mange år fremover bruger deres mobiltelefoner i andre EU uden at skulle bekymre sig for en skyhøj telefonregning, som man tidligere kunne opleve. Det er resultatet af, at den såkaldte Roaming aftale i EU nu er blevet forlænget. Det blev den efter forhandlinger mellem Rådet, altså de enkelte landes ministre, og de folkevalgte politikere i Europa Parlamentet blev enige.

Hør historien her (1Min00sek)

Lobbyister på overarbejde: nej til lov imod slaveriet

Denne omgang har vi en hel kavalkade af korte historier med. Vi kan blandt andet afsløre, at en hær af lobbyister netop nu er i gang i EU. De er imod en kommende lovgivning, der blandt andet vil forbyde produkter, der er skabt af børnearbejdere eller endda deciderede slaver. Hvis du tror, at det er kun noget udenlandske virksomheder kan finde på at være imod, så kan du godt tro om igen. For Dansk Industri er også med på den vogn. Hør den historie sidst i udsendelsen.

Men det er ikke det hele.
Fx kan vi fortælle, at der trods et forbud er der stadig masser af Ftalater derude. De kan stadig købes, da EU-lovgivningen har åbnet for en såkaldt ”overgangsfase”. Det er der sådan ikke noget mystisk i, men der er et problem: der er ingen udløbsdato for ”overgangsfasen”.

I en anden historie kan vi så fortælle, at EU nu har godkendt hele 10 GMO-afgrøder. Altså genmodificerede planter. Om det nu er en god ide, ja, det har vi kigget lidt nærmere på. Vi kan dog godt afsløre, at sagen måske ikke er så sort og hvid som mange tror.

Netop i USA har man længe brugt gen-teknologi. Og det leder os hen til den næste historie, nemlig at USA er meget sure på EU. Sagen er den, at EU’s strategi går direkte imod USA’s planer for deres landbrug. Mens USA mener, at den generelle mangel på fødevarer burde medføre, at landbruget skal udnytte al jord den kan, og helst drives så effektivt som muligt, så går EU i en anden retning. Nemlig at afgrøderne dyrkes så miljøvenligt som muligt. Og det er ikke helt så effektivt. Hør mere om den historie i vores udsendelse.

Hør historien her (15Min00sek)

Talen ingen hører men berører alle

Millioner af amerikanere plejer hver år høre deres præsidents tale til netop dem. Den såkaldte "State of Union"-tale. Vidste du, at EU Kommissionens forkvinde gør det samme? Så eller hørte du hendes timelange tale? Nej? Så er du slet ikke alene. Kun 0,0045 procent af EU's borgere har set eller hørt den.

Vi vil sidenhen vende tilbage til selve indholdet og hvad det hele har at gøre med Dansk Folkepartis EU Parlamentariker Peter Kofod. Og vi vil også kort se på, hvorfor så få egentlig kender til den, og hvorfor det måske alligevel er en god ide, at interessere sig for netop den. Hør om "unionister" og om deres modstandere. Om danske EU politikkere der heller ikke enige.

Der var faktisk, hvis man lytter rigtig godt efter, flere overraskelser i talen. Blandt andet om en meget lille dims, der har enorm betydning for også dig, kære lytter. Den kan blandt andet betyde forskellen på, om dig eller din nabo har et arbejde i fremtiden. Du kommer altså ikke til at spilde tiden derude ved højttalerne…

Hør historien her (16Min00sek)

Nødvendigt for ligestilling eller indblanding?

Diskussion om øremærket barsel har raset herhjemme. Både i medierne og især på de sociale medier. Men der er, ifølge politikerne, ingen vej udenom. For der ligger et direktiv fra EU.

Men dels kunne man spørge, om EU overhovedet skal blande sig i den slags? Man kunne på den anden sige også spørge, om EU overhovedet gør nok for ligestillingen? Og hvad med LGBT+ området? Lidt overraskende er sidstnævnte nemlig alt andet end let at håndtere for det store EU apparat. Og vidste du, at der er grund til at tro, at vi netop i Danmark ikke vil kendes ved, at der findes vold imod kvinder? For at kaste lidt lys over den sag, så har vores journalist Jan Simmen ringet MEP'er Kira Marie Peter-Hansen fra SF op. LGBT+ kampen kalder det ligefrem et af de sværeste kampe EU har stået overfor. Det er en, citat, ”utrolig voldsom og ubehagelig kamp. Men jeg tror vi vinder kampen, for selv om det lyder banalt, så tror jeg på at kærlighed vinder over had”, lyder det fra den danske ligestillingspolitiker.

Hør historien her (16Min00sek)

Vaccinestatus og strategi: Europæisk kæmpe-bedrift eller bevis på et EU i krise?

Ursula Van der Leyen, kunne bringe en glad nyhed på en pressekonference i Bruxelles forleden: 70 procent af alle europæere er færdig vaccinerede.

Som EU’s mest magtfulde person siger i udsendelse, så er det ifølge hende en fantastisk bedrift. 250 mio mennesker der vaccinerede.

Men, som hun forklarer , så gror træerne ikke ind i himlen. Pandemien er ikke over endnu, mange mangler at blive vaccinerede. Og det skal helst ske hurtigt, for at undgå en ny bølge af syge. Så derfor opfordrede hun alle europæere, der endnu ikke er vaccinerede, til at blive det. Det er den eneste måde at beskytte ikke bare sig selv, men faktisk også alle andre imod sygdommen på, lød opfordringen fra Van der Leyen, der trods sit hollandsk klingende navn, er tysker.

Men EU’s ambitioner stopper ikke med at vaccinere bare sine egne borgere. Som kommissions-forkvinden forklarer om lidt, så er pandemien global. Den vil blive ved med at være en trussel så længe den ikke er udryddet på globalt plan. Derfor har den europæiske union et program, der skal sørge for, at lande med borgere der har lave eller mellem-lave indtægter får foræret vaccinerne af EU. Eller rettere af EU’s medlemslande.

Det lyder måske godt alt sammen, men alligevel er ikke alle danske EU-politikere hverken overbeviste eller glade. Hør hvorfor, og hør danske MEP'ere give kommissionen et bar borgerlige ord med på vejen. I bogstaveligste forstand...

Hør historien her (12Min00sek)

IMF-penge hjælper diktator og modvirker EU sanktioner

Det her er en paradoksal historie.Mens EU sanktionerer diktatoren i Hviderusland, Belarus, så giver den Internationale Valutafond, IMF, landet penge. Ikke bare småpenge, men milliarder der kan være med til at forlænge diktatorens tid ved magten. Ja, måske ligefrem styrke den.

EU har skruet bidselen på overfor Aleksandr Lukansjenko allerede i 2020, og indført hårdere og hårdere økonomiske sanktioner imod landet og især magthaverne. De sanktioner blev især indført da hans luftvåben på ordre af ”præsidenten”, tvang et civilt rutefly til at lande i sin hovedstad. Angiveligt fordi der var terrorister ombord. Det var der ikke, men til gengæld var der en kritisk journalist på ferieflyet, som straks blev arresteret og sandsynligvis tortureret. Det samme gjaldt hans kæreste.

Det med at hijacke et civilt fly blev lige et nummer eller to for broget for EU landene, og der blev indført økonomiske sanktioner i håb om, at de så ville drive præsidenten og hans folk i retning af mere demokratiske valg, mindre vold og færre drab. Ja, vores udenrigsminister samt adskillige EU parlamentspolitikere håbede endda på, at det ville være medvirkende til, at præsidenten og hans folk blev sat af magten. Andre så gerne, at sanktionerne blev endnu hårdere, deriblandt Magrete Auken og Niels Fuglsang.

Men hele indsatsen er nu sat adskillige skridt tilbage. Den internationale Valutafond har nemlig sagt ja til økonomisk hjælp på hele 5,8 mia kroner. Hør vores analyse

Hør historien her (4Min30sek)

Mobilpriser: Roaming aftalen fortsætter

Forbruger i EU kan i mange år fremover bruger deres mobiltelefoner i andre EU uden at skulle bekymre sig for en skyhøj telefonregning, som man tidligere kunne opleve. Det er resultatet af, at den såkaldte Roaming aftale i EU nu er blevet forlænget. Det blev den efter forhandlinger mellem Rådet, altså de enkelte landes ministre, og de folkevalgte politikere i Europa Parlamentet blev enige.

Hør historien her (1Min00sek)

EU-ambassade: Over 100 glemt og overladt til Taliban-myrderier

Over 100 lokalt ansatte i EU’s ambassade i Kabul er blevet glemt. De kan ikke få asyl nogen steder, også selv om det skulle lykkedes dem at flygte fra Talibans fanatiske styrker. EU kan nemlig ikke selv give asyl eller evakuere nogen, det kan kun medlemslandene. Det er der pt ingen der har lyst til. Det danske udenrigsministerie svarer kort fortalt udenom, mens EU kommissionen slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de over hundrede afghanere, der har været ansat i EU ambassaden i Afghanistans hovedstad. Den historie vender vi tilbage til.

Men vi giver også et bud på hvad der venter de glemte og efterladte ansatte. Et uhyggeligt billede tegner sig.

Hør historien her (7Min)

Grønt landbrug: Sorte udsigter

Europas landbrug er under pres for at leve op til mere klimavenlige målsætninger. Den grønne revolution, som politikerne så ofte taler om, ser dog foreløbig ud til at have strenge kår.

EU’s tre dele, parlamentet, EU Kommissionen og Ministerrådet er langt fra enige. Kernen i striden er hvor mange milliarder af landbrugsstøtten der skal gå til målrettede tiltag, der skal gavne klimaet. EU Kommissionen har desuden lagt op til at de enkelte lande af sig selv kan stille endnu skrappere krav til deres eget landbrug, end hvad det kommende kompromis vil medføre. EU Parlamentet, som den klart mest klimavenlige del af EU lægger op til, at hele 30 pct af landbrugsstøtten fremover skal gå til landbrug, der ikke skader eller ligefrem gavner klimaet. Danske EU Parlamentariker Asger Christensen fra Venstre fastslår overfor os, at landbruget faktisk kan være med til at hive CO2 ud af atmosfæren, i stedet for at øge udslippet. Men det kræver, at det europæiske landbrug er med på tanken om at støtte grønne landsbrugsteknologier. For at spørge til udsigterne til en mere klimavenlig og grøn landbrugspolitik har vi ringet EU Parlamentsmedlem Christels Schaldemose op, for at høre om de forhandlinger der lige nu, går ind i en slutfase. Og den socialdemokratiske politiker svarer sådan her på vores spørgsmål:

- Der arbejdes lige nu på det, men forhandlinger er meget hårde. Det europæiske landbrug er slet ikke med på at reducere deres CO2 udslip. De vil gerne slippe. Eller også få yderligere kompensationer. Det er jeg, og mine andre danske kollegaer, meget uenige i, fastslår den danske EU politiker.

Ifølge hende er det danske landbrug også indstillet på, at en større del af landbrugsstøtten skal gå til et mere klimavenligt landbrug.

Hør historien her (3Min 40s)

Google taber: EU bøde på 18 mia. kroner

Google har tabt i retten og EU kan dermed opretholde kravet om en bøde på intet mindre end 18 mia kroner. En bøde som den amerikanske gigant fik i 2017. Det fik Google for at misbruge sin dominans på nettet for søgninger på nettet.

Hør historien her (1Min00sek)

Den danske EU kommissær tager først mundbindet af lige inden hun begynder at tale i mikrofonen. Men hun holder sig ikke tilbage. Man kan sige, at hun og EU Kommissionen tager ”bladet fra munden”. Imellem linjerne lader hun nemlig krigstrommerne spille, selv om det måske ikke lyder sådan. Krigstrommerne bliver nemlig pakket ind i en særlig indpakning vi kunne kalde for… diplomatisk tale. De her trommer gælder især Kina.
Hvorfor og hvordan kan du høre i vores udsendelse, hvor både den danske kommissær og DI får taletid.

Hør historien her (12min:30s)

Platformarbejdernes vilkår skal forbedres

Google har tabt i retten og EU kan dermed opretholde kravet om en bøde på intet mindre end 18 mia kroner. En bøde som den amerikanske gigant fik i 2017. Det fik Google for at misbruge sin dominans på nettet for søgninger på nettet.

Hør historien her (1Min00sek)

Sidste chance for Rusland

Niels Fuglsang er bekymret. Han er medlem af Europa Parlamentet for socialdemokratiet, og han ser med stor bekymring på udviklingen i Rusland. Især fængslingen af oppositions politiker Navalnyj har den danske politikers opmærksomhed. Her følger en historie om læger der dør som fluer, en gas-rør ledning og storpolitik. Men mest af alt minder det her om en dårlig spionfilm. Det tragiske er bare, at det ikke er film... Hør historien her (4Min)